Betalt Tand-, Sundheds- og Gruppelivsforsikring
Er du ansat i en virksomhed, der er omfattet af en af Finansforbundets overenskomster? Så har du typisk ret til betalt tand-, sundheds- og gruppelivsforsikring. Det giver dig en økonomisk fordel i form af tilskud – og en sikkerhed for et sundt og trygt liv.
Hvad får jeg?
Du får betalt forsikringspræmierne af din arbejdsgiver, hvilket har en samlet årlig værdi på ca. 4.800 kr.
Det er 4.800 kr., du sparer om året, fordi Finansforbundet har sikret dig denne fordel gennem overenskomstforhandlingerne.
Lad os tage et kig nærmere på de tre forsikringer, og hvad du helt konkret får ud af dem.
Tandforsikringen: Smil med sikkerhed
Denne forsikring kan variere fra virksomhed til virksomhed, men den skal som minimum indeholde følgende vilkår:
- En årlig selvrisiko på maksimalt på 995 kr.
- Dækning af udgifter på op til 30.000 kr. pr. år.
- Dækning ved fx fyldninger, røntgen, rodbehandlinger, parodontose og kirurgi.
Sundhedsforsikringen: Hurtig adgang til behandling
Sundhedsforsikringen giver dig adgang til behandlinger hos en psykolog, kiropraktor, fysioterapeut eller på et privathospital – og giver mulighed for at få dækket udgifterne dertil.
Derudover sikrer sundhedsforsikringen, at du hurtigt får adgang til behandling, hvis du er syg eller kommet til skade.
Gruppelivsforsikringen: Økonomisk plaster på såret
Gruppelivsforsikringen giver dig en økonomisk dækning i en række ulykkelige situationer – fx dødsfald og kritisk sygdom for voksne og børn.
Vil du vide mere?
Læs mere om forsikringerne og vilkårene i standardoverenskomsten side 78-84