Pas på hjernens alarmklokke: Sådan holder du den i ro under fyringsrunder

Hjernens boss og hjernens alarmklokke

Først og fremmest er vi, for at forstå hvad der sker i hjernen ved forandringer, nødt til at forstå nogle af de centrale dele af hjernen.

Her fremhæver Anette Prehn blandt andet pandelapperne, som hun betegner som ”hjernens boss”. De er helt afgørende for vores evne til at analysere, tænke, organisere, planlægge, være strategisk, skifte perspektiv, koncentrere os og at regulere følelser. 

”Forudsætningen for, at du kan have et job i den finansielle sektor, er dine pandelapsfunktioner. Dem skal du have smidig adgang til for at kunne fungere, præstere og trives,” forklarer Anette Prehn.

Derudover skal du kende det, som Anette Prehn betegner som ”hjernens alarmklokke.” Det er den såkaldte amygdala, der er den del af hjernen, der blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den har fra forhistorisk tid sørget for, at mennesker let opfanger trusler i omgivelserne. Og det er ikke bare fysiske trusler, men også mere symbolske trusler.

”Din amygdala bliver hele tiden kodet og omkodet alt efter, hvilke erfaringer vi gør os, og hvilke konklusioner vi drager på baggrund af de erfaringer. Og den har til opgave at lede efter det, der kunne være farligt, for eksempel det, der bryder mønstret, som vi er vant til og det gør forandringer,” forklarer hun.

En vippe der sættes i gang

Pandelapperne og amygdala er forbundet via en slags vippefunktion. Det vil sige, at når den ene går op, så går den anden ned.

Bliver din amygdala trigget, vil den automatisk lukke ned for din pandelapsfunktion. Og det er netop relevant at være bevidst om, når store forandringer finder sted på din arbejdsplads, for det er her, du har allermest brug for pandelapsfunktionerne.

”Pandelapperne står også for følelsesreguleringen, og det er meget vigtigt at kunne bevare ro og overblik i en usikker situation,” forklarer Anette Prehn.

Sådan beroliger du amygdala

Men hvordan kan du så berolige din amygdala, når du ved, at der eksempelvis er fyringer under opsejling på jobbet, og dine katastrofetanker går i selvsving?

Anette Prehn peger på forskellige teknikker.

Den første handler om at skelne imellem det, du selv har indflydelse på, og det du ikke har indflydelse på. 

”Altså, hvis vi tager udgangspunkt i en fyringsrunde, så handler det om, at jeg forholder mig til, at jeg ikke kan påvirke, at der er fyringer. Det, jeg kan påvirke, er, hvordan jeg udfører mit arbejde. Jeg kan fokusere på at bevare roen og koncentrere mig om at levere arbejde af høj kvalitet. For hvis din amygdala bliver kapret, stækkes din præstation.”

Og faktisk mener hun, at man fordel kan spørge sig selv i situationen, hvad man er herre over, og hvad man ikke kan påvirke.

”Det er faktisk motion af pandelapperne. Vi bruger vores analytiske evne og stimulerer pandelapperne, og det er i sig selv beroligende for amygdala,” siger Anette Prehn.

Det næste greb til at bevare roen i hjernen, kalder hun ”skift briller, når det driller”.

Det handler om, at man kan flippe sit perspektiv og anskue situationen fra en anden vinkel.

”Man kan prøve at spørge sig selv, hvad der kan komme ud af det her, som er en gave eller en skjult velsignelse. Fx kunne man spørge sig selv, hvad ville jeg blive snydt for, hvis jeg ikke blev fyret? Det er et voldsomt selvprovokerende spørgsmål, men det kan også være meget kraftfuldt,” siger hun og forklarer, at man måske finder frem til, at det ikke ville være så tosset med et par sabbatmåneder. Eller det kan blive en god anledning til at tage sit liv op til revision. 

I virkeligheden virker det ifølge Anette Prehn allerbedst, hvis man øver sig på det i fredstid. 

”Hvis man kan reframe eller omfortolke bliver det jo nærmest en superkraft, man kan have med sig,” siger hun og forklarer, at det kan give en kognitiv fleksibilitet, der kan være en stor hjælp til at tøjle amygdala.

Brug hjernens lommelygte rigtigt

Og som en sidste ting, råder Anette Prehn til, at man aktivt vælger, hvad man vil lyse op med hjernens lommelygte, hvis man vil have hjernen som medspiller i stedet for modspiller. 

Helt konkret betyder det, at du skal rette din opmærksomhed mod de værdier, du gerne vil styrke. Det er også noget, Anette Prehn selv gør brug af, når hun oplever bølgegange i sit eget liv.

”Så slutter jeg min dag af med at sige, ”jeg vælger at have tillid” til mig selv et antal gange. Jeg plejer at sige det fem til syv gange, og dermed minder jeg mig selv om, at tillid er en mulighed og et valg. Og at det skal nok gå. Der er også et liv på den anden side," siger hun og forklarer, at hjernen hæfter sig ved det, der er konkret i en sætning og ens fokus. Så har man fokus på bekymringer og uro, vil hjernen gribe ud efter det og forstørre det. Omvendt vil den altså også hæfte sig ved de værdier, du selv vælger at sætte spot på.

”Så prøv at være opmærksom på, hvad du lyser op, så du inviterer hjernen til at gå ad nogle stier, som rent faktisk beroliger dig,” lyder rådet fra Anette Prehn.