Menu luk

NotebookLM: Organisér dine noter, rapporter og analyser

Tidspunkt
11. mar. 2026, 13.30 - 14.30
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
Tilmeldingsfrist
8. marts 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben

Hvis du har samlet dokumenter og noter til bunke, så har vi AI’en, der skaber overblik for dig – et overblik, som du faktisk kan regne med. 

Har du prøvet at få forkerte fakta – “hallucinationer” – fra en AI-chatbot? Og har du tænkt, at det derfor er lidt svært at bruge til et stykke seriøst arbejde?  

Hvis du samtidig sidder med mange pdf’er, tekster, noter og websider, du skal forsøge at få noget fornuftigt ud af, så kan dette webinar være noget for dig. 

Udbytte

  • Et kig på funktionerne i NotebookLM, der er designet til at give dig overblik: Tidslinje, FAQ, mindmap mm. 
  • Eksempler på metoder til at se nye sammenhænge på tværs af store dokumenter og dine egne noter. 
  • Et glimt af de hypede podcast- og video-funktioner og nogle eksempler på, hvordan de kan skabe værdi. 

NotebookLM er et gratis værktøj, der hjælper dig med at organisere, forstå og få indsigt i dine noter, dine dokumenter, dine datasæt og dine møder ved hjælp af kunstig intelligens.   

Det er på mange måder noget helt andet end den oplevelse, du har, når du bruger Copilot, ChatGPT eller andre AI-assistenter.   

Her hjælper AI-assistenten dig nemlig med svar, som udelukkende baserer sig på den sag, du sidder med netop nu. 

På dette webinar får du en introduktion til værktøjet og du ser eksempler på, hvordan det kan bruges i praksis. 

For at få mest ud af webinaret, bør du allerede nu prøve at logge ind på notebooklm.google med en Google-konto (værktøjet er gratis og Google lover, at dine data er sikre). Du er allerede bruger af en AI-chatbot som fx Copilot. Men du er ikke rutineret NotebookLM-bruger.  

Om underviser
Christian Made Hagelskjærer selvstændig AI-rådgiver i virksomheden nul hype. Han underviser i hverdagsbrug af AI-værktøjer, så man kan arbejde smartere og bedre og samtidig undgå AI’ens fejl og bias. Og så rådgiver han sine kunder i, hvordan AI-agenter og automatisering kan løfte kvaliteten. Tidligere har han afviklet webinaret “en kvikguide til europæisk AI” for Finansforbundets medlemmer og kommer senest fra en stilling som AI-redaktør i Det Nordjyske Mediehus

Anden info
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet. 

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Christian Hagelskjær 

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden