Menu luk

Sanktioner i praksis: Governance og compliance

Tidspunkt
4. nov. 2026, 14.00 - 15.15
Format
Online
Afholdelsessted
Webinar
Tilmeldingsfrist
3. november 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Compliance-ansatte
Åben

Styrk din sanktionsgovernance og få konkrete redskaber til screening, risikohåndtering og forebyggelse af sanktionsomgåelse.

Sanktionslandskabet er præget af geopolitisk uro, hyppige listeoplysningsændringer og skærpede regulatoriske krav. AML-pakken og EBA-guidelines stiller nye krav til governance, udpegning af sanktionsansvarlig og uddannelse af medarbejdere. Dette webinar giver dig indsigt i de aktuelle krav og konkrete redskaber til at styrke din virksomheds compliance på sanktionsområdet.

Udbytte

  • Forstå samspillet mellem EBA-guidelines og den nye AML-pakke på sanktionsområdet
  • Få overblik over risikobilledet og de typiske compliance-fejl og udfordringer
  • Lær at opsætte effektiv sanktionsgovernance med klare roller og kontroller
  • Gennemgå hele sanktionskæden fra screening til indefrysning og rapportering
  • Identificer og håndtér typiske udfordringer som false positives og dataproblemer

Webinaret gennemgår sanktionsområdet fra risikobillede til operationel praksis. Du får konkrete anbefalinger til design af et governance-rammevaerk, klare roller og ansvar samt effektive politikker og kontroller. Hele sanktionskæden gennemgås fra kundescreening og transaktionsmonitorering til håndtering af identitetssammenfald, indefrysning og rapportering. Typiske fejl og udfordringer adresseres med fokus på løsninger, der reducerer false positives og styrker den samlede compliance.

Om oplægsholderne
Rikke Ydegaard
Rikke har solid erfaring med AML og  sanktionscompliance i den finansielle sektor. Hun har bl.a. bistået banker og PSP’er med undervisning, workshops og implementering inden for sanktionsområdet, herunder kundescreening, scenarieudvikling, governance og håndtering af sanktionsrisici i praksis. Rikke kombinerer stærk regulatorisk forståelse med operationel erfaring, hvilket giver et solidt grundlag for at gennemføre praksisnære webinarer om den nye AML-pakke og sanktioner.

Kenneth Ullmann Eenholt
Kenneth har mere end 20 års erfaring inden for AML, compliance og risikostyring i den finansielle sektor. Han har rådgivet finansielle virksomheder om implementering af regulatoriske krav og opbygning af effektive governance. Han kombinerer dyb faglig ekspertise med en stærk forståelse for forretningen og arbejder med at omsætte kompleks regulering til konkrete og operationelle løsninger, der skaber værdi og compliance.

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.


Rikke Ydegaard

Kenneth Ullmann Eelholt

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden