Kickoffmøde for netværksgruppen Kvinder i it
Deltag i det fysiske kickoffmøde for netværksgruppen "Kvinder i it" og vær med til at beslutte emner, temaer og sætte møderammer for gruppens kommende netværksmøder.
Netværksgruppen "Kvinder i it"
Som netværksmedlem bliver du en del af et fagligt rum, hvor du kan dele ud af din faglighed, tale om dine oplevelser som kvinde i it-verden i den finansielle sektor og løfte andre kvinder i deres arbejdsliv.
Kvinder, som arbejder i en stadig mandsdomineret it-verden, kan opleve udfordringer af forskellige arter og forventninger – både interne og eksterne- som de konstant skal forholde sig til.
Finansforbundets netværksgruppe for Kvinder i it ønsker at skabe et fortroligt forum, hvor du som medlem kan drøfte, sparre og udveksle erfaringer med ambition om at gøre sig selv og hinanden bedre.
Vær med til at sætte rammerne for netværksgruppen
Vi har allerede afholdt et online kickoffmøde, hvor der var stor interesse. Her fik vi drøftet ønskede emner og temaer og fik også talt om ønsker til møderammer - fx fordelen ved virtuelle og fysiske netværksmøder.
Vi har derfor besluttet at invitere til et fysisk kickoffmøde, hvor vi kan planlægge årets mødedatoer, blive endnu skarpere på ønskede temaer og emner og udvikle leveregler for netværket.
Deltager du i kickoffmødet, formoder vi, at du er interesseret i at være medlem og deltage i årets netværksmøder.
Programmet for kickoffmødet (bemærk at programmet kan ændre sig indtil d. 3. september)
09.00 | Ankomst og networking - tag en kop kaffe og snak med dine nye med-netværksmedlemmer |
09.30 | Velkomst v. Netværkskonsulenter fra Finansforbundet |
Ud fra de emner og temaer, som kom frem til online mødet i maj, fastlægger vi, hvad de kommende netværksmøder skal indeholde, lokationer og evt. cases. | |
Vi udarbejder netværkets leveregler og fastsætter datoer for årets netværksmøder. | |
Frokost og networking | |
Fagligt indlæg - mere info følger | |
Opsamling | |
15.00 | Tak for i dag |
Netværksgruppen er for dig
Om du er erfaren, nyuddannet eller midtimellem er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at du er engageret, nysgerrig og parat til at involvere dig og at it selvfølgelig er omdrejningspunktet i din hverdag.
Finansforbundets netværksgrupper arbejder ud fra tesen om, at du jo mere du byder ind og er aktiv til netværksmøderne, jo mere får du med hjem af inspiration, erfaringer og ny viden.
Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.
Spørgsmål til mødet eller netværket
Har du spørgsmål til netværksgruppen eller dets aktiviteter, skriv til os på netvaerk@finansforbundet.dk.
Vi glæder os til at se dig.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet