GH-900 GitHub Foundations
Få et solidt fundament i GitHub og lær at arbejde mere effektivt med versionsstyring, samarbejde og moderne udviklingsværktøjer. Du bliver fortrolig med Git, repositories, branches, commits og pull requests, og får indsigt i sikkerhed, adgangsstyring og AI-assisteret udvikling med GitHub Copilot og Codespaces. Du kommer også omkring projektstyring, sikkerhed og GitHub Copilot. Certificeringen GitHub Foundations er inkluderet.
Udbytte
- Forstå forskellen på Git og GitHub, og brug versionsstyring i praksis
- Arbejd i GitHub flow med branches, commits, pull requests og code reviews
- Planlæg og følg arbejdet med issues, discussions og GitHub Projects
- Sikr konti og repositories med 2FA, adgangsroller, branch protection og code scanning
- Opnå den officielle GitHub-certificering "GitHub Foundations" ved at bestå den inkluderede eksamen efter kurset
Kurset giver et samlet billede af GitHub som platform. Vi starter ved Git og versionsstyring: repositories, commits og branches, og du arbejder med GitHub flow, hvor ændringer isoleres i en branch, gennemgås i en pull request og merges tilbage. Derefter ser vi på samarbejdet omkring koden med issues, discussions og GitHub Projects, på dokumentation med Markdown, Wikis og GitHub Pages, og på automatisering med GitHub Actions. Sidste del dækker sikkerhed og adgangsstyring, organisationer og teams samt GitHub Copilot og Codespaces. Eksamen er inkluderet i prisen og tages efter kurset.
Program
- Undervisning er online og begge dage kl. 09.00-16.00 med indlagte pauser
- Eksamen er inkluderet i prisen. Du booker den selv hos Pearson VUE på en dato efter kurset
Kursusform
Til kurset hører der online Microsoft-materiale, og derudover sender vi link til det labmiljø, vi bruger til øvelser og opgaver undervejs.
Sprog: Der undervises på dansk.
Om underviser
Søren Reinke har en solid baggrund som IT-udvikler og er specialiseret i Microsoft Azure, DevOps og AI, som han både underviser i og arbejder med som konsulent. Den kombination betyder, at eksemplerne i undervisningen kommer fra opgaver, han selv har løst. Privat er Søren et nysgerrigt legebarn, når det gælder IT-gadgets, fra 3D-printere til IoT-dimser.
Betaling
Koster arrangementet eller kurset 1.000 kr. eller derunder, kan du kun betale online. Skulle det ske at din onlinebetaling ikke går igennem, er du stadig tilmeldt, og vi sender dig i stedet en faktura.
Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.
Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 30 dage afholdelse. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.
Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.
Der er fuld forplejning dagen igennem.

Søren Reinke
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play