Fintech-gigant vil erstatte halvdelen af de ansatte med AI
Den svenske fintech-gigant Klarna planlægger at erstatte næsten halvdelen af sine medarbejdere med kunstig intelligens.
Opfordrer til politisk handling
Klarna-chefen er blevet en af de fremtrædende europæiske fortalere for AI, og mener, at konsekvenserne for bl.a. arbejdsmarkedet er et problem, som regeringerne bør bekymre sig om.
Samme melding lød fra direktøren tidligere på året i forbindelse med, at Klarna havde lanceret en AI-assistent i samarbejde med OpenAI.
På en måned havde den udført det samme arbejde som 700 fuldtidsansatte og bl.a. håndteret 2,3 millioner chats.
”Det understreger også den dybe indvirkning på samfundet, som AI vil have. Vi vil gerne understrege og opfordre samfundet og politikerne til at overveje dette omhyggeligt og tro på, at en velovervejet, informeret og stabil forvaltning vil være afgørende for at navigere gennem denne transformation af vores samfund,” lød det fra Sebastian Siemiatkowski.
Udmeldingen om en halvering af arbejdsstyrken sker i en periode, hvor Klarna ifølge Financial Times har planer om en børsnotering.