Tillidsrepræsentanter midt i fusionen: ”Nu handler det om at skabe noget nyt”
Her deler to tillidsrepræsentanter deres oplevelse om, hvordan det er at stå midt i fusionen, og hvad der skal til for at komme godt videre.
Forud for generalforsamlingen havde tillidsrepræsentanterne i Finansforbundet i Nykredit været samlet til et fælles TR‑seminar på Munkebjerg Hotel. Det skete kort efter, at it-migrationen var gennemført i påsken.
Her deler to tillidsrepræsentanter deres oplevelse om, hvordan det er at stå midt i fusionen, og hvad der skal til for at komme godt videre.
”Nu handler det om at skabe noget nyt”
Mette Hellegaard Iversen, tillidsrepræsentant og totalrådgiver. Hun har været i Spar Nord (og det tidligere Sparbank) i 27 år tillidsrepræsentant gennem flere år.
Hvordan oplevede du TR‑seminaret?
”I dag var den første dag, hvor alle tillidsrepræsentanter mødtes, efter vi er blevet migreret i systemerne. Det er nu, stikkene for alvor er sat sammen. Nu er opgaven at skabe en ny, fælles kultur. Det er svært, når man kommer fra to store steder med hver deres kultur.”
”Vi har italesat, at vi godt ved, hvor vi står, også selvom der er et pænt pres på kedlerne i hele koncernen. Nu handler det om at skabe noget nyt sammen og samtidig acceptere og respektere det, man kommer fra.”

Hvordan oplever du fusionen i hverdagen lige nu?
”Det føles som et hårdt limbo lige nu. Systemerne er lagt sammen, kunderne presser på, og hele organisationen synes, det er svært. Derfor betyder det meget at mødes og mærke, at man ikke står alene.”
”Martin Kudsk Rasmussen (koncerndirektør, Banking, hos Nykredit) var her i dag for at anerkende, hvor vi står, og minde os om, at tingene går i bølger. Lige nu kan det føles svært, men vi skal nok komme ud på den anden side.”
Hvad er vigtigt for at komme godt videre nu?
”Som tillidsrepræsentanter skal vi forsøge at være de positive fyrtårne, selvom det er svært, når presset er stort.”
”Det handler om at acceptere de små ting, få grinet i hverdagen og indse, at tingene tager længere tid lige nu. Vi skal bryde driften med små pauser, lidt frisk luft og være der for hinanden.”
”Vi kan se i vores trivselsundersøgelser, at vi er hårdt ramt. Derfor handler det også om at spørge ind til kollegerne og hjælpe dem, der hænger lidt med næbbet.”
“Nu er det kulturen, der er den store opgave”
Frederik Goth, tillidsrepræsentant og seniorprivatrådgiver i Lyngby. Han har været tillidsrepræsentant i Nykredit siden sommeren.
Hvordan oplevede du TR seminaret?
”Dagen gav en rigtig god holdfølelse og et sammenhold på tværs. Det gør en stor forskel at sidde sammen fysisk i de teams, vi kender, fordi dialogen bliver mere tryg.”
”Vi havde besøg af Martin Kudsk Rasmussen og en antropolog fra Finansforbundet. Martin satte ord på det seneste års op‑ og nedture og gav udtryk for, at han tror på, at vi er på vej opad nu.”
Hvordan oplever du fusionen i hverdagen lige nu?
”Fusionen har været spændende, kaotisk og rodet. Men vi har været lidt forskånede i Lyngby, hvor jeg sidder, fordi vi ikke har haft fyringsrunder, og alle, der har ønsket et job, har fået det.”
”Vi har siddet sammen siden december, men vi er stadig to kulturer, der skal smelte sammen. Særligt kollegerne fra det tidligere Spar Nord har – med rette - mange spørgsmål, fordi de skal lære mange nye systemer.”
”De sidste 14 dage har været præget af stort arbejdspres med opgaver efter migrationen.”
Hvad er vigtigt for at komme godt videre nu?
”Det vigtigste næste skridt er, at kundernes produkter kommer til at virke, så mængden af opkald falder naturligt.”
”Vi skal stå sammen og være overbærende. Lige nu bruger vi meget tid på at hjælpe hinanden, og det er vigtigt. Måltal er ikke det vigtigste lige nu. Det handler om at få alle med ombord. Nu er det kulturen, der er den store opgave.”