Menu luk

”Du får ikke et feministisk kampskrift fra mig. Jeg har aldrig følt mig udsat”

Sabina Mandsberg er en af de eneste kvinder i Quant-teamet i Nykredit, men hun har aldrig prøvet andet og har aldrig oplevet, at hendes køn har været et problem. Det har hun til gengæld, når hun har hentet sine børn i børnehaven.

3. mar. 2025
4 min
Dansk / English

”For mig er det evnerne og mine resultater, der tæller. Og sådan har jeg altid oplevet, at det har været.”

Sådan lyder det fra Sabina Mandsberg, der er Head of Quantitative Technology, en del af Nykredits Quantitative Solutions afdeling

Hun har sagt ja til at tale med Nyhedsbrevet Finans om at være en af de eneste kvinder i en afdeling fuld af mænd. 

Men allerede, da vi laver interviewaftalen, understreger hun, at hun aldrig har haft et problem med at være i undertal som kvinde.

”Du får ikke et feministisk kampskrift fra mig. Jeg har aldrig følt mig udsat,” siger hun.

Hvor den finansielle sektor tidligere havde en større andel af kvindelige medarbejdere, er det i dag mændene, der udgør flertallet. Det hænger blandt andet sammen med, at opgaverne har ændret sig. Antallet af medarbejdere inden for eksempelvis it og forretningsudvikling er steget, og her arbejder flest mænd.

I Sabina Mandsbergs afdeling laver de prisfastsættelser og modeller, der kan sætte priserne på Nykredits produkter. Derfor handler en stor del af hendes job om især matematik og kodning.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Sabina Mandsberg kom til Danmark fra Rumænien for 17 år siden. Foto: Mathias Eis

En helt ny verden

Sabina Mandsberg er en af to kvinder i et Quant Solutions-team på 14. Og sådan har det altid været for den 38-årige rumæner, der kom til Danmark for 17 år siden. 

I Rumænien studerede hun økonomi og computer science. For hende var det en øjenåbner, da hun først fik øjnene op for matematik og siden kodningens verden. 

”Endelig var der noget, der gav mening. Jeg kunne ikke forstå de opgaver, vi fik i skolen om forfattere og litteratur. Det gav slet ikke mening for mig som barn, men matematik var helt tydeligt. Og kodning er ligesom et sprog ovenpå det,” siger hun og rykker lidt frem på stolen, inden hun tilføjer:

”Det var som om, jeg med kodning endelig fik en stemme og kunne udtrykke mig.”

”Det er lidt sjovt, at man møder den tankegang i børnehaven, hvor der hovedsageligt arbejder kvinder, og hvor man åbenbart forventer, at det er kvinderne, der er tager sig af børnene."
- Sabina Mandsberg, Head of Quantitative Technology, Nykredit

Hvor er kvinderne?

Men den forkærlighed, hun har for kodning, deler hun ikke nødvendigvis med så mange andre kvinder. I hvert fald har mændene altid været i overtal både på studiet og på de arbejdspladser, hun har været på efterfølgende.

”Det handler jo i bund og grund om, at kvinderne ikke søger ind på de uddannelser, hvor der rekrutteres fra til de her stillinger,” siger hun og understreger, at hun ikke anser det som et problem.

”Jeg har aldrig oplevet ikke at få anerkendelse, fordi jeg er en kvinde. For mig er det bare en kæmpe fordel, at jeg kan lave mit arbejde og udvikle mine faglige færdigheder,” siger hun og peger på et såkaldt medarbejderløfte, som Nykredit har i sit værdigrundlag.

”Det lyder: ”Vi vil prioritere udvikling og muligheder for de medarbejdere, der vil og kan.” Og det er jo netop det, der er vigtigt, om medarbejderen vil og kan – ikke hvilket køn de har,” pointerer hun.
Sabina Mandsberg har været i Nykredit i alle de 17 år, hun har boet i Danmark. Og hun har aldrig oplevet andet end en respektfuld og inkluderende omgangstone på arbejdspladsen.

Og når snakken går hen over frokostbordet, handler det om børn, familieliv og ferier. Og ikke mindst om teknik – et emne, som Sabina Mandsberg selv er meget velbevandret i.

Fordomme i børnehaven

Hun har heller aldrig mødt fordomme i sit arbejdsliv. Men det har hun til gengæld i sit privatliv.

Da hendes børn på 9, 12 og 14 år var små og gik i børnehave, oplevede hun ofte, at pædagogerne i børnehaven påtalte, når hendes børn var de sidste til at blive hentet. Det gjorde de ikke, når hendes mand hentede sent.

”Det er lidt sjovt, at man møder den tankegang i børnehaven, hvor der hovedsageligt arbejder kvinder, og hvor man åbenbart forventer, at det er kvinderne, der er tager sig af børnene,” siger hun.

Hun ser også af og til, at bekendte går til hendes mand, når de har problemer med eksempelvis en router. 

”Altså jeg har nok på min tallerken, så jeg har ikke behov for mere. Men det er da lidt irriterende, at de har den bias, at det må være min mand, der tager sig af den slags,” siger hun og forklarer, at hendes mand arbejder i en stilling, der ligner hendes i Danske Bank.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

En god balance

Sabina Mandsbergs arbejde betyder generelt meget for hende. Og det samme gør hendes familie. Og hun har aldrig oplevet det som et problem at få de to ting til at spille sammen.

”Jeg har en god work-life-balance. Især nu, hvor børnene er så store og selvkørende. Men jeg synes også, at vi selv har et ansvar for at skabe en god arbejdslivsbalance for os selv. Man skal være ærlig omkring, hvad der gør en glad og lykkelig. For mig er det mit arbejde, men der skal selvfølgelig samtidig være plads til familielivet,” siger hun.

Fællesskaber muligheder

Vi markerer 8. marts ved at sætte fokus på kønsbalancen i den finansielle sektor.

Læs mere

Seneste nyt