Ekspert: Debatten om hjemmearbejde er kørt af sporet
Fronterne er trukket hårdt op i debatten om hjemmearbejde, der er præget af misforståelser. Det mener ekspert, der efterlyser en debat med afsæt i det, der virker.
En markant omvæltning
Og selvom der er mange holdningerne til hjemmearbejde, så er de to fløje trukket skarpt op, og debatten er generelt præget mere af mudderkastning end af reelle argumenter, mener CBS-lektoren.
På den ene side står ”hjemmeholdet”, der betragter det at kunne arbejde fra hjemmekontoret som en uundværlig del af hverdagen. Omvendt taler ”udeholdet” for, at arbejdet udføres bedst ved fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen.
Men hvorfor er debatten blevet så følelsesladet?
Ifølge Peter Holdt Christensen handler det om, at den verdensomspændende coronapandemi, der lagde arbejdspladserne øde og sendte medarbejderne hjem bag spisebordene, har vendt op og ned på arbejdslivet, som vi kendte det.
”Det er første gang, at vi har set en så markant omvæltning af en arbejdspraksis, der er mere end 100 år gammel. Helt tilbage fra industrialiseringen har vi bundet an på, at vi skal være til stede på arbejdspladsen fem dage om ugen,” forklarer Peter Holdt Christensen.
Nu har vi alle lært, at det kan lade sig gøre at arbejde på distancen, og mange har taget hjemmearbejde til sig i en grad, så de ikke kan forestille sig et arbejdsliv uden.
Omvendt er flere store virksomheder på bagkant af corona begyndt at rulle antallet af hjemmearbejdsdage tilbage.
Det ved vi
Men når vi diskuterer hjemmearbejde, er vi ifølge Peter Holdt Christensen nødt til at forholde os til det, vi kan konkludere på baggrund af forskningen.
Men hvad er det så, vi ved?
”Vi ved, at det godt kan lykkes med hjemmearbejde. At det kan lade sig gøre at have en rigtig god arbejdsplads, selvom vi ikke er til stede fem dage om ugen,” siger Peter Holdt Christensen.
Men vi ved også, at en fysisk tilstedeværelse er nødvendig og ikke kan undværes.
”Det kan lyde lidt mærkeligt, men det, der foregår på mange arbejdspladser, er blandt andet drevet af tilfældigheder. Jeg møder tilfældigt en kollega ved kaffemaskinen eller i kantinen, og så får vi løst et problem eller får en god idé. Og der ved vi jo bare, at en fysisk tilstedeværelse er mere fremmende for tilfældigheder end digital interaktion,” siger Peter Holdt Christensen.
Og hvis man skal tale om et optimalt antal hjemmearbejdsdage, så ligger det ifølge ham et sted midt imellem de to yderpunkter på henholdsvis nul og fem dage på kontoret.
”Forskningen viser, at hvis vi har mellem to og tre dage om ugen har en fælles tilstedeværelse på kontoret, så er der ingen negativ indvirkning på fællesskabet,” siger han.
Arbejde eller vasketøj?
En anden udbredt misforståelse, Peter Holdt Christensen møder om hjemmearbejde, er den, der handler om, at vi bruger hjemmearbejdsdage på alt andet end at arbejde.
For vi ved fra forskningen, at vi mellem vasketøj og tandlægebesøg faktisk er mere produktive, når vi sidder derhjemme.
”Der er undersøgelser, der viser, at vi laver mere, når vi arbejder hjemme. Så kan det godt være, at du holder nogle pauser og ordner vasketøj og går med hunden, men samlet set tager din produktivitet ikke skade,” siger Peter Holdt Christensen og forklarer, at man i virkeligheden slet ikke bør fokusere på den individuelle produktivitet alene.
I stedet er der tre forhold, der i hans optik bør balanceres, når mængden af hjemmearbejde skal doseres. Hensynet til den enkelte, hensynet til arbejdsopgaven, der skal løses, og hensynet til fællesskabet.
Og her peger Peter Holdt Christensen på, at der ved hensynet til arbejdsopgaven kan være opgaver, der løses bedst, når man selv eller kollegerne er inden for rækkevidde. Samtidig skal man heller ikke underkende, at man også bruger en del af sin arbejdstid på kontoret med at bidrage til fællesskabet. Noget der heller ikke kan lade sig gøre ved at sende en mail eller logge på Teams.
”Så når vi udvider produktivitetsmålet fra at være meget individfokuseret til også at være fokuseret på de her balancer, så er der nogle udfordringer, medmindre vi har en stram styring omkring det med eksempelvis ankerdage,” siger Peter Holdt Christensen.
Peter Holdt Christensens gode råd til hjemmearbejde
- Hjemmearbejde har brug for en fast struktur, som kan genforhandles fx hvert halve år
- Det vil sige, at vi aftaler nogle konkrete dage, hvor vi alle sammen kommer ind (ankerdage)
- Når vi arbejder hjemme, misser vi socialiseringsmuligheder på kontoret. Skriv ind i hjemmearbejdspolitikken, hvordan I håndterer det. Det kan fx være 20 minutter, hvor vi lige mødes og snakker om, hvad der er sket hos dig de sidste par dage.
Drop aftaler hugget i sten
Han peger også på, at der i løbet af et arbejdsliv kan ske et skifte i ønsket og behovet for hjemmearbejde.
Eksempelvis er der en tendens til, at de yngre medarbejdere gerne vil møde ind flere dage i starten af deres arbejdsliv, hvor de er nye og gerne vil spørge kolleger til råds.
I takt med at de bliver ældre og får børn, stiger behovet for at kunne klare arbejdet hjemmefra, når hente- og bringelogistikken også skal gå op.
Derfor er det ifølge Peter Holdt Christensen vigtigt, at man ikke lægger sig fast på en politik for hjemmearbejde og så aldrig kigger på den igen.
”Det handler også om at lade være med at hugge sin hjemmearbejdspolitik i sten. Det er en misforståelse, at man skal lave en aftale, der skal holde for evigt. For det kan man ikke. Det skal være en fleksibel politik, som man kan tilpasse til den enkelte afdeling, og de medarbejdere, der er i den lige nu,” siger Peter Holdt Christensen, der også har et sidste godt råd til både ledere og medarbejdere, der skal diskutere hjemmearbejde:
”Lad nu være med at lade det, du synes, dominere. Lyt til, hvad vi faktisk ved om det her.”