VBA 1.0 – spar tid med makroer i Excel
Kurset er for dig, der vil i gang med at automatisere dine faste Excel-opgaver – uden at være programmør.
Du lærer at optage makroer, finde rundt i VBA-editoren og bruge AI som hjælper til at skrive og forstå kode. Fokus er på de vigtigste byggesten, så du bagefter trygt kan lave små, nyttige automatiseringer i din hverdag.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til dig, der jævnligt arbejder i Excel og gentager de samme opgaver igen og igen. Det vil også være noget for dig, hvis du gerne vil spare tid på fx rapporter, databehandling og klargøring af regneark. Du har ikke nødvendigvis programmeringserfaring, men er nysgerrig på makroer og VBA. Du vil måske også gerne vil lære, hvordan AI kan hjælpe dig med at skrive og forklare VBA-kode.
Forudsætninger
Du har grundlæggende kendskab til Excel (formler, formatering, filtrering mv.) Du er fortrolig med at arbejde med filer og mapper i Windows/Mac. Du behøver ikke at kunne programmere i forvejen.
Indhold
Introduktion til makroer og VBA
- Hvad er en makro – og hvornår giver det mening at bruge dem frem for formler?
- Eksempler på typiske opgaver, der kan automatiseres
Makrooptageren – den hurtige vej i gang
- Optag en makro, der automatiserer en konkret opgave
- Gemme, navngive og køre makroer
- Tilknytte makroer til knapper og genvejstaster
Bliv fortrolig med VBA-editoren
- Rundtur i Visual Basic-editoren (projekter, moduler, procedurer)
- Indstillinger, der gør det nemmere at arbejde med kode
- Hvor “lander” din optagede makro – og hvordan finder du den igen?
Forstå opbygningen af VBA-kode
- Subroutines: hvad betyder Sub og End Sub?
- Datatyper og variable: hvordan “husker” koden værdier?
- InputBox og MsgBox: få input fra brugeren og vis beskeder
- Enkle tilpasninger af optagede makroer (ændre celleområder, tekster mv.)
Lær at prompte VBA-kode med AI
- Sådan beskriver du din opgave, så AI kan foreslå brugbar VBA-kode
- Gennemgang af forslag: hvad betyder koden – og hvor skal den ind i Excel?
- Justering og test af kode, så den passer til dine egne regneark
- Gode vaner ift. sikkerhed og ansvarlig brug af AI-genereret kode
Efter kurset kan du
- Identificere opgaver i Excel, der er oplagte at automatisere med makroer
- Optage og køre simple makroer, der sparer dig tid i hverdagen
- Navigere sikkert i VBA-editoren og genfinde/redigere dine makroer
- Forstå de vigtigste elementer i VBA-kode: procedurer, datatyper, variable, InputBox/MsgBox
- Bruge AI-værktøjer til at få forslag til VBA-kode og til at få forklaret, hvad koden gør
- Bygge dine første små “værktøjer” i Excel, som du kan videreudvikle på
Om underviseren
Kåre Bjørn Jensen har holdt IT-kurser i mere end 20 år, hvor han deler ny viden om programmer og teknologier. Han har et stærkt pædagogisk sigte og inddrager spørgsmål og eksempler fra den virkelige verden i sin undervisning.
Kåre har bl.a. mange års erfaring med programmer som Excel, Office, AI og digitale arbejdsværktøjer i både undervisnings- og konsulentopgaver.
Anden info
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere på kurset. Dit navn og mailadresse vil desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Kåre B. Jensen
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play