Power BI begynder
En introduktion til Power BI med afsæt i online-versionen. Bliv klædt på til at dykke endnu dybere i de mange muligheder via en forståelse af KPI’er, DAX og samspillet mellem Power BI og Excel.
Vi arbejder i den gratis online-udgave af Power BI.
Du skal selv oprette adgang til den gratis online-version senest dagen før online-kurset.
Finansforbundet og underviseren kan ikke yde support til oprettelse eller login
Her finder du linket til online-versionen:
https://www.microsoft.com/da-dk/power-platform/products/power-bi/getting-started-with-power-bi
Udbytte
- Få overblik over de mange muligheder i Power BI
- Lær at trække data ind og opbygge dashboards
- Del dashboards med andre brugere, og lær at styre adgangen for disse ift. varighed, rettigheder mv.
Efter kurset har du indsigt i Power BIs virkemåde, muligheder og anvendelser – og du er klædt på til at dykke dybere i specialet på egen hånd.
Vi arbejder konkret med Power BI på kurset og laver løbende øvelser samt får en masse nyttige tips og tricks. Desuden modtager du et kursusmateriale om Power BI.
Program
Kurset afholdes online, og du kan undervejs stille spørgsmål og få svar såvel via mikrofonen som i chatten.
Om underviser
Kåre Bjørn Jensen har holdt IT-kurser i mere end 20 år og han sætter sig løbende ind i de nyeste programmer og teknologier. Han har et stærkt pædagogisk sigte og inddrager spørgsmål og eksempler fra den virkelige verden i sin undervisning.
Anden info
Vi sender link samt relevant info ud til deltagerne et par dage før afholdelse. Dog oplever vi ofte, at nogle spamfilte og firewalls definerer mails med link som en potentiel trussel. Det resulterer i, at vores medlemmer ikke modtager linket eller at det ender i mapper som uønsket eller spam.
Derfor beder vi dig om at holde øje med din mail i dagene før. Har du ikke modtaget linket sidste hverdag før afholdelsen, beder vi dig kontakte os på nedenstående mail inden kl. 15.00, så vi kan sikre os, at du ikke går glip af kursusdagen.
Hotline hvis du har brug for hjælp tlf.: 42 95 44 05.
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere på kurset. Dit navn og mailadresse kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play