Menu luk

Finansforbundet i Nordea ønsker god sommer til alle

Dagene er lange, nætterne korte, og på udvalgte dage har temperaturerne også fået et nøk opad eller to.

25. jun. 2024
1 min
Dansk / English

Træk vejret dybt ind og mærk roen sprede sig. Efter et hektisk forår for de fleste, er det i løbet af de kommende måneder tid til at trække stikket og i stedet hygge og få gode oplevelser sammen med familie og venner.

Vi vil gerne sige tak til alle vores medlemmer for at være med i vores fællesskab. Tak til alle jer, der har deltaget i vores generalforsamling, møder on- og offline, og som har givet os nyttige input, så vi har de bedste muligheder for at arbejde for jeres interesser.

En særlig tak skal gå til alle vores tillidsvalgte – tillids-, fællestillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. I støtter, hjælper og samarbejder – og I er vores ører og talerør lokalt.

Selv om sommeren kalder, sørger vi naturligvis for bemanding af kredskontoret hen over sommeren, så ingen medlemmer må gå forgæves, hvis der er brug for os.

Mange glade sommerhilsener
Alle os i Finansforbundet i Nordea

Finansforbundet i Nordeas bestyrelse inkl. suppleant: Øverst fra venstre: Suppleant Marianne Bjørn Winther, Katja Larsen, Louise Have Lund, formand Kasper Skovgaard Pedersen og Ole Lund Jensen. Nederst fra venstre: Louise Naur, næstformand Mette Balck Mejlby, Jeppe Lermark Pieszak, Natascha Bødker Feodor Nielsen og Mona Svan. Foto: Mathias Eis.

Seneste nyt