Tilbagevenden til kontoret kan være voldsom
Det kan blive en stor omvæltning at komme tilbage på arbejdspladsen med kolleger og støj omkring sig. Men brug erfaringerne fra hjemmearbejdet, for det er en unik mulighed for i fællesskab at skabe et bedre og mere fleksibelt arbejdsliv, lyder det fra arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen.
Danmark er gradvist ved at åbne op. Det samme er kontorerne. Flere og flere møder ind til arbejdsstationen, de faste rutiner, regler og tilpassede spisepauser. Dermed er det også et farvel til det frie arbejdsliv, hvor man mellem opgaverne lige kunne klare en tøjvask, bage en kage med børnene eller løbe sig en tur og så klare det sidste om aftenen. Det vil blive en stor omvæltning for alle, men det vil være vidt forskelligt, hvordan vi oplever det, fortæller Malene Friis Andersen, der er trivsel- og arbejdslivsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
”Hjemmearbejde er et tveægget sværd. For at tage yderpunkterne, så vil nogle være vildt begejstrede for at komme tilbage til arbejdspladsen. De har måske haft svært ved at holde pauser. Eller har oplevet at arbejde og fritidsliv flød sammen, og har savnet faste rammer. For andre vil det være en voldsom oplevelse med den pludselige larm i storrumskontoret, anderledes temperaturer og bekymring for smitte”.
Tag den vigtige snak
Derfor er det ifølge Malene Friis Andersen utroligt vigtigt, at kolleger og ledere som noget af det første i fællesskab tager en åben snak om, hvordan hver især har oplevet hjemmearbejdet, hvad har været godt og skidt:
”Vær nysgerrig på, hvordan de andre har haft det. Vi er nemlig tit tilbøjelige til at tro at alle andre har haft de samme oplevelser som os selv, men det er langt fra tilfældet. Det skal man lytte til, give plads til og respektere”, siger hun.
Hun henviser til en stor interviewundersøgelse af mere end 100 medarbejdere og ledere, hun netop har foretaget i et projekt, der skal afdække de mentale konsekvenser under nedlukningen. Her kom det frem, at der kan være gode vaner fra hjemmearbejdet, der kan bruges på arbejdspladsen, hvis de kommer på bordet:
”For eksempel fortalte en, hvor dejligt det var at kunne gå en tur i løbet af dagen - og på arbejdspladsen havde det faktisk været en mulighed inden coronakrisen, men personen havde aldrig fået det gjort, for hvad ville kollegerne så tænke”.
Vi skal trænes op igen
Desuden kan man som leder også gøre meget for at lette medarbejdernes tilbagevenden på arbejdspladsen, så arbejdsfællesskabet kommer til at glide godt igen:
”Det er en god ide, at man som leder er åben overfor en gradvis optrapning og er parat til at lave nogle aftaler i forhold til den enkeltes behov. Nogle har måske bare brug for den gåtur, andre et rum med ro til fordybelse, og andre igen har i starten brug for flere hele eller halve hjemmearbejdsdage”, siger Malene Friis Andersen.
Det er også vigtigt, at man som leder har øget fokus på trivslen og måske tager initiativ til nogle sociale aktiviteter for at ryste medarbejderne sammen igen. Især fordi man mange steder også undervejs har fået nye medarbejdere, som ingen kender. Endelig kan man som medarbejder også selv gøre noget, for at forberede sig på den nye situation:
”Det vil for de fleste blive en krævende overgang. Vi skal ligesom trænes op igen. Derfor skal man heller ikke blive forskrækket over, at man vil komme hjem og være mere træt i starten. Det er helt naturligt. Her kan et råd være, at man i den periode undgår at lægge en masse aftaler ind i sin privatliv, så man får ro til restitution”.
Vi kan skabe fremtidens arbejdsliv nu
Det er første gang nogensinde, at vi i Danmark har stået i en situation, hvor arbejdspladserne mere eller mindre har været lukket ned i lange perioder. Her har både ledere og medarbejdere høstet en masse erfaringer om, hvad der fungerer og ikke fungerer online og fra distancen hjemmefra og prisen i forhold til det sociale fællesskab. Derfor ser Malene Friis Andersen det som en utrolig spændende periode, som de mest visionære virksomheder med fordel kan udnytte:
”Mange virksomheder tænker allerede i at kunne spare kvadratmeter ved fortsat at give medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme. Om det er for tidligt at træffe så radikale beslutninger, må fremtiden vise. Men det vil i hvert fald være relevant at tage en snak om lykken ved storrumskontorerne i forhold til støj og smittespredning, så vi bruger det, vi har lært af corona-pandemien. Vi skal simpelthen insistere på, at det her på alle måder er en unik mulighed til en snak om, hvordan vi rummer forskellighederne og får skabt de rette kompromisser i et bedre og mere fleksibelt arbejdsliv, der rækker ind i fremtiden”.