Fisk, finans og fællesskaber: Mikkel styrer efter egne værdier

Det er de færreste, der kan finde en lige linje fra en fiskebutik i Køge til Danske Bank i København. 27-årige Mikkel Riisgaard Jørgensen har taget turen, og han kan heller ikke umiddelbart forklare den. Og deri ligger egentlig essensen i hans karriereplan: Han har ikke rigtig nogen.

For ham har det altid været vigtigere at gribe mulighederne, når de opstår, og at være en del af fællesskaber, hvor man løfter i flok.

- Jeg har aldrig haft sådan en 5-års-plan for, hvad jeg skulle. Jeg går efter det, der lyder spændende, og hvor jeg kan lære noget nyt, siger Mikkel Riisgaard Jørgensen, der først tog en bachelor i Business Administration and Sociology, siden en kandidat i International Business and Politics på CBS.

Gennem sit studiejob i Danske Bank opstod også muligheden for at få sit første fuldtids job efter endt uddannelse, og i dag arbejder han med strategi- og kommunikation i privatkundesegmentet.

Men trods kendskabet til banken, føltes overgangen fra studiejobbet til de voksnes rækker alligevel stor:

- Når man går fra studerende til fuldtid, er det virkelig en omvæltning. Pludselig er det ikke længere bare et studiejob ved siden af, men noget, hvor du selv skal tage ansvar og vise, at du kan bidrage. Det er lidt overvældende i starten, fortæller han.

Work-life-balance i fokus fra start

Som mange andre unge, var der et par fordomme eller tre om finanssektoren, inden han kom ind. Og som mange andre var det en overraskelse at finde ud af, at de ikke rigtig holdt vand. En af de største aha-oplevelser for Mikkel Riisgaard Jørgensen var, at bankverdenen ikke kun er folk i jakkesæt, der taler tal.

- Man opdager hurtigt, at det er en kæmpe organisation med mange forskellige mennesker og roller, hvor kulturen er meget præget af samarbejde. Læringskurven var også stejlere, end jeg havde forestillet mig.

På studiet får man en masse teori, men i jobbet finder man ud af, hvordan tingene fungerer i praksis. Det kan godt være overvældende, men det er også motiverende at opdage, hvor meget man faktisk kan lære på kort tid, forklarer han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

For ham var det aldrig et mål at ende med et job, hvor man skal løbe 200 kilometer i timen for at vise sit værd og stige i graderne. Han vidste tidligt, at han gik efter en god arbejdskultur, hvor job og privatliv kan passe sammen. Ikke fordi, han har noget imod at arbejde, men balancen var vigtig.

- Jeg ville gerne et sted, hvor man kan have et godt arbejdsliv, men stadig også have tid til alt det andet i livet. Den balance er virkelig vigtig for mig og sikkert også mange andre, der står i det første fuldtidsjob, hvor det er nemt at tro, at man skal sige ja til alt og blive hængende længe hver dag. Men i virkeligheden bliver man bedre til sit job, hvis man også har overskud uden for arbejdet, mener Mikkel Riisgaard Jørgensen.

”Fedt når nye kolleger finder sig til rette”

Netop fællesskab er et gennemgående tema i hans liv. Både i arbejdet og fritiden. Og hvis der mangler noget, han savner, tager han gerne ansvaret for at få det sat i gang. Derfor var han som aktiv sportsudøver medstifter af Danske Health Club, et initiativ i Danske Bank, hvor kolleger mødes om alt fra løb og cykling til crossfit.

- Vi ville gerne skabe noget mere community-følelse. Noget, hvor man ikke bare træner, men også mødes på tværs af afdelinger og lærer hinanden at kende. Det giver en helt anden energi, som man også tager med tilbage til arbejdet, siger han.

Health Club’en begyndte med en ugentlig løbetur, men har siden udviklet sig til et fællesskab med flere hundrede medlemmer og samarbejde med en lokal crossfit-boks i København.

- Det har vist mig, at mange faktisk savner de der fællesskaber, hvor man kan lave noget sammen, der ikke handler om projekter og deadlines, lyder det.

Han forklarer, at det ikke handler om, at han skal have sit navn på ting, men om at være med til at skabe rammer, hvor andre kan trives.

- Jeg synes, det er fedt at se, når nye kolleger hurtigt finder sig til rette, fordi de har noget socialt at gå ind i. Det gør arbejdspladsen bedre for alle, siger han.

Ingen fremtid uden fællesskaber

Hans tilgang til betydningen og vigtigheden af fællesskabet gjorde også, at Mikkel Riisgaard Jørgensen allerede som studerende blev medlem af Finansforbundet. Dengang var han aktiv i Danske Banks studenterforening, hvor mange arrangementer var støttet af forbundet, som på den måde bakkede op om at skabe noget fællesskab for de studerende.

Men der er også mere i det end ”bare” fredagsbar og arrangementer.

- Det føltes naturligt at melde mig ind, når nu vi samarbejdede så tæt, men for mig handler det også om noget større. Min egen holdning er, at man bør støtte op om det arbejde som dem, der har kæmpet for de vilkår, vi har i dag. Gode løn- og arbejdsvilkår kommer jo ikke af sig selv. De eksisterer, fordi nogen har taget kampen, siger Mikkel Riisgaard Jørgensen.

Han oplever, at mange tager de gode rammer i finanssektoren for givet uden at tænke så meget over, hvordan de er opstået.

- De kommer jo et sted fra, og hvis ikke nogen havde kæmpet for det, ville vi ikke have de vilkår i dag. Derfor føler jeg også, at jeg har en forpligtelse til at være medlem, siger han.

Han sætter samtidigt pris på de fordele og adgang til muligheder, der følger med et medlemskab. Han har selv søgt støtte gennem Finanskompetencepuljen til et kursus, og han ser en stor værdi i at have et sted at gå hen for rådgivning.

- Det er en tryghed at vide, at man ikke står alene, hvis der skulle opstå problemer. Især når man er ny på arbejdsmarkedet, mener Mikkel Riisgaard Jørgensen.

Karriereplan er at blive klogere

Selvom der var langt fra fiskebutikken til finanssektoren og karriereplanen ikke er hugget i granit, har han gjort sig nogle tanker om fremtiden. Måske bliver det ledelse en dag, måske noget helt andet. For nu handler det dog om at lære, udvikle sig og være nysgerrig på de muligheder, der opstår.

- Så længe jeg føler, jeg bliver klogere, og det, jeg laver, giver mening, så er jeg glad. Resten må tiden vise, siger han.

Og måske er det netop dét, der er pointen for alle, der står i deres første job: Man behøver ikke have alt planlagt. Nogle gange er det nok at gribe de chancer, der opstår, og sørge for at være en del af et stærkt fællesskab undervejs.