Menu luk

Bag om os

Vedtægter, Skulderklappet og vores historie

Vedtægter for Finansforbundet i Nordea

Union Governance

Skulderklappet

Siden 1991 er der en gang om året omkring vores fødselsdag i januar blevet uddelt seks legater fra Stiftelsesfonden for Finansforbundet i Nordea til medlemmer, der gør en ekstraordinær indsats i dagligdagen. Det er medarbejderne selv, der indstiller deres kolleger til legatet, som populært går under navnet 'Skulderklappet'.

Fundats for Stiftelsesfonden for Finansforbundet i Nordea

Vores historie

Det, der i dag hedder Finansforbundet i Nordea, blev stiftet 12. januar 1991 i Odense Congress Center under navnet Unikreds. Det skete året efter, at Privatbanken, Andelsbanken og Sparekassen SDS fusionerede til Unibank. Unikreds' logo var inspireret af stjernebilledet Jomfruen, fordi netop en jomfru er den eneste, der kan tæmme en enhjørning (Unibanks daværende logo).

Da Unibank i 2000 blev til Nordea gennem en fusion mellem banker i de fire nordiske lande, skiftede Unikreds året efter navn til Nordkreds:

Logoet blev justeret lidt omkring 2004:

I 2006 blev navnet ændret til Kreds Nordea:

Siden 27. november 2019 har vi heddet Finansforbundet i Nordea. Vores nye navn er ikke så mundret, men det beskriver os helt præcist: Vi er til for jer, der er medlemmer af Finansforbundet, og som er ansat i Nordea. Finansforbundet i Nordea kan forkortes FiN - udtales ligesom synonymet for 'god'.

 

Union in Nordea blev officielt stiftet i 2005 for at matche Nordeas tværnordiske organisation og styrke samarbejdet mellem fagforeningerne i de fire nordiske lande – fra 2015 også Polen.

Fra Vesterport og Hvidovre til Høje Taastrup

De første mange år holdt Unikreds til på Trommesalen ved Vesterport (dog med afstikkere til Staunings Plads også ved Vesterport og Heerings Gaard på Christianshavn). I 2004 flyttede fagforeningen til ovenpå Nordeas Hvidovre-filial, og i december 2020 flyttede vi til ’Villaen’ i Hermes Hus i Høje Taastrup.

Formænd gennem tiden

Kirsten Jensen 1991-97
Lene Haulrik 1997-2003
Kent Petersen 2003-04
Majbritt Garbul Tobberup 2004-13
Toni Madsen 2013-19
Dorrit Brandt 2019-23
Kasper Skovgaard Pedersen 2023-ff