Netværket Næste skridt
Online netværk for dig, der er mellem job og vil finde retning i din karriere.
Er du mellem jobs og på vej videre i dit arbejdsliv? I dette netværk møder du andre i samme situation, får ny inspiration og konkrete redskaber til at komme videre.
Det får du til netværksmøderne
- Du møder andre medlemmer i samme situation og deler erfaringer
- Du få sparring og nye perspektiver på din jobsøgning og karriereretning
- Du får inspiration til at bruge og udvide dit netværk aktivt
- Du styrker dit fokus, motivation og handlekraft i din proces
Bliv en del af online fællesskab
Netværket – Næste skridt er et online fællesskab for medlemmer i jobforandring.
Vi mødes den første onsdag i måneden fra kl. 9.00–12.00 på Teams – i de aktive måneder: februar, marts, april, maj, juni, september, oktober, november og december 2026.
Du tilmelder dig næste netværksmøde her.
Møderne faciliteres af Robert Fabrin, karriererådgiver og ekspert i moderne jobsøgning, samt eventuelt eksterne inspiratorer og konsulenter fra Finansforbundet.
Hvert møde kombinerer korte oplæg, værktøjer og åben erfaringsudveksling, hvor du kan få input til dine egne udfordringer og mål.
Netværket supplerer webinarerne i Karrierepakken, men der er altid plads til de temaer, deltagerne selv bringer i spil – og fokus er på at skabe energi, fællesskab og konkrete resultater i din proces.
Derfor skal du være med
- Du bliver en del af professionelt fællesskab af medlemmer i forandring
- Du får faglig sparring og inspiration i et trygt og uformelt forum
- Du får værktøjer, motivation og inspiration til at se nye muligheder
Netværket vil være dynamisk og variere i størrelse.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.