Menu luk

Biohack dig til bedre performance og mental sundhed: ”Energi er ikke noget, du får. Det er noget, du skaber”

Du kan styrke dine præstationer og din trivsel med biohacking, mener Jeanette Oxlund og Nickolai Damgaard, der begge har arbejdet inden for feltet i over 15 år. De kommer med gode råd til, hvor du kan starte.

27. apr. 2026
7 min

”Energi er ikke noget, du får eller køber. Det er noget, du skaber med de bevidste valg, du træffer i løbet af en dag.”

Sådan lyder det fra Nickolai Damgaard, der har arbejdet med kroppens biologi, energistyring og performanceoptimering i over 15 år. Sammen med Jeanette Oxlund, der har arbejdet med mindfulness, personlig udvikling og stresshåndtering i en lignende årrække, holdt han for nyligt oplæg ved Finansforbundets lederkonference. 

Og her satte de to, der sammen står bag virksomheden Master of Energy, fokus på, hvordan du med såkaldt biohacking kan optimere din energi, din trivsel og din performance. 

”Biohacking handler for os om, at vi som enkeltindivid begynder at tage ansvaret tilbage,” siger Jeanette Oxlund. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

For at forstå, hvad biohacking er, er du nødt til at forstå den sammenhæng, der er mellem det fysiske og mentale, mener de.

”Det fysiske og mentale hænger uløseligt sammen. Det centrale er at forstå, hvordan de to niveauer påvirker hinanden. Når den sammenhæng først bliver tydelig, bliver det langt lettere at optimere energi, trivsel og performance,” forklarer Jeanette Oxlund.

Jeanette Oxlund og Nickolai Damgaard
Jeanette Oxlund og Nickolai Damgaard står bag virksomheden Master of Energy og sætter fokus på, hvordan du med såkaldt biohacking kan optimere din energi, din trivsel og din performance.

Lær af topatleterne

Som finansansat er et oplagt sted at starte ved hjernen, som man bruger flittigt hver dag. Og en pointe fra de to er, at du skal tage kroppens signaler alvorligt og begynde at forholde dig til, hvad din krop prøver at fortælle dig.

”Vi har skabt et samfund, hvor vi ofte synes, at kroppen er i vejen. Er man træt, køber man en kop kaffe eller en energidrik. Men kroppen er superklog, og begynder vi at mærke efter, ville vi få mere energi,” siger Jeanette Oxlund og peger på, at det netop er noget, som atleter, der skal præstere på højt niveau, har forstået.

De ved, at hvis de skal performe på topniveau, så er det lige så vigtigt at planlægge restitution. Og det samme burde gøre sig gældende for hjernen, påpeger hun. 

”Når vi lægger små pauser ind, kan hjernen blive mere produktiv. De er afsindigt vigtige,” siger hun.

En ting er dog vigtig at forstå i den forbindelse. For mange af os tyr nok til mobilen, når vi føler, at vi lige skal have en hjernepause.

”Det kan føles som en pause. Men det er langtfra en pause for hjernen. Den er ikke skabt til den massive informationsmængde. På fem minutter får man utrolig meget ind. Det er en dopaminkaskade, og hjernen er på en måde stadig på arbejde, mens du scroller,” forklarer Jeanette Oxlund.

”Vi har skabt et samfund, hvor vi ofte synes, at kroppen er i vejen. Er man træt, køber man en kop kaffe eller en energidrik. Men kroppen er superklog, og begynder vi at mærke efter, ville vi få mere energi."
- Jeanette Oxlund, ekspert i biohacking

Lad telefonen blive i lommen

Hvis man vil forsøge sig med biohacking, er det derfor et oplagt sted at starte, mener de to.

”Det er meget håndgribeligt. Prøv at lade telefonen ligge i lommen alle de gange, hvor du har små øjeblikke, der kunne give en naturlig pause. Når du sidder i toget, når du står i kø i supermarkedet, når du går tur med hunden eller træner,” siger Jeanette Oxlund og henviser til, at det for mange eksempelvis er blevet en helt naturlig ting at putte et par høretelefoner i ørene og sætte en podcast i gang.

Hun understreger, at det ikke er fordi, du med det samme helt skal droppe alle podcasts og lydbøger.

”Du skal være bevidst om, hvornår du bruger det, og hvornår du vil have bedre af at få en pause. Det kunne være i toget på vej hjem fra arbejde, hvor du måske har været på og knoklet i 8 timer. Der kunne det måske være en god idé at give hjernen en reel pause, forklarer hun.

”En god nats søvn starter det sekund, du står op. Alt, hvad vi foretager os i løbet af dagen, har enten en positiv eller en negativ effekt på vores søvnkvalitet.”
- Nickolai Damgaard, ekspert i biohacking

Du må ikke undervurdere søvnen

Derudover peger Nickolai Damgaard på søvnen som et vigtigt og fundamentalt element i vejen til bedre performance. Det er nemlig, når vi sover dårligt og er superstressede, at vi kommer til at tage dumme valg, forklarer han.

”Livet bliver bare meget sværere, hvis du ikke sover ordentligt. Du kommer hele tiden til at være på bagkant, og du kommer hele tiden til at være i underskud, og du kommer hele tiden til at træffe de der beslutninger, som du inderst inde godt ved er forkerte,” siger Nickolai Damgaard og peger på, at det vil være de dage, hvor vi kommer til at køre ind på tanken og købe snacks eller finder ungernes fredagsslik frem fra skabet. 

Han understreger samtidig, at søvnen hænger tæt sammen med døgnrytmen. Og derfor er det en stor misforståelse, hvis du tror, at en god nattesøvn først starter, når du lægger hovedet på puden.

”En god nats søvn starter det sekund, du står op. Alt, hvad vi foretager os i løbet af dagen, har enten en positiv eller en negativ effekt på vores søvnkvalitet,” siger Nickolai Damgaard. 

Det skyldes vores døgnrytme, der styres af tre overordnede ting: Lys, hvornår vi sover og hvornår vi spiser. Derudover spiller to centrale hormoner også en central rolle, forklarer Nickolai Damgaard, nemlig kortisol og melatonin. Når vi vågner om morgenen, får vi et skud kortisol, der sætter kroppen i omdrejninger, mens det omvendt er melatonin, der om aftenen gør dig mere søvnig og minder kroppen om, at det snart er tid til at sove.

”De her to hormoner er hinandens antagonister og er vigtige at holde i skak. Når det ene er højt, skal det andet være lavt,” siger han.

Og mens lys kan være med til at booste kortisolniveauet i kroppen, så kan eksempelvis træning gøre det samme. Og derfor skal man være påpasselig med at gøre det for tæt på sengetid, hvis melatoninen skal have mulighed for at virke og gøre dig søvnig. Og det er ikke det eneste, der har en uheldig effekt på produktionen af melatonin.

”Om aftenen har de fleste en tendens til at ødelægge deres døgnrytme helt op med mobiltelefonen. Det blå lys fra telefonen er med til at ødelægge eller minimere den naturlige produktion af melatonin,” forklarer Nickolai Damgaard.

Omvendt kan man se en positiv effekt af lamper eller fysisk aktivitet om morgenen, hvor et højt kortisolniveau netop er at foretrække for at sætte kroppen i gang.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Når aftensnacken ødelægger mere end den gavner

Mange har måske oplevet, hvordan det påvirker børnenes søvnrutiner, når vi stiller urene i overgangene mellem sommer- og vintertid. Men faktisk er voksne menneskers systemer lige så fintfølende som børnenes, forklarer Nickolai Damgaard. 

”Vi er bare bedre til at regulere det. Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt, når man hele tiden laver små forskydninger i døgnrytmen,” siger han.

Derfor anbefaler han, at man står op på samme tidspunkt hver dag. 

”Hvis man har været sent oppe i weekenden, er det faktisk bedre for din døgnrytme, hvis du står op, som du plejer i hverdagen, og så tager en morfar senere på dagen,” siger han.

Noget andet, der også har en stor betydning for døgnrytmen er, hvornår vi spiser. Og mange af os synes måske, at det er hyggeligt at tage lidt snacks eller et glas vin med ind foran fjernsynet efter aftensmaden, så kan det have negative konsekvenser for din søvn.

”Om natten skal vi fordøje dagen. Vi skal ikke fordøje maden. Et meget håndgribeligt råd er, lad være med at spise 2-3 timer før sengetid. Det er en kæmpe gamechanger,” siger Nickolai Damgaard.

Han understreger, at det ikke behøver at være altid – men hvis man tænker over det i hverdagene, er der bedre plads til, at man eventuelt kan skeje lidt ud i weekenden.

Få energi til både arbejde og privatliv

Og ifølge de to biohacking-eksperter er der mange fordele at hente ved at skabe mere energi til sig selv – det gælder både i arbejdslivet og i dit privatliv. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen, mener de.

”Vi har jo kun et liv og en kapacitet. Jo flere ressourcer du har i dit indre, jo bedre performer du på arbejde, og jo bedre performer du, når du kommer hjem. Du skal både have energi til at være den bedste kollega, men også til at være den bedste kone, kæreste, mor, far eller ven,” siger Jeanette Oxlund.

Seneste nyt