Menu luk

Gratis tand- og sundhedsforsikring

Har du studiejob i en finansvirksomhed, der er omfattet af Standardoverenskomsten, har du gratis tand- og sundhedsforsikring. Det kan bl.a. give dig tilskud til din tandlægeregning eller regning for behandling ved en fysioterapeut og adgang til hurtig behandling.

Hvis du er ansat i et studiejob i en finansvirksomhed og omfattet af standardoverenskomsten, har du – lige som dine fuldtidsansatte kolleger - ret til både gratis tandforsikring og sundhedsforsikring. Det kan give dig tilskud på op til 100% af din tandlægeregning eller regning fra en fysioterapeut/kiropraktor samt adgang til hurtig behandling.

Både tandforsikringen og sundhedsforsikringen er fordele, som Finansforbundet har sikret dig under overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne inden for det finansielle område.

Økonomisk tilskud til tandlægeregningen

Hvis du er ansat i et studiejob i en virksomhed, der er omfattet af standardoverenskomsten, er du dækket af virksomhedens tandforsikring. Forsikringen kan variere fra virksomhed til virksomhed, men den skal som minimum indeholde følgende vilkår:

  • En årlig selvrisiko på maksimalt på 995 kr.
  • Dækning af udgifter på op til 30.000 kr. pr. år.
  • Forsikringen kan dække ved fx fyldninger, røntgen, rodbehandlinger, parodontose og kirurgi.

Hurtig behandling med sundhedsforsikringen

Er du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af standardoverenskomsten, er du også dækket af virksomhedens sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen giver dig bl.a. mulighed for at få dækket dine udgifter til behandling hos en psykolog, kiropraktor, fysioterapeut eller på et privathospital.

Sundhedsforsikringen skal også sikre, at du hurtigt får adgang til behandling, hvis du har været syg eller er kommet til skade.

Pris: 0 kr.

Bliv gratis medlem i hele din studietid, hvis du studerer inden for det finansielle område.

Meld dig ind i dag

Har du spørgsmål?

32 66 14 20

Kontaktperson: Rasmus Høgh - Forhandlingskonsulent

Du er også velkommen til at skrive på: rnh@finansforbundet.dk