Dagbog: 5 døgn med Finansforbundets formand

Onsdag den 19. februar

Så er det nu. Dagen vi har arbejdet hen i mod. Vækkeuret nærmest råbte det ud i soveværelset i morges. Overenskomst 2025 skal landes i dag, i nat eller i morgen.

Jeg kan godt mærke dem. Sommerfuglene. De flakser. Jeg laver lidt åndedrætsøvelser og ser den underskrevne aftale for mig. Det hjælper.

Vi gør det sgu´! ”Jeg har ikke prøvet det før, så det kan jeg,” er Pippi citeret for IKKE at sige. Men for mig passer det. 

Jeg kører fra Allerød til København, hvor SAS Radisson Blu hotellet er første stop.

Vi i forhandlingsdelegationen; mine to næstformænd Steen og Jakob, og Finansforbundets to chefforhandlere har møde med Hovedbestyrelsen. De skal briefes på resultaterne af de sidste tekniske møder, vi skal genbesøge mandatet fra aftalekonferencen, og så skal jeg være helt sikker på, at jeg ved, hvor jeg kan rykke mig, og hvor vi ikke kan give os en tomme.

Hurra for følelsen af fællesskab og engagement. Overenskomstforhandling er en holdindsats!

Nu tager vi mapperne under armen, og så ses vi, når der er hvid røg.

Torsdag den 20. februar

Jeg har ikke sovet i 26 timer, men jeg er glad, rigtig glad! Vi har landet en overenskomst som begge parter er tilfredse med. Vi gik til bordet med krav om en lønstigning, flere penge til uddannelse og flere fleksible skuer at skrue på. Og det har vi fået. 

Lønstigningerne de næste tre år er over den forventede inflation, hvilket vil give vores medlemmer en reallønsstigning.

Finanskompetencepuljen åbner igen 1. april med markant flere penge, og vi har forbedret tillidsrepræsentanternes mulighed for at møde nye medarbejdere i virksomhederne. Det glæder mig overordentlig meget.

Dertil har vi talt om muligheden for mere fleksibilitet, når livet slår kolbøtter og givet vores erfarne medlemmer en ny og større mulighed for fleksibelt at kunne planlægge en nedsat arbejdstid.

Og så topper vi aftalen med et vigtigt punktum for en arbejdsgruppe, som har arbejdet mellem overenskomstperioderne. Vi er nu enig om et tillæg til vores fælles SU-aftale om, at SUét eller tilsvarende organ forpligter sig til at tale om ansvarligt brug af medarbejderdata. Det ser jeg som rettidig omhug.

Og uden at gå mere i detaljen, så vil jeg bare sige, at det var lige så f*cking, fantastisk hårdt, som jeg havde forestillet mig. Vi har ikke sovet, jeg har mistet stemmen, vi har drukket et ukendt antal kander med kaffe  – så jeg heller ikke kan sove nu - og vi har i den grad haft et professionelt rygstød i Hovedbestyrelsen.

Tusind tak for indsatsen alle sammen.

Endnu engang står vi med et resultat, som vi har fællesskabt.

Roger – over – and – out. Nu vil jeg hjem og tømme hovedet! 

Fredag den 21. februar

Så er vi retur på kontoret, og arbejdet med at klargøre materialet til repræsentantskabsmødet er allerede i fuld gang. Jeg starter morgenen med at tale med en journalist fra Finans Watch og lidt senere én fra Børsen. Jeg måtte udskyde interviewene fra torsdag til fredag, for jeg har seriøst ingen stemme. Jeg får dog pippet mig igennem. 

Jeg synes stadig, vi har landet en god aftale, men jeg skal anstrenge mig lidt for ikke at blive alt for påvirket af de negative ytringer på nogle af Finansforbundets sociale medier. Især fordi nogle af dem er på et lidt uoplyst grundlag. Vi har jo netop en proces, hvor vi først informerer vores repræsentantskab og dernæst tillidsrepræsentanterne. Som så kan folde det fulde indhold ud for medlemmerne. 

Nu glæder jeg mig bare til at vise hele billedet. Der er heldigvis også roser i min indbakke. 

Jeg har stadig ingen stemme og glæder mig til weekenden, hvor jeg forhåbentlig kan indhente lidt af den manglende søvn og genvinde talens brug. Det er meget ulig mig at skulle tie stille 😊

Tirsdag den 25. februar

Jeg står tidligt op og kører til Nyborg Strand. Skal være der i god tid inden vores repræsentantskabsmøde. Sommerfuglene er tilbage, for det er nu, der skal siges ja (eller nej) til at sende overenskomsten til afstemning blandt vores medlemmer.

Min indledning til mødet er et tilbageblik på det selvsamme repræsentantskabsmandat til os i forhandlingsdelegationen, givet tilbage i oktober måned. Jeg synes, vi har ramt inden for skiven, men det har også været en forhandling, hvor vi har kæmpet med næb og klør for ikke at forringe allerede aftalte goder i overenskomsten. 

Et resultat er ikke kun, hvad vi har fået, det er absolut også, hvad vi har afværget. Men der er ikke særlig meget god kommunikation i at sige, hvad vi har beholdt. Men det er her, vi i særdeleshed har kæmpet.

Alt i alt synes jeg også, at den samlede pakke i resultatet er rigtig god for vores medlemmer. Derfor glæder jeg mig også til at tage debatten med repræsentantskab – og håber, at vi skal fortsatte turneen rundt til tillidsrepræsentanter over hele landet i løbet af de kommende uger.