Stive regler om hjemmearbejde frustrerer
Deltidsansatte, der ikke må arbejde hjemmefra, og et system, der tæller en computer åbnet om aftenen som en hjemmearbejdsdag. Medlemmer oplever rigide regler om hjemmearbejde. Ledelse bør handle om tillid og nærvær, mener Finansforbundets formand
Og når der er færre dage at arbejde hjemme på, så kan det blive et problem, hvis en computer åbnet andre steder end på arbejdspladsen pludselig tæller for en dag på hjemmekontoret.
Ifølge Finansforbundets formand Dorrit Brandt er det et eksempel på en misforstået kontrol af medarbejderne.
”Medarbejderne i finanssektoren er loyale og dygtige ansatte, som yder en stor indsats for deres arbejdspladser. De har en tillidsfuld relation til deres arbejdsgivere, og den tillid skal selvfølgelig gå begge veje. Derfor er minutiøs kontrol slet ikke det, der er brug for” siger hun.
Mindre fleksibilitet
Samtidig kan det også få konsekvenser for fleksibiliteten, pointerer nogle medlemmer.
”Det er ærgerligt, at hjemmearbejde er reduceret, så man fx ved fravær (let forkølelse, hvor man vælger at blive hjemme i stedet for at risikere at smitte kollegaer, men fortsat godt kan arbejde) SKAL notere det som fravær for ikke at lade det tælle som en hjemmearbejdsdag,” skriver en eksempelvis i undersøgelsen.
Hvad må arbejdsgiveren?
Nogle medlemmer bemærker i Epinion-undersøgelsen, at hvis der er mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen, så forsvinder den mulighed, hvis det er en uge med en helligdag.
Også kundemøder ude i byen kan få konsekvenser.
”Der mangler muligheden for at registrere hvis man er på kundemøder ude ved kunden, da dette i min verden ikke er en hjemmearbejdsdag,” skriver et medlem.
Men hvordan er reglerne egentlig på området – må arbejdsgiveren lade eksterne møder og helligdage tælle for hjemmearbejdsdage.
Ja, slår Finansforbundets chefjurist Mette Hjøllund Schousboe fast, for der er faktisk ingen lovgivning eller lignende, der forpligter en arbejdsgiver til at tilbyde medarbejdere mulighed for at arbejde hjemme.
”Arbejdsgiver kan dog vælge som en del af ledelsesretten at fastsætte retningslinjer, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme. Det vil være indenfor ledelsesretten at anføre i sådanne retningslinjer, at mængden af hjemmearbejde indskrænkes i uger, hvor medarbejderen deltager i eksterne møder, eller hvor der er helligdage,” siger hun.
Færre muligheder for deltidsansatte
Flere bemærker også, at hvis man er på nedsat tid eller deltid, så har man ikke samme muligheder som kolleger for at arbejde hjemme.
”Efter nye regler har folk på nedsat tid ikke mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket jeg føler er en uhensigtsmæssig regel og diskriminering af deltidsansatte,” lyder det blandt andet fra et medlem i undersøgelsen.
Men må arbejdsgiveren eksempelvis tælle en ugentlig fridag som en dag på hjemmekontoret?
”Arbejdsgiver er berettiget til at udfærdige retningslinjer om hjemmearbejde som en fremmødepolitik, dvs. at det fastsættes, hvor mange dage om ugen alle medarbejdere skal være på kontoret, og det herved differencernes, hvor mange hjemmearbejdsdage den enkelte medarbejde kan have afhængig af, hvor mange dage de arbejder om ugen.”
”Det vil ikke udgøre forskelsbehandling i strid med deltidsloven, at en sådan politik i praksis vil indskrænke deltidsmedarbejdere mulighed for hjemmearbejde,” siger Mette Hjøllund Schousboe.
Handler om ledelse
For Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, er sagens kerne ledelse og tillid:
”Det hybride arbejde stiller nye krav til ledelse, som hverken handler om ledelsesretten eller et fast antal hjemmearbejdsdage. Fleksibilitet kan bruges til at forbedre trivsel og arbejdsliv, men det kræver tillid, nærvær og reelt ledelsesansvar."
"Det bliver endnu vigtigere at se nuancerne, tilpasse rammerne og tage dialogen om, hvad der fungerer bedst for både forretningen og medarbejderne”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet