Jubilæum - Fire gange fyrre år

Det var en lidt benovet Lone Eskildsen, der for snart fyrre år siden mødte til første arbejdsdag som elev i Skjern Bank.

”Det var frygtelig spændende og frygtindgydende. På det tidspunkt var det lige før, man nejede for autoriteterne i banken. Det var ikke tilladt at møde i cowboybukser, stor sweater eller træsko. Jeg kan huske en kollega, der blev sendt hjem og skifte, fordi hun var i kjole i cowboystof”, fortæller administrationsmedarbejder Lone Eskildsen.

Kreditrådgiver Anita Christensen, der er hendes kollega og også snart kan fejre fyrre års jubilæum i banken, husker, at hun lige skulle vænne sig til at blive kaldt ”frk. Christensen”.

Endnu en fyrre års jubilar, privatrådgiver Ryan Rasmussen, mindes at han mødte en helt anden verden end den, han hidtil havde stiftet bekendtskab med i sine fem år som kommis i en købmandsforretning: ”Det var en anden verden at træde ind i. Jeg var i mit stiveste puds, og kunderne kom lidt med hatten i hånden. Banken var et sted, der indgød respekt”.

Den fjerde elev, der begyndte med de tre andre for næsten fyrre år siden, var it-konsulent Jan Ilsø:
”Jeg ved ikke engang om ordet it var opfundet dengang. Der stod en af datidens skærme, som nærmest lignede en støvsuger, som jeg fik peget ud ved rundvisning. Den behøvede jeg ikke at forholde mig til, fik jeg at vide, for dengang var det hele jo på papir”.

Blæk frøs til is

Reglen var overordnet, at der skulle skrives med blæk i banksager, men Lone Eskildsen fik lov at skrive med blyant ved udvalgte lejligheder. Det var, når hun på tirsdage og torsdage i al slags vejr var med bankbussen rundt til småbyerne omkring Skjern, og det var så koldt, at blækket frøs til is.
”Bankbussen var velbesøgt, blandt andet af små købmænd, der indsatte omsætning eller fik vekslet mønter. Det var også en rigtig fin service for ældre borgere at vi kom rundt”. Ryan Rasmussen var i en periode også med bankbussen, endda som chauffør.

Den gode service synes de fire stadig, at Skjern Bank leverer, og de er alle stolte af deres arbejdsplads, dens lokale forankring og den måde, den udlever sine værdier og møder den enkelte kunde på – den del har været et gennemgående træk gennem alle årene, forklarer de.

På samme måde har de været glade for deres øverste direktører, som de kun er i gang med nr. to af på fyrre år. ”De har ledet på hver deres måde, selvfølgelig, for tiderne har jo skiftet og har krævet nye ledelsestiltag. Men de har begge været tro mod værdierne og ledet på menneskelig måde, også når det har været nødvendigt at omplacere eller fyre medarbejdere”, fortæller de samstemmende.

Fyringer har dog ikke været noget, der har fyldt meget i det store billede. Kun i forbindelse med finanskrisen strammede det alvorligt til, men siden har der været vækst og banken har fået flere afdelinger, blandt andet to på Sjælland.
”Da vi begyndte, var der to små afdelingen ud over hovedsædet. I dag kender vi ikke alle, som vi gjorde engang. Men det er altid dejligt, når det går godt og der kommer nye kolleger til”, siger Lone Eskildsen.

De fire deler også en oplevelse af, at deres arbejdsliv har bevaret spændingen gennem alle årene, netop fordi, banken og sektoren har udviklet sig så voldsomt. Det har betydet, at de løbende har skullet tilegne sig ny viden og udvikle sig.

Lone Eskildsen kan af samme grund ikke rigtig fornemme, at der virkelig er gået 40 år i banken:
”Man mærker det ikke, når man hele tiden skal lære nyt, får andre arbejdsopgaver og skal være oppe på tæerne. Det har været spændende år og der har været lydhørhed fra ledelsen i forhold til, hvilken vej man gerne ville udvikle sig”, siger hun og bakkes op af de tre andre jubilarer, der har samme oplevelse.

Fantastisk udvikling

Den markante udvikling i de fyrre år illustrerer Ryan Rasmussen med konstateringen af, at der kun var to produkter på hylderne til privatkunderne, da han begyndte i banken: ”Der var indlåns- og udlånskonti. Det var stort set det. I dag har vi et væld af produkter på hylderne, der er sket en fantastisk udvikling, som det har været spændende at være del af”.

De fire jubilarer har en stribe minder sammen helt tilbage fra elevtiden, hvor de var på kurser sammen, de fejrede også 25 årsjubilæum sammen med en mindeværdig fest, og selv om de i dag er spredt ud i hovedkontoret, løber de jævnligt på hinanden: ”Vi kender hinanden godt gennem mange år og kan altid spørge lidt ind til, hvordan det går, når vi mødes ved vandmaskinen”.

De har tre kolleger, der har været nogle år længere i banken end de selv, men for de fleste er tanken om 40 år i banken helt abstrakt: ”Da vi blev ansat i banken, var det almindeligt, at man var opsat på at blive på sin arbejdsplads så længe som muligt frem for at skifte. Loyalitet var i højsædet. I dag er det nok lidt omvendt, man bliver mere målt på, hvor mange steder, man har været”, siger Lone Eskildsen.

Grundet Coronaen er der ikke en egentlig markering 1. juli, men de fire kolleger ser frem til dagen, og det overvejes, hvordan jubilæet på et senere tidspunkt kan markeres. Og de er ikke direkte afvisende, da journalisten spørger, om vi skal snakkes ved om ti år til endnu et jubilæumsinterview.