For mange kommer aldrig tilbage efter sygdom

Betydelige konsekvenser for fastholdelse og beskæftigelse

Når medarbejdere i sektoren rammes af længerevarende sygdom, ændrer det ofte deres videre arbejdsliv markant. Tre år efter et sygdomsforløb er 42 procent ikke længere ansat i pengeinstitutter eller realkredit – næsten dobbelt så mange som blandt øvrige ansatte uden sygdomsfravær.

Og det handler ikke kun om jobskifte til andre brancher. 24 procent af de sygemeldte står efter tre år helt uden for beskæftigelse – ofte fordi sygdommen har ført til sygedagpenge, førtidspension eller andre varige ydelser.

Selv blandt dem, der vender tilbage, sker det ofte på ændrede vilkår. Kun 44 procent af de sygemeldte er tre år senere i samme jobfunktion og på samme eller højere stillingsniveau. For referencegruppen gælder det 64 procent.

Frafaldet sker tidligt – og mange kommer ikke tilbage

De største konsekvenser af sygdom viser sig tidligt. Mange mister fodfæstet allerede i de første år – og kun få vender tilbage til sektoren senere. Ti år efter et sygdomsforløb er 66 procent ikke længere ansat i pengeinstitutter eller realkredit.

En pæn del finder fodfæste i en anden branche – men ikke alle. Ti år efter står 40 procent af de tidligere sygemeldte uden for arbejdsmarkedet. Det handler ikke kun om folkepension, men også om en større andel på sygedagpenge, førtidspension eller andre varige ydelser. Det er væsentligt flere end blandt medarbejdere uden sygdomsforløb – og det peger på, at længerevarende sygdom for nogle bliver begyndelsen på et varigt jobtab.

Sygdom rammer mænd og kvinder nogenlunde ens – men har lidt forskellige konsekvenser

Når det gælder forløbet efter sygdom, er forskellene mellem kønnene små. Mænd er lidt oftere tilbage i job i sektoren det første år, mens kvinder har en lidt højere sektorfastholdelse efter tre år.

Til gengæld står kvinder lidt oftere uden for beskæftigelse efter sygdom – særligt fordi flere stadig modtager sygedagpenge. Det mønster er også synligt i overgange til førtidspension og andre ydelser. Overordnet rammer sygdom dog mænd og kvinder relativt ens, når man ser på fastholdelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Sygdom rammer ikke tilfældigt

Selvom konsekvenserne af sygdom ligner hinanden på tværs af køn, er risikoen for at blive ramt af længerevarende sygdom ikke lige fordelt.

Kvinder er tydeligt overrepræsenterede blandt de sygdomsramte, ligesom medarbejdere over 55 år og ansatte med erhvervsuddannelse er mere udsatte. Der ses også regionale forskelle: Sygdom optræder lidt oftere uden for hovedstaden. Og blandt arbejdsfunktioner er det især medarbejdere i kundevendte roller, der rammes – langt hyppigere end kolleger i stabsfunktioner eller IT.

Kommentar

"Langvarig sygdom bliver alt for ofte begyndelsen på et varigt tab – både af job og tilknytning til sektoren. Det understreger behovet for en stærkere indsats for at fastholde medarbejdere under og efter sygdom. Det kræver mere fleksibilitet, bedre rammer for gradvis tilbagevenden og en åben dialog om behov og muligheder i tiden efter fraværet."

— Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet

Om analysen

Tallene stammer fra Finansforbundets analyse Når arbejdsliv afbrydes.

Analysen undersøger, hvad der sker, når medarbejdere i pengeinstitutter og realkredit bliver ramt af sygdom, ledighed eller barsel – og hvordan det påvirker deres videre arbejdsliv.

På tværs af fraværstyper viser tallene et fælles mønster: Risikoen for varigt frafald er høj, og færre vender tilbage til sektoren, når først arbejdslivet bliver afbrudt. Analysen sammenligner samtidig sektoren med andre brancher, hvad angår fleksibilitet og fastholdelsesværktøjer.

Læs hele analysen