Da Dorthe blev syg, blev hun grebet af banken: "Jeg har aldrig følt mig udsat"
Den finansielle sektor ligger helt i bund, når det kommer til at ansætte fleksjobbere, men sådan behøver det ikke at være. Supportrådgiver Dorthe Skovby fik et fastholdelsesfleksjob i Djurslands Bank, da hun blev ramt af en kronisk smertelidelse. Banken har været en kæmpe støtte, fortæller hun.
Med 4,5 fleksjobbere per 1.000 ansatte ligger den finansielle sektor helt i bund, når det kommer til at ansætte i fleksjob. Til sammenligning er der på det private arbejdsmarked generelt 27,3 fleksjobbere per 1.000 ansatte.
I de statistikker tæller 58-årige Dorthe Skovby med på solskinssiden.
”Jeg har kun følt, at banken har villet mig det bedste. De har været en kæmpe støtte for mig. Jeg har aldrig følt mig udsat på jobbet, selvom jeg blev syg,” siger hun.
Smerter, træthed og koncentrationsbesvær
Dorthe Skovby lider af den kroniske smertesygdom fibromyalgi.
Sygdommen giver udbredte smerter i muskler og led og ledsages ofte af voldsom træthed, søvnproblemer og koncentrationsbesvær.
”Jeg kender aldrig dagen, når jeg står op. Måske kan jeg klare mine opgaver, måske er jeg nødt til at melde afbud. Det har været hårdt at skulle acceptere, at jeg ikke kan passe de ting, jeg har kunnet før,” konstaterer Dorthe Skovby.
Det gælder både på jobbet i bankens afdeling i Tranbjerg og i familielivet i Mårslet syd for Aarhus med ægtemanden Bjarne, to voksne børn og et barnebarn.
Hun blev testet for fibromyalgi hos en reumatolog og reagerede på samtlige smertepunkter, men fik ikke en diagnose i første omgang.
Hun fik reguleret sin arbejdstid op, men fik det ikke bedre og blev atter deltidssygemeldt. Det gentog sig nogle gange, indtil et genbesøg hos reumatologen bekræftede mistanken om fibromyalgi.
”Det blev jeg meget ked af, samtidig med at det var en lettelse at få en diagnose,” konstaterer Dorthe Skovby.
En svær periode: Hvordan skulle det hele gå?
I månederne efter diagnosen holdt Dorthe Skovby, hendes daværende chef, tillidsrepræsentanten og bankens HR-ansvarlige, Pia Melsen Braüner, flere møder med en fastholdelseskonsulent fra Aarhus Kommune.
”Her oplevede jeg en kæmpe støtte fra banken i en periode, som var svær for mig, for hvordan skulle det hele gå? Jeg har siddet og tudet i telefonen til vores HR-ansvarlige – det har der også været plads til,” fortæller Dorthe Skovby.
Opbakningen fra banken fortsatte, da hun i april 2024 fik bevilget et fastholdelsesfleksjob. Det indebærer, at hun arbejder 16 timer om ugen fordelt på 4 gange 4 timer og med en fast fridag om onsdagen.
”Jeg har fået specialdesignet kontorudstyr og har mulighed for at holde pauser efter behov og gå ind i et stille rum og slappe af,” fremhæver Dorthe Skovby.
På job fra 8 til 12 og så hvile
Til daglig møder hun som regel fysisk op kl. 8 og tager fat på dagens opgaver, der bl.a. omfatter kundeoprettelse, sagsbehandling og andet baggrundsarbejde for rådgiverne i banken .
Klokken 11 er hun med på afdelingens fælles 15 minutters gåtur, og klokken 12 tager hun hjem.
”Så er jeg udmattet og har brug for at hvile mig for at kunne overkomme resten af dagen,” fortæller hun.
Hun er ikke til langvarige ophold i sofaen og bruger hellere tiden på at gøre det rigtige for sig selv med fokus på kost, søvn, meditation og træning.
Bankens værdier udleves i det daglige
Dorthe Skovby har altid været glad for at gå på arbejde.
”Og det er jeg stadig,” understreger hun.
Hun glæder sig ikke mindst over at være medarbejder på en arbejdsplads, hvor værdier som ordentlighed, trivsel og tryghed ikke kun optræder i skåltaler og glittede årsskrifter, men udleves i det daglige.
Når det er sagt, er det ikke uden omkostninger i kroner og øre at være i et fleksjob.
”Jeg får en fleks-ydelse, som modregnes i min løn, så privatøkonomien bliver presset,” fortæller Dorthe Skovby.
Tager en dag ad gangen
Derudover har hun fået afslag fra sit pensionsselskab, som ikke vil udbetale erstatning for tabt erhvervsevne. Sagen ligger nu i ankestyrelsen og kan få betydning for, om hun og ægtemanden har råd til at blive boende i deres hus.
”Sådan en sag trækker på ressourcerne, når man er syg,” konstaterer hun og tilføjer:
”Man kan naturligvis godt være lykkelig uden at bo i et hus, men det var ikke det, jeg forventede.”
Planer og forventninger i forhold til jobbet har hun skruet ned for:
”Jeg tager en dag ad gangen og ser positivt på det. Men jeg aner jo ikke, hvordan det ser ud om to måneder. Det er det forbandede ved sygdommen: man ved ikke, hvordan den forløber. Så det gælder om at nyde det, mens det går godt,” slutter Dorthe Skovby.