Menu luk

Professor: Overspringshandlinger er ikke nødvendigvis dårlige

Det kan være helt på sin plads at lave overspringshandlinger, så længe man ikke konstant søger umiddelbar tilfredsstillelse. Professor i kognitionsvidenskab forklarer om mekanismerne bag vores små undvigelsesmanøvrer.

24. jun. 2024
5 min

Du kender det nok. Du har en arbejdsopgave, som skal laves. Den er besværlig, tager lang tid, er kompleks og måske også helt enormt kedelig.

Pludselig virker støvsugeren voldsomt tiltrækkende. Der bliver rent i hytten på et kvarter, og du kan sætte hak ved noget, der er blevet ordnet. Det føles godt. Overspringshandlingen er fuldført. 

Men hvad er det, der sker i vores hjerne, når vi laver det nummer? Vi har spurgt Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet. 

"Jo mindre umiddelbar respons eller feedback man får på en opgave, jo sværere er det at koncentrere sig om den. Vi har simpelthen en begrænset opmærksomhedsressource, og der er hele tiden noget i os, der konkurrerer om den ressource," siger professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet," Mikkel Wallentin. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Om Mikkel Wallentin

Mikkel Wallentin er professor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har desuden en kandidatgrad i dramaturgi og kognitiv semiotik og en ph.d.-grad i kognitiv neurovidenskab.

Den opmærksomhedsøkonomi, der er indbygget i vores hjerner, betyder, at jo længere vi skal ud i fremtiden for at få en belønning for en opgave - eller ‘feedback’, som Mikkel Wallentin kalder det - jo sværere er det at tage sig sammen til at løse den.

"Jo længere ud i fremtiden feedbacken ligger, jo mere skal hjernen på spil for at stoppe alle de umiddelbare impulser, der opstår. "

Støvsugerens tiltrækningskraft

De fremmeste teorier om hjernen beskriver den som indeholdende forskellige regnskaber. 

Ét regnskab, eller balancepunkt, handler om, at hvis vi føler sult, så spiser vi og kommer så i balance eller i nul.

Et andet regnskab kan være, at vi køber mad ind til en hel uge, og så er vi i plus. Men det er en handling, som er mere besværlig end at gå hen i køleskabet og tage noget mad. Den kræver ekstra af vores hjerner: nemlig at vi kommer op af sofaen og hen i supermarkedet, uden at vi høster umiddelbar feedback. 

"Det er også det, man kan gøre med penge. Man kan spare op til fremtiden, men får altså  heller ikke feedback her og nu. Jo længere ud i fremtiden, tilfredsstillelsen eller gevinsten ligger, jo større en udfordring er det at gennemføre det."

"Vi skal jo leve vores liv både i nuet og og på lang sigt. Hvis vi kun investerer i fremtiden, får vi et fattigt liv. "
- Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet. 

Vi har et hierarki af forskellige interesser i hjernen, som hele tiden er i konflikt med hinanden, forklarer Mikkel Wallentin. 

"Hvis vi skal lave noget, der er kedeligt eller vanskeligt, eller som måske gør os lidt bange, fordi der er risiko forbundet med det, ja så har vi en tendens til gå ned på et lavere niveau i hierarkiet og vælge de simplere opgaver eller dem, der giver os umiddelbar feedback," siger Mikkel Wallentin. 

Og så er vi tilbage ved støvsugeren og dens tiltrækningskraft nu, hvor alternativet er den besværlige, langsommelige og kedelige arbejdsopgave. 

"Støvsugningen kan betyde, at man får følelsen af at have gjort noget og kan sætte flueben ved en opgave, man ellers syntes var kedelig. "

Start på en frisk

Får overspringshandlinger os så til at føle os godt tilpas?

Ja, det gør de på den ene side. Men samtidig ved vi godt, at vi har sluppet taget i - og er gået uden om det, vi egentlig var i gang med og burde lave. 

Det er simpelthen forskellige niveauer eller personligheder i os, der diskuterer, siger Mikkel Wallentin. 

"Mennesker består af mange personligheder som taler med hinanden og oplever verden sideløbende, men vælger forskelligt, hvis de får lov. Når jeg vælger den lette løsning en dag, vil min ene personlighed - Freud ville kalde det mit 'Over-jeg' - være utilfreds med mig. Et af de lavere niveauer af personligheder vil dog være godt tilfreds med, at jeg søger den umiddelbare tilfredsstillelse."

"Jo mindre umiddelbar respons eller feedback man får på en opgave, jo sværere er det at koncentrere sig om den. Vi har simpelthen en begrænset opmærksomhedsressource,"
- Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet. 

Om overspringshandlingerne får os til at føle skam og dårlig samvittighed, kan være individuelt og situationsafhængigt. 

- Det ville Freud måske sige, at de gør, men det kommer helt an på situationen. Teorier om vores kognition peger på, at man nogle gange skal slippe de opgaver, der falder en svært, fordi man kan være fanget i en forkert tilgang til dem. At tage en pause kan betyde, at man glemmer den forkerte måde man prøvede at løse problemet på og kan starte på en frisk, når man vender tilbage. Pludselig bliver opgaveløsningen måske mere overskuelig. Derfor er overspringshandlinger ikke nødvendigvis dårlige. 

Gunstige overspringshandlinger

Selv har Mikkel Wallentin lavet en overspringshandling ved at medvirke i dette interview, hvor han får hurtig feedback. 

- Du giver mig opmærksomhed ved at ringe til mig og behandle mig som en autoritet. Det giver mig velvære, specielt hvis det er fornuftigt, det jeg får sagt. Samtidig slipper jeg midlertidigt for at løse de andre kedelige og tidskrævende opgaver, som jeg er i gang med, for eksempel at søge penge til et stort forskningsprojekt, noget der er virkelig kedeligt. 

Mikkel Wallentin understreger, at der selvfølgelig skal være balance i forholdet mellem langsigtede og kortsigtede handlinger, og at der er overspringshandlinger, der udelukkende er dårlige. 

- Hvis man sidder alene og drikker whisky dagen lang i stedet for at løse sine opgaver, så har man et problem. 

Men overspringshandlinger kan altså sagtens have et gunstigt eller gavnligt element i sig. 

- Vi skal jo leve vores liv både i nuet og og på lang sigt. Hvis vi kun investerer i fremtiden, får vi et fattigt liv. 

Seneste nyt