Menu luk

Beskyt dine børn, når du er stresset

Stressede forældre slæber psykisk bagage med hjem fra arbejdet, og det går ud over børnene, viser undersøgelser. ”Børn af forældre med traumer, kan blive så påvirkede af fars eller mors mentale tilstand, at de selv får nogle af de symptomer, som forældrene har”, siger psykoterapeut Susanne Bang.

25. mar. 2019
4 min

​'Spill over-effekten' er det finansielle udtryk for, at økonomiske begivenheder i én del af verden kan have en nogle gange uforklarlig effekt i en anden del af verden.
I den psykologiske verden betegner det selvsamme begreb den effekt, som forældres arbejdsrelaterede stress har på deres børn.
I den ene ende handler spill over-effekten om klassikeren, alle forældre, der har eller har haft et arbejde, vil kunne genkende - det har været en rigtig øv-dag, og derfor er mors eller fars lunte kort, når barnet ikke vil have vanter på ved afhentning i børnehaven.
I den anden ende handler det om forældre med længerevarende stress og om børn, der overtager deres symptomer.
Jo mere belastet, du har været på arbejdet, jo større en psykisk omvæltning er det at træde ind ad hoveddøren, vurderer psykoterapeut og forfatter til bøger om 'sekundær traumatisering', Susanne Bang.
"Folk har masser af forskellige gode idéer til at lette overgangen. Nogle kan drikke en kop te eller tage en lille omvej hjem af en cykelsti. Nogle kan være gode til bevidst at resette på vejen mellem arbejdet og børneinstitutionen. 
Det afgørende er, at man på trods af belastninger på arbejdet ikke drukner i ens egne følelser og behov, men kan holde tilstrækkelig meget opmærksomhed på barnets behov", siger Susanne Bang.

Vi smitter hinanden

Den forholdsvist sparsomme forskning, der findes på sammenhængen mellem forældrenes oplevelser på arbejdet og børnenes generelle trivsel, peger på, at spill over-effekten er mere alvorlig end blot lidt ekstra skæld ud, når mor er stresset.  
En ny canadisk undersøgelse viser, at hvis kvinder oplever 'dårlig opførsel' på deres arbejde, så tror de mindre på sig selv som mødre. Og behandler deres børn dårligere.
De børn, som bliver skældt mest ud og oftest oplever, at deres forældre er stressede, er samtidig de børn, som oftest svarer, at de 'har det dårligt' eller 'meget dårligt for tiden, viste en undersøgelse Børnerådet lavede i 2014.
Samme år dokumenterede forskere på University of Central Florida direkte sammenhænge mellem moderens positive eller negative oplevelser på arbejdet og børnenes helbred.
Det ville være mærkeligt, hvis undersøgelser ikke kunne vise de sammenhænge, mener Susanne Bang.
"Det er veldokumenteret, hvordan vi alle smitter hinanden med vores følelser, og sender vores problemer videre i de systemer, vi lever i.
Alle mennesker, der opholder sig i det samme rum, påvirker hinanden på måder, vi ikke selv er klar over. Og jo tættere vi er på hinanden, jo mere påvirker vi hinanden.
Børn af forældre med traumer, kan blive så påvirkede af fars eller mors mentale tilstand, at de selv får nogle af de symptomer, som forældrene har.
Det kan fx være angst, mareridt, ukontrollerede følelsesudbrud, pessimisme, søvnproblemer og psykosomatiske symptomer, fortæller Susanne Bang.  

Tilknytningstryghed

Psykolog, Ph.D. Nina Thorup Dalgaard, som til daglig arbejder som Post. doc i Dignity Dansk Institut mod Tortur, har i sit ph.d.-studium undersøgt, hvordan det påvirker børn af flygtninge, at deres forældre lider af post-traumatisk stress.
Hun understreger, at hendes erfaringer fra dette studie handler om forældre, som er diagnosticeret med posttraumatisk stress og derfor ikke direkte kan overføres på arbejdsrelateret stress. Men hun har observeret, hvordan nogle af de helt klassiske tegn på længerevarende stress blandt forældre påvirker børnene. 
"Når de voksne er mindre følelsesmæssigt tilgængelige og mindre sensitive i deres interaktioner med børnene, så påvirker det børnenes tilknytningstryghed. 
Det, der skaber tryghed for børn, er tilgængelige og nærværende forældre. Når trygheden forsvinder, så har barnet ikke længere en oplevelse af, at voksne er tilregnelige.
Det medfører ofte en tendens til ikke-alderssvarende problemløsning. Og det kan betyde, at børnene ikke længere søger voksenhjælp - selv i situationer, hvor de har et åbenlyst behov" siger Nina Thorup Dahlgaard.

Ræk ud

Forældres strategi i forhold til at komme igennem en svær tid på arbejdet uden, at det går ud over børnene, er meget afgørende, mener Nina Thorup Dahlgaard. 
"Børn af forældre, som ser problemerne i øjnene og lægger en plan, er væsentligt bedre stillede end børn af forældre, som enten ikke vil se problemet, eller som opgiver at tage hånd om det. 
Det er faktisk ikke så afgørende, hvilken strategi man har. Det vigtige er, at man har en strategi. For det betyder, at man tænker i at handle på en situation, man har erkendt. Og så er man allerede nået et langt stykke af vejen", siger Nina Thorup Dalgaard.
Lad gerne strategien være konkret og lavpraktisk, foreslår hun.
"Hvis du i en periode ikke har ressourcerne, så ræk ud efter familie, venner og øvrigt netværk.
Dæk dig ind med legeaftaler. Træk på bedsteforældre, hvis det er muligt.
Vi er ikke mestre i at række ud efter hinanden i Danmark, men dybest set vil folk gerne hjælpe, hvis de bliver bedt om noget konkret", siger hun.
Hvordan påvirker den stress, jeg slæber med hjem fra arbejdet, mit barn? Hvad er der af ressourcer at trække på? Hvad er der af muligheder, jeg ikke har fået øje på?
Der er brug for, at man ser ærligt, realistisk og handlingsorienteret på situationen, mener Nina Thorup Dahlgaard. 
"Tal med nogle andre voksne og fornuftige mennesker specifikt om barnets situation. Få nogle andre øjne på.

Det vigtige er, at man ikke lader stå til, men griber aktivt ind, så ens barn slipper for at skulle bære på ens egne problemer", siger hun.

Seneste nyt