Er du 30-39 år? Derfor er du mere udsat for stress

Hård vej op ad karrierestigen

Det er dog ikke nødvendigvis kun de familiemæssige forpligtelser, der kommer til udtryk i det høje stressniveau i de yngre aldersgrupper, mener Yun Ladegaard.

”Det kan også have noget at sige, at du er på vej op eller skal til at vise dit værd på jobbet. Og samtidig har du ikke lige så meget erfaring at trække på som dine ældre kolleger,” forklarer hun.

Finansforbundets undersøgelse viser nemlig, at andelen med et højt stressniveau falder, jo ældre man bliver.

Samtidig kan det ifølge Yun Ladegaard også handle om, at det for nogle i den yngre aldersgruppe også handler om, at man arbejder i stillinger i den nederste del af hierarkiet på arbejdspladsen.

Trivselsundersøgelsen viser, at det især er privatrådgivere og ansatte i kundekontaktcentre, der ofte er stresset. 

”Den direkte tid med kunderne er ret krævende både kognitivt, men også i forhold til de følelsesmæssige krav,” siger hun.

Hun peger på, at bankkunderne er blevet mere kritiske og samtidig har en klar forventning om, hvad rådgiveren leverer.

”Der kan i virkeligheden være nogle modstridende krav i forhold til, at du selv og kunderne forventer en god rådgivning. Og så har organisationen måske sat nogle krav og KPI’er for, hvor hurtig du skal være, og hvor mange kunder, du skal nå. Og måske har du ovenikøbet heller ikke tid til at sætte dig helt ind i nye reguleringer på det meget komplekse område,” forklarer Yun Ladegaard.

Med alderen følger en anden ro

Omvendt peger hun på, at man ofte, jo ældre man bliver, vil have arbejdet sig op gennem hierarkiet, man vil have fundet sig tilpas i sin stilling og hvis man ikke har, vil man sandsynligvis have taget konsekvensen og forladt sektoren.

”Man kan måske også være blevet leder. Og selvom en leder også sagtens kan være stresset, har de også tit mere indflydelse. Det kan også være, at man fundet sig et område eller domæne, som man er mere specialiseret i, og som gør at man måske har lidt mere indflydelse og kan arbejde mere roligt,” forklarer hun og fremhæver også muligheden for selv at kunne disponere over sin tid og sine pauser som centralt.

”Som leder kan man måske bedre disponere og veksle mellem opgaver og lægge pauser, når det passer i dit eget flow. Som rådgiver har man måske begrænsede muligheder for, hvordan man lægger sine pauser. Fleksibiliteten er lidt mere begrænset i stillinger, hvor du sidder med direkte kundekontakt hele tiden og bliver målt på det,” siger hun. 

Bedre indretning af arbejdslivet

Hos Finansforbundet peger næstformand Jakob Thorgaard ligesom Yun Ladegaard på, at der er meget at se til i årene omkring de 30.

“30’erne er en periode, hvor der både på arbejde og i livet generelt sker en masse. Hvor f.eks. karriere, små børn, parforhold og økonomi kan få bægeret til at flyde over. Jeg kan selv tydeligt huske hvor svært det er at få de forskellige hensyn til at balancere,” siger han og peger på, at der derfor er behov for at kigge på, hvordan vi kan indrette arbejdslivet bedre, alt efter de behov, man står over for i livet. 

”F.eks. har man som udgangspunkt mulighed for børnedeltid via overenskomsten som én type konkret løsning. På tværs af alder har vi brug for at blive bedre til at favne de forskellige situationer, man møder i løbet af et liv, som kan give forskellige udfordringer og behov,” siger Jakob Thorgaard og fortsætter:

”Skal vi styrke trivslen, skal vi også se nærmere på en større fleksibilitet i forhold til den livssituation, man er i, og den balance, man har brug for i sit liv. Her har vi og arbejdsgiverne uden tvivl en opgave.”