Modgang har fulgt Brian Holm hele livet – og netop dér finder han sit stærkeste ledelsesgreb
Når det går dårligt, har chefen én vigtig opgave, som viser vedkommendes værd, lyder det fra tidligere professionel cykelrytter og sportsdirektør Brian Holm.
Det bedste ledelsesråd
Der er langt fra barndommens Amager, hvor han de første år af sit liv boede i sine bedsteforældres kælder, til de europæiske landeveje og bjergtoppe, hvor han både som cykelrytter og sportsdirektør har kørt vejene tynde. Alligevel spiller alle livets facetter en rolle for den i dag 63-årige Brian Holms liv. Det gælder også for hans ledergerning.
For det er netop, når modgangen rammer, at man som leder kan vise sit værd, mener han.
”Det allervigtigste er, at man er der, når det går dårligt,” fortæller han, da Nyhedsbrevet Finans efter arrangementet beder ham komme med sit bedste ledelsesråd.
Sådan har det været i hans egen karriere som cykelrytter og sportsdirektør, hvor hans bedste ledere har stået ham bi – også når han eller holdet var i modvind, eller de svære beslutninger skulle træffes.
”Der vil altid komme dårlige tider, men når chefen tropper op for en, støtter en og ikke skælder en ud, når det går skidt, vil det sprede sig som ringe i vandet,” siger han.
Og det har han også selv forsøgt at praktisere i sin egen ledergerning.
”Jo værre det gik, jo mere har jeg været der for rytterne. Jeg har altid taget det fulde ansvar. Og når en rytter var i modvind, så har jeg altid stillet mig op foran pressen og taget den første kugle,” forklarer Brian Holm.
En etapevinder skal også have ros
Til stor morskab for publikum i salen bekendtgør Brian Holm, at ”jeg har altid hadet psykologer.” Alligevel er det en psykolog, der var knyttet Quick-Step-holdet, mens Brian Holm var sportsdirektør, der har givet ham nogle vigtige indsigter i, hvad en god leder også skal huske.
Det handler først og fremmest om anerkendelse, forklarer Brian Holm. Og han påpeger, at det er lige meget, om det er cykelryttere med kæmpestore ego’er eller medarbejdere på en hvilken som helst anden arbejdsplads, der er tale om.
”Snak altid med dem. Lad være med at tage noget for givet og kommunikér med dem,” siger han.
Derudover er det vigtigt altid at give feedback, siger Brian Holm og understreger, at man heller ikke kan overdrive med rosen, selvom man selvfølgelig aldrig skal sige noget, der ikke passer.
”Man kan godt tro, at en rytter, der har vundet en etape i Tour de France, han skal bare gå på nettet, så bliver han rost alle vegne. Men de lægger mærke til, om de får ros af dig,” siger han.
Feedback kan jo også være at sætte fokus på noget, der skal forbedres. Det skal man selvfølgelig også sige, understreger Brian Holm. Man skal bare ikke lægge ud med det.
”Det er altid vigtigt, at du ikke starter med at sige noget negativt. Hvis den første linje er negativ, så tænker de, at du er et fjols, så lukker de af og hører ikke resten. Så start med at stryge dem med hårene,” forklarer Brian Holm.
En gammeldags tilgang
Han indrømmer, at han til tider godt kan være lidt gammeldags. Det gælder både hans tilgang til ledelse, men også noget så lavpraktisk som påklædning, hvor han sætter en ære i at være velklædt og velsoigneret. Og det burde man faktisk kunne kræve af alle på en arbejdsplads, især chefen.
”Jeg elsker at have chefer, der er velsoigneret. Jeg kan ikke have en chef, der ligner en vagabond. Det er din fornemste opgave at tage dig godt ud. Du kan altid klæde dig pænt på og køre en kam gennem håret,” siger han.
Hans lidt gammeldags tilgang viser sig også i spørgsmålet om balancen mellem det professionelle arbejdsliv som cykelrytter og privatlivet. For det kan være svært at forene topidræt med et almindeligt familieliv, mener han.
”Lige så snart rytterne får børn, så ryger vanviddet. De bliver lykkeligere mennesker, og lykkeligere mennesker kan ikke vinde cykelløb. Man skal være en indebrændt satan,” siger han og forklarer, at med børnene kommer sårbarheden.
”Når du kører ned af med 120 kilometer i timen, skal du være parat til at blive slået ihjel. Der skal simpelthen være mord i øjnene.”
Brian Holm
- Født i 1962
- Tidligere professionel cykelrytter og sportsdirektør
Kommentator på Eurosport - Kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti
- Aktuel med biografien ”Brian fra Amager”
Immun for at blive til grin
Brian Holm trækker på mange anekdoter fra sit liv i cykelsporten, når han skal understrege sine pointer. Det gælder også, da han skal sætte ord på, hvordan han selv tackler modgang.
Han fortæller blandt andet om dengang han i 2002 i kølvandet på Festina-skandalen gemt på side 37 i en bog indrømmede, at han havde taget doping. Det var før andre danske cykelstjerner som Bjarne Riis, Jesper Skibby og senere Rolf Sørensen indrømmede brug af doping. Og selvom han ikke selv tænkte, at det ville skabe så meget postyr, så blev han væltet bagover, da først nyheden var ude. Han blev slagtet i pressen og kunne ikke gå uden for en dør, uden at folk kommenterede på det.
”Min kone plejer at sige, at jeg er bedst i modgangen. At jeg kan lide det. Men det passer ikke. Men jeg tror simpelthen, at jeg er blevet ydmyget så meget i min barndom, at jeg er blevet immun for at blive til grin. Jeg siger ikke, at det er en fornøjelse, men jeg tager det sgu ikke særlig tungt,” siger Brian Holm.
Han forklarer, at han er fascineret af begrebet ”happy loosers” – en mental tilgang til, hvordan du styrer dine tanker og kan grine af dine egne nederlag.
”Før i tiden var jeg så bitter, når jeg tabte. Der øver jeg mig i at være glad,” siger han og fortæller, at det både gælder, når han cykler eller spiller Partners med sine børn.
”Du får det bedre. Før i tiden kørte jeg altid på vreden. Hvis nogen slår mig i et eller andet, så siger jeg fint nok, du vandt, men det ødelægger ikke min nattesøvn mere.”
Plageånden i småt brændbart
I dag fortæller Brian Holm også om sit livs nedture med et smil.
Og så er vi tilbage på Løjtegårdsskolen på Amager. For hvad gjorde han egentlig ved de tilbagevendende ydmygelser, når hans taleproblemer hver uge blev proklameret til samtlige af skolens elever?
Han besluttede sig for at gå efter den værste plageånd Martin.
Hver torsdag kom skraldevognen forbi lige inden matematiktimen og hentede skolens containere og kørte dem til Amager Forbrændingen.
”På et tidspunkt havde jeg sgu fået nok. Så jeg fik hjælp af mine venner til at tage Martin og smide ham i containeren til småt brændbart. Vi lukkede den og gik ind til matematiktimen. Da skoledagen var slut, var containeren væk, og så tænkte jeg, ”så slap jeg sgu da for Martin”,” fortæller Brian Holm.
Det holdt lige indtil, han skulle hente sin cykel i cykelkælderen. Her fik han så mange bank, at han har sikker på, at han havde brækket flere ribben.
Da han senere den dag talte med sin mor i telefonen, og hun spurgte ham, hvorfor han lød så mærkelig, måtte han krybe til korset.
”Hun spurgte: Hvad har du lavet? Jeg svarede: Jeg smed Martin i containeren. Og så sagde hun nå, men så har du også fortjent det,” siger Brian Holm med et grin.