Få mere i løn: Lad AI tjekke chefens LinkedIn

4. maj 2026

6 min

Siden ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, er AI blevet brugt til meget.

For ansatte, der skal til lønforhandling med chefen, er der én ting, som ifølge ekspert i forhandling Keld Jensen, er vigtig at huske:

”Det burde virkelig være forbudt for dig ikke at bruge AI til din næste lønforberedelse. AI giver dig så mange værktøjer, som du ellers slet ikke ville have set, og muligheder, som du ikke ville have opdaget, og forberedelser som du ikke ville have gennemført,” siger han.

Keld Jensen ved, hvad han taler om. Ved siden af sit universitetsarbejde, hvor han forsker i forhandling, rådgiver han også topchefer i forhandlingssituationer. Det kan være organisationer som Novo Nordisk, Amazon eller Bechtel.

Keld Jensen har fem forslag til, hvordan du bruger AI til at forberede dig på et af de vigtigste møder i din karriere: Lønforhandlingen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Eksperten

Hvem: Keld Jensen

Hvad: Professor med en doktorgrad i forhandling ved Arizona State University i USA. Ekstern lektor på Aalborg Universitet i Danmark. Forfatter til bogen ’The Smart Negotiator’, der handler om brugen af AI i forhandlinger.

1. Brug AI som simulator

Når en pilot skal lære at flyve, er simulering en stor del af uddannelsen. Når piloten sætter sig ind i simuleringsmaskinen, er det for i et sikkert miljø at øve sig på at undgå et sammenbrud. Det er en følelse, man sagtens kan opleve, hvis man er til en lønforhandling, hvor alt går skævt.

Derfor bør du bruge AI som din egen simuleringsmaskine, så du er ordentligt klædt på til forhandlingen.

Kort sagt lægger du al tilgængelig information ind i maskinen og beder den om at være din modpart i en simulering af lønsamtalen.

”Man opsætter simpelthen et prøvescenarie, hvor man kan sidde og lege, hvor man kan udnytte nogle risici og prøve en forhandling af,” forklarer Keld Jensen.

Det giver dig mulighed for at være meget bedre forberedt til lønforhandlingen.

For at simuleringen skal virke optimalt, er det vigtigt, du bruger de rigtige chatbots.

2. Vælg de rigtige chatbots

Der findes mange forskellige chatbots, som alle kan noget forskelligt. Den mest kendte er ChatGPT, som var den første OpenAI chatbot, der blev lanceret. Måske kender du også Microsoft Copilot, som mange er pålagt at bruge på deres arbejdsplads.

”Microsoft Copilot er faktisk en af de værste, du overhovedet kan bruge til forhandlingsdisciplinen,” udtaler Keld Jensen.

I stedet anbefaler han de tre chatbots Claude Cowork, ChatGPT og Googles Gemini, som de bedste værktøjer til at træne simulering med.

”Faktisk er det en kombination af de tre, man skal bruge, for at få det optimale forhandlingsværktøj. Et enkelt AI-værktøj er ikke god til det hele. Den ene er god til noget, den anden er god til noget andet, og den tredje er god til noget helt tredje,” forklarer forhandlingseksperten.

Derfor står du stærkest, hvis du har brugt alle tre AI-værktøjer til at øve din lønforhandling. For at de skal virke optimalt, skal du træne din chatbot, inden du går i gang med simuleringsøvelsen.

Ekspert i forhandling Keld Jensen mener, at alle bør bruge AI til at forberede sig til lønsamtaler med chefen. Pressefoto

3. Træn dit AI-værktøj

Normalt når du stiller et spørgsmål til fx ChatGPT, som den skal svare på, siger man, at man ’prompter’ chatbotten. Men inden du går i gang med en simuleringsøvelse, skal du meta-prompte AI. Det vil sige, at du skal bede AI om at stille dig spørgsmål, som om den var en chef i en lønforhandlingssituation. Du beder den om at påtage sig rollen som forhandlingsleder i en simuleret samtale.

”Det giver en helt anden kvalitet. AI sporer sig ind på, hvad det er, du vil. Og du får en anden dialog,” pointerer Keld Jensen.

På samme måde, er det vigtigt, at du også træner AI ved at bede den om at svare dig ’brutalt ærligt’ i simuleringen. AI er som udgangspunkt indstillet til at svare dig pænt og høfligt – AI vil gerne gøre dig glad - men det kan du ikke bruge i en situation, hvor den skal spille din modpart i en simulering af en lønforhandling. Du skal også bede AI om ikke at gå i gang med at svare dig, før du er klar til at gå i gang med simuleringen. Jo bedre instrukser, du kan give AI på forhånd, jo bedre og mere autentisk vil selve simuleringen være, når I går i gang.

"Jeg ville faktisk bede AI om at gå ind og tjekke chefens LinkedIn profil og sige: Giv mig et billede af, hvem er det, jeg skal forhandle med lige nu her’.”

- Keld Jensen, professor med en doktorgrad i forhandling

4. Lad AI læse LinkedIn

For at forberede AI på simuleringen, skal den have flest mulige informationer, også om din modpart i forhandlingen – din chef.

”AI faktisk er eminent god til at læse en LinkedIn profil, hvis der er noget kød på den,” forklarer Keld Jensen.

Hvis din chef er aktiv på sin LinkedIn-profil og f.eks. kommenterer på andres opslag, eller poster noget selv, så giver LinkedIn faktisk et rimeligt godt billede af, hvordan vedkommende er som forhandler.

”Hvis du ikke kender forhandlingsstilen hos din chef, kan AI via vedkommendes LinkedIn-profil give et bud på, hvilken type forhandler du kommer ind til,” uddyber Keld Jensen og fortsætter:

”Så jeg ville faktisk bede AI om at gå ind og tjekke chefens LinkedIn-profil og sige: Giv mig et billede af, hvem er det, jeg skal forhandle med lige nu her’.”

AI vil kunne hjælpe med at skabe et billede af, om det er en kamporienteret forhandler, en eftergivende forhandler, en kompromissøgende eller om det er en samarbejdsorienteret forhandler, du skal mødes med.

”Man kan faktisk også bede AI om at lave en DISC-analyse af personen og finde ud af om modparten fx er dominerende, indflydelsesorienteret, reaktiv eller tålmodig,” forklarer Keld Jensen.

Samtidig bør du også træne AI i din egen profil ved at fortælle noget om dig selv og fodre den med dit CV.

Ligesom AI er god til at læse LinkedIn, kan den faktisk også tolke på følelser, selvom den er en maskine. Hvis du fodrer den med noget kommunikation, du har haft med modparten, fx mails, kan AI hjælpe dig med at aflæse den andens humør og udgangspunkt for forhandlingen.

Det gælder med andre ord om at uploade mest muligt tilgængelig information til AI – på nær det fortrolige naturligvis.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

5. Brug AI til brainstorming: Hvad er mere til forhandling?

Lønforhandlinger kommer let til at handle om kroner og øre. Vil du give mig 5.000 kroner, eller vil du ikke? Det er det, man kalder et nulsumsspil. Hvis den ene får de 5.000 kroner, vil den anden miste dem. Men ifølge Keld Jensen kan man forhandle om mange forskellige ting – eller variabler, som han foretrækker at formulere det.

”For eksempel kan det være, at det ikke koster chefen særlig meget at give mig tre ekstra fridage, mens det vil betyde enormt meget for mig. Jo mere vi bringer andre variabler end pris i spil, jo lettere kan forhandlingen faktisk blive,” forklarer Keld Jensen.

Han opfordrer til, at man også i den situation bruger AI til at brainstorme og udvide tankegangen omkring, hvad der er til forhandling. Det kan fx være, at man kan forhandle ferie, ekstra fritid, rejser, uddannelse, udstyr eller internet hjemme.

”Der kan AI igen hjælpe, hvis du stiller den spørgsmålet: Er der andre faktorer i det her job eller i den her industri, der kunne være relevant for mig med min baggrund?’”

Keld Jensen opfatter AI som et arbejdsværktøj på samme måde som et regneark kan være det. Det er en intelligent huskeliste, der hjælper dig med at stå skarpt i en forhandlingssituation.