Menu luk

Skift briller når noget driller - 4 dags kursus

Tidspunkt
26. aug. 2024 - 27. aug. 2024
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Scandic Aarhus City
Østergade 10
8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
25. juli 2024
Pris
2.000,00 kr.
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
2 6

Lær at tackle forandringer og udfordrende relationer. Vi laver fortolkninger af det, vi møder i hverdagen og nogle af disse fortolkninger kan være stærkt drænende.

Kurset her hjælper dig til at udforske, hvilke andre “billeder” der kan tages i svære eller fastlåste situationer.

Når vi først forstår, hvor vilkårligt vores hjerne plukker og fastholder bestemte udlægninger af situationer, kan vi få lyst til at tage lidt mere “styring” på vores fortolkninger. Dermed kan vi styrke dem, der er mere i tråd med vores værdier, og mere egnede til at håndtere situationen konstruktivt.

Du bliver klogere på

  • Hvilke situationer, udfordringer og relationer der egner sig til at blive omfortolket.
  • På hvilke måder du kan optræne evnen til i enhver situation – på sekunder – at kunne se andre udlægninger end den, der ligger lige for.
  • Hvordan du bevarer lethed og glimt i øjet, når du omfortolker.
  • Hvordan du bruger dine værdier aktivt i din omfortolkning af situationer.
  • Hvad dine favorit omfortolkningsspørgsmål er, som du kan bære med dig gennem livet og vende tilbage til igen og igen med god effekt.

På kurset vil du træne Anette Prehns registrerede metode Framestorm i praksis. Du vil forstå, hvordan metoden bruges, og du får den “ind under huden”.

Vi arbejder med aktiv at skabe ny mening - baseret på hjernens spilleregler. Dette hjælper dig med at åbne og anvende ukendte perspektiver i situationer - at ”reframe”, når (eller inden) du føler dig låst eller druknet i et følelseshav af f.eks. irritation, nervøsitet, angst eller vrede.

“Reframing” vil sige evnen til bevidst at skifte perspektiv og se en situation (eller en person) fra nye og andre vinkler. Det burde være en essentiel livskompetence for alle, men det er i stedet en fremmed fugl for de fleste, både i arbejdslivet og i privatlivet.

At kunne reframe hjælper dig til at blive mere ressourcefuld i den situation, du står i eller foran – og når du først har lært at reframe, er det en kompetence, du kan aktivere på få sekunder!

Den anerkendte metode Framestorm® er udviklet af Anette Prehn, og den hjælper dig til at lave en slags “mindset brainstorm”: det vil sige at komme 360 grader rundt om en situation og finde indre styrke derved.

Datoer
Modul 1: den 26. og den 27. august 2024 begge dage kl. 9 – 16.

Modul 2: Den 25. september 2024 kl. 10 – 16, her mødes I et selvvalgt sted og arbejder selv i mindre grupper.

Modul 3: Den 9. oktober 2024 kl. 9 – 16

Din forberedelse
To uger inden modul 1 sender vi bogen Hjernesmart ledelse, som giver dig en generel indføring i de hjernesmarte metoder.

Du vil sammen med bogen få at vide, hvad du som minimum skal læse. Når alle deltagere har sat sig ind i metodens “teknik” inden kurset, kan vi bruge tiden på kurset til at træne en masse og reflektere sammen.

Derudover er der en opgave mellem dag 1 og dag 2 på modul 1: En personlig værdiudforskning, som skal bruges på modulets anden dag.

Tidligere deltagere fra Finansforbundet har sagt
"Nok det bedste kursus jeg har deltaget i med udbytte, som kan bruges på job og privat. Meget kompetent (Anette Prehn) og inspirerende ledelse".

"Anette Prehn er kompetent og formår at gøre det faglige stof og læringen vedkommende, så jeg er motiveret for at tage ansvar og det nye stof i praksis anvendelse".

"Det er et af de bedste kurser jeg længe har været til. Og det var supergodt, at det var spredt ud på flere dag, så man blev holdt i ilden. Tænker rigtig mange vil kunne få stor glæde af dette kursus. 5 store stjerner til Anette".

Om underviser
Anette Prehn er videns iværksætter, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til mere end 20 bøger og minibøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring, præstation og mental sundhed.

Som sociolog af uddannelse er Anette trænet i at opdage mønstre og sammenhænge, der er skjult for mange, men som har en enorm betydning. Læs mere på: www.hjernesmart.dk.

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt ca. 30 dage før start. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Anette Prehn

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund