Bliv bedre til at huske: Følg disse 4 trin

Det er ikke mangel på hjerneceller, der gør os glemsomme. Det gør manglende opmærksomhed derimod.

”Du skal være bevidst om, at du vil huske noget. Ellers hænger det ikke fast,” forklarer Mads Brøbech, som har 20 års erfaring som underviser i bl.a. husketeknikker.

Når folk spørger ham, hvorfor de aldrig kan huske, hvor de har parkeret deres bil, spørger han gerne, hvad de foretager sig, mens de forlader køretøjet.

”Så har de fx talt i telefon, bakset med en barnevogn eller tjekket en indkøbsliste. De har i hvert fald ikke være opmærksomme på, hvor de har efterladt bilen. Derfor kan de ikke huske det,” siger Mads Brøbech.

Læst og glemt igen

Mange af os forventer, at vi kan huske det, vi læser. Men også her kræver det mere end blot at lade blikket vandre hen over ord og tal.

”Hvis din hjerne udsættes for en lind strøm af information uden opmærksomhed fra din side, kan du ikke forvente at huske noget af det,” forklarer Mads Brøbech.

Det kan du til gengæld, hvis du følger de 4 hukommelsestrin, som han anbefaler. Med en tilføjelse om, at de skal tages et trin ad gangen - du kan ikke hoppe direkte ind på trin 4.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

De 4 hukommelsestrin

1. Opmærksomhed

Hvis du har set eller hørt noget uden at give det opmærksomhed, ryger det hurtigt ud i glemsel. Tænk bare på præsentationsrunder: du har lige hørt folks navne og derefter straks glemt, hvad de hedder. Første trin er derfor at være opmærksom. Hvis din hjerne udsættes for en strøm af informationer uden opmærksomhed fra din side, kan du ikke nå videre til næste trin.

Du kan understøtte din opmærksomhed ved at være – ja, opmærksom. Så fjern alt, der forstyrrer: telefonen, computeren, advarselslyde, dine tanker om alt muligt andet end det, der foregår lige nu, og dine associationsrækker på det, du lytter til. Der er så mange ting, der stjæler din opmærksomhed hele tiden.

2. Vilje og valg

Selvom du har været opmærksom, kan du ikke regne med at huske alt det, du har oplevet. Du skal derfor have fat i din vilje og beslutte, at dette vil du huske – fx de vigtigste pointer fra chefens oplæg. Når du gør det, vil din hjerne begynde at arbejde på at huske det.

Trin 2 er en bevidst beslutning. Det tager nogle gange et splitsekund. Du tænker: Det vil jeg huske! Og så kan du sætte det i relationer og systemer. Det er på trin 2, vi (u)bevidst sorterer i, hvad der er vigtigt, relevant, sjovt. Mange går galt i byen her, for de tror, at alt er lige vigtigt, men det er det ikke. Og vi kan ikke huske alle detaljer. Vi må vælge, hvad vi vil have med videre, inden vi sætter det i system.

Eksempel: Du ser en flugtbilist. Du VIL (beslutning) huske nummerpladen BX 47 123, for føreren skal findes. Og bum: så er du på trin 3, hvor du laver et system af nogle ligegyldige tal og bogstaver, som du får til at give mening for dig. Det kunne fx være: BX er tæt på BZ, så du tænker på en ex-BZ’er med hættehue, som drikker Carlsbergs julebryg "47". Og 1-2-3 kommer før 4 (i 47). Det er blot en af mange måder at bruge associationer til at huske en given talrække på.

3. Systematik og sammenhæng

Når du har sat dig for at huske noget, har din hjerne måske allerede udviklet et system til at huske det. Ellers kan du benytte forskellige hukommelsesteknikker til at øge din hukommelse.

At tage noter eller lave mindmaps er velkendt for mange. Du kan også lære at huske ting og stikord ved at placere dem på en rute eller i et velkendt hus, som du går igennem i tankerne. Et konkret sted er lettere at bruge end fiktive omgivelser.

Associationer til noget, du kender, hjælper dig med at huske. Det, du vil huske, skal sættes i sammenhæng med noget eksisterende viden i din hjerne. Så bliver det nemmere at finde frem, når du skal bruge det.

Eksempel: En underviser kunne ikke huske navnene på sine 30 elever. Til gengæld havde han styr på samtlige motorcykelmodeller fra Yamaha. I tankerne placerede han derfor hver kursist på en motorcykel, og så kunne han nemt huske Daniel på T-Max 560, Sarah på Ténéré 700 osv.

4. Repetition

Det første kys og spændende rejseoplevelser behøver sjældent den store repetition for at blive husket. Men der er ingen vej uden om repetitioner, hvis du vil blive ved med at huske mere ’kedelige’ og ensformige ting.

Jo flere gange du gennemgår det, des bedre vil du huske. Tænk det igennem minimum fem gange over en periode, så du fx gør det med det samme, i morgen, i næste uge, om en måned og om 4-6 måneder. Sæt det i kalenderen, så du ikke glemmer at du skal huske …

Lærer alle navne fra dagens start

De 4 husketrin tager afsæt i, at hukommelse opstår, når to neuroner i hjernen rammer hinanden og danner et mønster. Jo oftere man aktiverer et mønster, des stærkere står dets hukommelsesspor.

Mads Brøbech fortæller, at han selv sætter en ære i at lære 30 kursisters navne fra dagens start:

”Under navnerunden kategoriserer jeg dem efter folk, jeg kender i forvejen. Gitte er min forhenværende chef, Maria er min kusine osv. Hvis der er ’nye’ navne, laver jeg associationer, så Khalida bliver til ’kan li’ dig’ og Rozlan bliver ’Rusland’.”

Mange års praksis betyder, at hans opmærksomhed stort set aktiveres automatisk, når navnerunden begynder.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

AI-viden bliver ikke lagret

De fleste af os har outsourcet vores huske-opgaver til kalendere og andre systemer, og med AI kan vi lynhurtigt få adgang til bunker af viden.

Så hvorfor overhovedet bruge kræfter på at huske?

”Hvis du vil bruge viden til noget, er du nødt til at lagre den i din hukommelse. Så tro ikke, at du bliver bedre til at huske ved at bruge AI. AI-output bliver hverken til neurale forbindelser eller repeteret i din hjerne. Du får en masse systematiseret viden, men du får ikke lagret den,” pointerer Mads Brøbech.