Barselsnetværksmøde - Vær modig og styrk samarbejdet på arbejdspladsen
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby.
Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her.
Den 26. marts kan du deltage i netværksmødet "Vær modig og styrk samarbejdet på arbejdspladsen"
Uden vores samarbejdsevne var vi mennesker som art aldrig nået til der, hvor vi er i dag.
Og vi er i fortsat udvikling. Forandringshastigheden stiger voldsomt, udfordringer bliver stadig mere komplekse, og en individualiseret præstationskultur brager derudaf med speederen helt i bund.
Udviklingen er bestemt positiv på mange områder, men en bagside af medaljen er også, at vi langsomt er gledet længere fra hinanden og blevet bange for at åbne os op. Så vi skubber hinanden væk, når vi bliver usikre, sårbare, og når tvivlen rammer os, selvom det faktisk er her, at vi har mest brug for at komme endnu tættere på hinanden.
Emilie Hyldgaard står klar med et inspirerende og interaktivt foredrag, hvor vi sammen udforsker konceptet om det modige arbejdsfællesskab – et fællesskab hvor medlemmerne er modige nok til at være hele mennesker med alt, hvad dette indebærer af tanker, følelser, tvivl og sårbarheder. Vi dykker ned i forståelsen af, hvorfor vi som mennesker har behov for vores flok, hvordan og hvorfor vi som team kan opnå så meget mere sammen end hver for sig, samt hvordan sårbarhed og mod spiller en så afgørende rolle i det stærke arbejdsfællesskab.
Vores arbejdsplads skal være et sted, hvor der er plads til at lære og udvikle os som mennesker, og det gør vi bedst i et modigt, trygt og stærkt fællesskab. Så hvordan kan vi sammen bygge sådan et fællesskab på arbejdspladsen?
Vi har alle en del af ansvar – ledere eller ej –, så kom med og hør, hvordan du kan gøre dit for at påvirke dit team og din arbejdsplads i retningen af individuel, kollektiv og organisatorisk trivsel og udvikling.
Under dette foredrag vil du:
- Få indsigt i, hvordan man skaber et trygt og risikovilligt fællesskab – og bidrage til psykologisk tryghed på arbejdspladsen
- Blive opmærksom på egne psykologiske bremser, og hvordan man arbejder med dem
- Lære konkrete øvelser til at fremme ærlig og sårbar kommunikation
Tilmelding til online deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Dette er tilmelding til online deltagelse. Ønsker du at deltage fysisk, kan du tilmelde dig her.
Praktisk information
Al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil blive videregivet til Inspired Beyond Babies alene til brug for deres afvikling af arrangementet.Under netværksmødet vil dit navn, email og evt. billede og video være synlig for de øvrige deltagere i arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Emilie Hyldgaard er erhvervspsykolog og arbejder i det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ. Hendes primære fokus i hendes arbejde med både ledere og teams er at udvikle deres mod til at tage fat i og arbejde med alt det svære (herunder særligt det emotionelle og sårbare).
Emilie har stor erfaring inden for feltet og coacher og vejleder til dagligt ledere og teams til at håndtere deres styrker, udfordringer og usikkerheder på en måde, der er med til at styrke trivsel og udvikling for den enkelte såvel som for teamet og for organisationen som helhed.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play