I mange år brugte jeg ikke min fars efternavn

”Er du blevet gift?”

Det spørgsmål fik Ellen Trane Nørby flere gange, da hun besluttede sig til at genoptage brugen af sit fødenavn, Nørby. 

Baggrunden var imidlertid, at hun i en årrække bevidst undlod at bruge efternavnet, fordi det kunne koble hende til faren, der var mangeårig Venstre-borgmester i Lemvig.

”Da jeg blev minister, var det pludselig den anden vej rundt. Da begyndte folk at spørge ham, om han var min far.”

Formand gennem loftet

Det er længe siden, nogen kunne mistænke nu 45-årige Ellen Trane Nørby for at lukrere på sit Venstre-efternavn. 

Det mangeårige folketingsmedlem nåede at sidde på flere ministerposter og andre politiske nøgleroller, før hun gik efter borgmesterposten i Sønderborg, men måtte nøjes med posten som viceborgmester. 

I februar trak hun sig fra lokalpolitik, og i marts blev hun så udnævnt som Sydbanks første kvindelige bestyrelsesformand.

”Glasloftet er brudt,” konstaterer hun, med henvisning til den usynlige barriere, der forhindrer kvinder i at nå øverste trin på karrierestigen.

”Det er et vigtigt signal. Vi har haft Karen Frøsig som bankdirektør og nu altså mig som bestyrelsesformand. Det drejer sig ikke bare om at være rollemodel, men også om at walk the talk.”

Alle talenter skal dyrkes

Udvikling af talent optager Ellen Trane Nørby, og i hendes optik forudsætter det ud over kompetencer også diversitet: 

”For mig er det indlysende, at samfundet går glip af talenter, hvis man kun fokuserer på halvdelen. 

Min opgave er ikke at sige til mandlige talenter, at der ikke er plads til dem. Vi har både superdygtige mandlige og kvindelige talenter, og vi skal udvikle alle. Der er steder, hvor mænd er underrepræsenteret, andre steder er der for få kvinder.”

På samme måde er aldersdiversitet en gevinst, mener hun. Forskellige synspunkter og erfaringer er en styrke i banken.

Kender banken

Sydbank har været en del af Ellen Trane Nørbys univers i mange år. 
Hun har boet i Sønderborg i mere end tyve år, været kunde, medlem af repræsentantskabet, bestyrelsesmedlem siden 2023 og senest næstformand og naturlig arvtager for 70-årige Lars Mikkelgaard-Jensen.

”Jeg har altid syntes, at Sydbank er en af de banker, der er kendetegnet ved at behandle kunder ordentligt og også agere samfundsansvarligt.”

Det har særligt vægt for hende, forklarer hun, fordi hun som politiker ”var med til at rydde op efter finanskrisen med den ene bankpakke efter den anden”.

Uforudsigelighed

Hendes oprydningsarbejde i bankregi efterlod et noget blandet indtryk af sektoren og dens rolle:

”Noget af det, der taler til mig i Sydbank er, at hvor andre banker reagerer grådigt, er det i Sydbank fokus på at være en veldrevet bank.”

På hendes vagt og i arbejdet med vækststrategien ’Større Sydbank’ vil der også være ”orden i penalhuset”, lover hun.

”Selv om Lars og jeg er to forskellige generationer, vil vores kunder og medarbejdere ikke umiddelbart opleve, at der har været skift på formandsposten. Men verden forandrer sig uforudsigeligt. Ingen havde fx for seks måneder siden kunne forestille sig de store ændringer, vi står overfor med Trump. Der opstår dagsordner, hvor jeg vil farve ind for at være med til at sikre en stærk og sikker bank på trods,” siger hun og konstaterer, at det selvfølgelig fortsat gælder, at bestyrelsen ikke blander sig i den daglige drift af banken.

Medarbejderes input

Hun lægger vægt på, at bestyrelsen undgår, at der opstår blinde vinkler:

”Vi skal ikke være forudfattede og springe til konklusioner. Derfor har vi også løbende medarbejdere inde og fortælle om, hvad de sidder og arbejder med – ikke kun lederne.”

Hun roser overordnet bankens medarbejdere for at være engagerede i deres arbejde og bestyrelsen for at møde meget velforberedte til møderne. 

I øvrigt besøger bestyrelsen mindst en gang årligt en af filialerne og har desuden mindst to yderligere områder på besøg i forbindelse med temadrøftelser. 

Det med forberedelse er noget, hun altid selv har lagt vægt på. 

”Jeg har altid gjort en dyd ud af at gøre mig umage, forberede mig.”
Forberedelse er trin et, der skal også skabes dialog:

”Man kan have nok så mange gode ideer og visioner, og synes, at det her er let, vi gør bare lige sådan her – men man skal først kunne skabe et rum, hvor man kan tale sammen om beslutningerne.”

Når andre ikke gør det

At gøre sig umage og bidrage er nogle af de værdier, Ellen Trane Nørby fik med hjemmefra. 

Hun voksede op på en gård i Vestjylland og lærte, at hvis man var utilfreds med noget, må man selv påvirke tingene.

”Der er ingen tvivl om, at jeg har min retfærdighedssans med hjemmefra. Jeg lærte også, at man ikke skal krydse armene og vente på, at andre gør tingene. Mange gange har jeg gjort tingene selv, fordi ingen andre gjorde det. Jeg er noget utålmodig – men jeg har øvet mig i at vente, så andre også kommer på banen.”

Havearbejde gør godt

Når hun er i kolonihaven med familien, der tæller mand og to børn, er der dog ofte en klar rollefordeling:

”Min mand er glad for at sidde i haven og læse i en avis eller en bog, mens jeg godt kan lide at slå græs og hakke ukrudt. Det er dejligt fysisk arbejde. Ungerne hopper på trampolinen – vi bruger kolonihaven som frirum på hver vores måde.”

Børnene på otte og ti år er med forældrene i køkkenet, som hun selv var:

”Jeg lærte som barn, at familien ikke bare er et serviceorgan. Da jeg flyttede hjemmefra, var jeg glad for, at jeg havde lært at lave mad.

Man får det leget ind, når man er med til at sylte eller bage en kage til klassen. Vi bruger også motivationskultur overfor vores børn, i stedet for at gøre det til en sur pligt.”

Når familien samles om spisning og fællestid, er der ingen mobiltelefoner fremme.

”Der kan være noget uopsætteligt, det er klart. Men ellers undgår vi at have mobilerne fremme. Den ældste har en mobil, men vi er skrappe med mobilpolitik. Jeg synes, der er en digital balance, som man er nødt til at finde i hjemmet.”

Pendling – en del af livet

Hendes mand, Ulrik Ryssel Albertsen, arbejder for Foreningen af rådgivende ingeniører i København. Selv har hun også pendlet massivt gennem arbejdslivet.

”Pendling er en indarbejdet del af vores liv. Men vores hjem er i Sønderborg, det er her børnene går i skole.”

I fritiden får Ellen Trane Nørby ind imellem løbet en tur. Gennem tiden har hun dyrket meget sport og også cyklet til Paris to gange med Team Rynkeby:

”Der er forskel på tiden før og med børn. I disse år fylder aktiviteter med børnene og familien meget.”

Ture til vand og skov er noget af det, hun virkelig nyder:

”Jeg krammer ikke træer, men jeg elsker naturen, stilheden i den. Men også elementernes raser.