EU reform – simplere regler, flere data og mere AI” hvad betyder den nye Omnibus
EU lancerede d. 19. november 2025 et ambitiøst udspil (”Digital Package”), inkl. en ”Omnibus”-reform af digital regulering,”Data Union Strategy”, ”European Business Wallet” m.m.
Udspillet fra Kommissionen indeholder en række elementer af særlig relevans for finanssektoren, herunder: forslag til reform af GDPR og AI Act, særligt med henblik på simplificering og understøttelse af EU’s ambitioner i forhold til dataudnyttelse og kunstig intelligens. Samtidig lægges der op til en reform af EU’s regulering af dataadgang og datadeling, herunder en samling af en række regelsæt som Data Governance Act og Open Data-direktivet i en ny, omfattende ”Data Act”.
Der foreligger endvidere et udkast til en ny forordning om etablering af en såkaldt ”European Business Wallet”, som er en harmoniseret digital løsning med henblik på at lette den administrative byrde og gøre det muligt for virksomheder og offentlige myndigheder at identificere, autentificere og udveksle data på en sikker og brugervenlig måde med fuld retsvirkning i hele Den Europæiske Union.
Derudover foreslås etableringen af et europæisk ”Single Entry Point” for indrapportering af cybersikkerhedshændelser på tværs af GDPR, NIS, DORA, CER og eIDAS. Endelig gives der indsigt i Kommissionens ambitioner for dataudnyttelse i EU, herunder etablering af såkaldte ”Data Spaces” og ”Data Labs”, herunder i finanssektoren, hvor målsætningen understøttes af nye regler såsom PSD3, FIDA med videre.
Udbytte
- Overblik over såvel store som små ændringer i reguleringen på det digitale område, samt de politiske ambitioner, der ligger bag.
- Dybdegående indblik i de konkrete ændringsforslag til GDPR, herunder præcisering af definitionerne på ”personoplysninger” og ”pseudonymisering” samt lempelse af reglerne i relation træning og drift af AI-løsninger.
- Forståelse for den igangværende reformproces, herunder tidsperspektivet i forhold til de kommende trilog-forhandlinger.
- Indblik i EU’s ambitioner for data og AI med særlig fokus på finanssektoren. )
Finanssektoren har over en årrække vænnet sig til at være underlagt omfattende regulering og krav til compliance. Den stigende regulering på det digitale område giver dog alligevel en række nye udfordringer, ikke mindst fordi håndtering af de nye lovkrav forudsætter et samarbejde mellem forskellige faggrupper, herunder jurister, compliancefolk, cybersikkerhedseksperter, udviklere, IT-arkitekter, Data Scientists, indkøbere m.fl. .
Om oplægsholderne
Jesper Løffler Nielsen er certificeret IT-advokat og leder af Tech Teamet hos Focus Advokater P/S.
Jespers primære speciale er juridiske spørgsmål relateret til moderne teknologier såsom software, cloud, IoT, robotter, droner og AI, herunder rådgivning om IT-kontrakter, persondata, cybersikkerhed, rettighedsspørgsmål, tvister mv.I takt med, at digitale teknologier og data i stigende grad bliver lovreguleret, rådgiver Jesper også i stigende grad om gældende og kommende regler og samspillet mellem dem.
Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til oplægsholderne alene til brug for afvikling af arrangementet.
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play