Kræver knofedt at få fleksibilitet i arbejdslivet
Går du allerede? Overenskomsternes tekster om fleksibilitet er ikke altid lige lette at omsætte i det virkelige arbejdsliv. Hvis den indarbejdede kultur dikterer, at man sidder på sin pind, til arbejdsdagen er omme, kræver det en indsats at gøre op med det.
Sammenstød med virkeligheden
Han fortæller, at der er forsket meget i sammenstødet mellem nye initiativer og den virkelighed, som kan bremse dem:
”Jo tættere, man kommer på dem, det handler om, altså medarbejderne, des sværere bliver det at gennemføre.”
Det kan fx skyldes en indarbejdet kultur om, at alle bliver siddende til kl. 16, uanset om man hellere ville tage en time hjemmefra, og desuden er helt tom i hovedet efter mange timers koncentreret arbejde.
”Det er ikke bare sådan, at fordi man aftaler noget i en overenskomst, så bliver det sådan. Der kan være mange barriere for implementering. Der skal virkelig bruges knofedt for at få nye initiativer helt i mål.”
Vi går, når vi er færdige
Det kan man arbejde med på forskellig vis:
”Oppefra og ned, hvor topledelsen og HR fortæller, at det her er sådan, vi forventer at I gør fremadrettet - og skubber aktivt til kulturen.”
Meldingerne skal så adopteres af nærmeste leder, der skal give videre, at det er resultater, der tæller, ikke hvor længe man sidder.
Sådan en udmelding kan støde på grund, hvis den enkelte medarbejder har en oplevelse af, at det i virkeligheden stadig giver point at sidde længe på pinden. Faglige identiteter, clash mellem unge og ældre er andre blindgyder, hvor fleksibiliteten kan møde sit endeligt.
”Det skal virkelig indarbejdes og italesættes: vi går, når vi færdige, når vi har levere et godt stykke arbejde. I behøver ikke blive derefter, bare for at være her,” siger seniorforskeren, der også peger på tillidsrepræsentanternes vigtige rolle.
Dillemmaer
Seniorforskeren ved, at der er mange dilemmaer og finjusteringer i at indføre øget fleksibilitet i arbejdshverdagen:
”Det er vigtigt, at det bliver attraktivt for alle parter. At de ældre medarbejdere fx ikke får en oplevelse af, at de så bare skal dække ind for de unge, der bruger fleksibiliteten.”
Omvendt skal der ændringer til løbende i arbejdslivet:
”Det nytter ikke at blive ved at gøre som i Korsbæk Bank, så risikerer man, at de unge smutter til en bank med bedre vilkår.”
Brug din tillidsrepræsentant
Hvis du oplever, at der ikke er mulighed for at anvende overenskomstens regler om fleksibilitet på din arbejdsplads, så tag fat i Finansforbundet, så vi kan sørge for, at reglerne bliver respekteret.
Brug tillidsrepræsentant eller Finansforbundets sekretariat, hvis I har behov for hjælp eller afklaring.
Mere fleksibilitet
Finansforbundets har i årevis arbejdet for at øget fleksibiliteten i overenskomsterne.
Mange virksomheder har fx lokalaftale om flekstid. Få mere info af din tillidsrepræsentant.
Hjørnesten i overenskomsterne i forhold til øget fleksibilitet er, ud over ret til flekstid, er bl.a. følgende vilkår:
- Retten til selvstændig arbejdstilrettelæggelse ved jobløn
- Fritvalgsbanken – medarbejderen bestemmer selv om 6. ferieuge, omsorgsdage m.m. skal udbetales eller afspadseres
- Forbedrede vilkår ved distancearbejde
- Fleksible rammer for planlægningen af den daglige og ugentlige arbejdstid
- 5 omsorgsdage., 6. ferieuge og 4 ekstra (Bank)-helligdage
- Ret til børne- eller senior-deltid
- 26 ugers barselsorlov med løn til både mor og far
- Frihed med løn til fertilitetsbehandling
- Op til 5 sygedage med løn ved barns sygdom
- Ret til orlov uden løn i op til 6 måneder
- Ret til frihed til uddannelse