Dataetik: Din personalemappe er blevet digital – men det skal du ikke lade dig skræmme af

Den brune personalemappe, der var låst inde i en skuffe på chefens kontor, er i dag blevet erstattet med en digital pendant.

Men ud over telefon- og kontonummer kan arbejdsgiveren også opsamle digitale spor om dig, som det kan være svært at gennemskue. Fra udlandet er der skrækeksempler på virksomheder, der kontrollerer medarbejderne ved at holde øje med antal slag på tastaturet eller ved at kigge med på webkameraet.

Og netop derfor er det vigtigt, at vi sætter dataetik på dagsordenen, mener næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.

”Når den teknologiske udvikling flytter sig så hurtigt, er det meget bedre, at vi begynder drøftelserne nu i stedet for på bagkant,” siger han og glæder sig samtidig over, at der nu er kommet en digitaliseringsminister.

”Jeg er utrolig glad for, at det er en minister, der ser muligheder frem for begrænsninger og fokuserer på ansvarlighed frem for pisk. Det er også godt, at ministeren udtrykker politisk interesse for at fremtidssikre måden, data, nye teknologier og algoritmer indgår og præger arbejdspladserne og vores arbejdsliv på.”

Jo mindre viden, desto større bekymring

Medarbejdere og ledere i finanssektoren har generelt tillid til, at data om dem bliver anvendt ansvarligt, konkluderer undersøgelsen ”Dataetik i den finansielle sektor”.

Alligevel svarer 47 procent i samme undersøgelse, at de er bekymrede for, hvordan deres data kan blive brugt i fremtiden. Steen Lund Olsen anerkender bekymringen, men forsøger samtidig at mane til ro.

I hans optik hænger det nemlig sammen med, at jo mindre man ved om, hvad virksomheden opsamler af data, og hvordan den bruger dataene, jo mere bekymret kan man blive.

Han sammenligner det med dengang, man begyndte at hænge kameraer op i banken.

”Der sagde mange også: ’Skal de nu til at holde øje med, om jeg sidder på min plads, eller hvad jeg laver?’ Men efter et stykke tid fandt alle ud af, at ingen kiggede på optagelserne – medmindre der var en grund til det som eksempelvis et bankrøveri,” forklarer han.

Microsoft Viva: Ven eller fjende?

Han peger på, at man dengang havde en aftale i det fagretslige system om, hvem der kiggede på hvad og i hvilke situationer. Og det er de samme aftaler, man skal forsøge at overholde i forhold til den teknologiske udvikling.

Næstformanden fortæller, at han selv kan rynke panden, når Microsoft Viva pludselig kommenterer på, hvor pakket hans kalender ser ud til at være.

”Man kan jo se det som den fedeste assistent til at få styr på sine ting, mens man også kan blive bekymret for, hvem der kigger med.”

Og netop derfor er dialogen med arbejdsgiverne så vigtig, mener han.

”Vi vil nødigt ende der, hvor vi står i hver vores ringhjørne med boksehandskerne på. Vi skal finde ud af at passe på de her data sammen og være enige om, hvordan vi bruger dem.”

Data må aldrig stå alene

Samtidig opfordrer han til, at man anlægger et mere konstruktivt blik på de muligheder, som data også kan give. Det kan måske være nye muligheder for at se mønstre, der kan forudsige stress, eller at opnå bedre sammensætning af team. Samtidig kan man måske optimere opgaverne og overlade det, som slider på kroppen, til digitale løsninger.

”Vi skal bare sikre, at det foregår ordentligt med de rigtige rammer og den rigtige intention. Idealet må være, at vi alle sammen ved, hvad der opbevares, og hvordan vi arbejder med det,” siger Steen Lund Olsen og understreger samtidig, at vigtige beslutninger aldrig må træffes alene på grund af data eller en algoritme.

”Det er fint, at man kan bruge dataopsamlingen til at kvalificere beslutninger, men det kan eller skal aldrig stå alene.”