Har dit barn en diagnose? Det har du ret til
Det kan komme i vejen for arbejdet, hvis du har et barn med skolevægring eller et barn, der skal udredes for en diagnose. Men hvad har du egentlig ret til? Finansforbundets chefjurist gør dig klogere på reglerne.
Dig eller dit barn?
Først og fremmest skal du være opmærksom på, at reglerne er anderledes, når det handler om dit barn.
”Hvis du selv skal igennem en lægeordineret udredning, kan du have ret til fri med løn, men det har du ikke på samme måde, når det er dit barn, det drejer sig om,” forklarer chefjuristen.
Ser man på, hvad Finansforbundets standardoverenskomst giver dig af muligheder, så peger Mette Hjøllund Schousboe på en bestemmelse, der handler om ambulant behandling af et sygt barn under 18 år.
”Hvis behandlingen træder i stedet for en hospitalsindlæggelse, så har du ret til frihed med løn i op til to uger,” siger hun.
Hun understreger dog, at det ikke er sikkert, at fx en udredning vil falde ind under den bestemmelse.
Gør den ikke det, er det din timebank, flekstid, omsorgsdage eller hvad du nu har af opsparet frihed, som du skal benytte, hvis du skal køre et barn frem og tilbage, eller være med på sidelinjen hos en læge.
”Du har ikke ret til betalt frihed, men arbejdsgiveren skal respektere, at der er et behov for, at man deltager i eksempelvis et længere udredningsforløb,” siger Mette Hjøllund Schousboe.
Tabt arbejdsfortjeneste eller børnedeltid
Hvis det derimod handler om noget vedvarende, og barnets diagnose eller skolevægring betyder, at kommunen har bevilget dig tabt arbejdsfortjeneste, så betyder det samtidig, at du har en overenskomstsikret ret til at holde orlov fra dit arbejde.
”Så har man faktisk krav på orlov fra arbejdet svarende til de timer, som kommunen har bevilget. Og det kan altså både være, hvis du har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste nogle timer om ugen, eller hvis der er tale om fuldtidsfravær. Det skal arbejdsgiveren respektere,” siger Mette Hjøllund Schousboe.
Derudover findes der i overenskomsten også en mulighed for at gå på såkaldt børnedeltid i en periode, altså arbejde færre timer om ugen, når man har børn under 12 år.
”Det er også en mulighed, at man kan bruge den bestemmelse, hvis det på nogen måde kan hjælpe eller afbøde,” siger hun.
Får mange henvendelser
I Finansforbundets juridiske afdeling får man langt flere henvendelser end tidligere fra medlemmer, der oplever, at de i perioder har svært ved at passe deres arbejde, fordi deres børn kæmper med det eller det andet, der kræver lidt ekstra – også af forældrene.
”Det afspejler meget det, man også kan høre i samfundsdebatten, hvor der er flere med skolevægring eller som er under udredning for diverse diagnoser. Det mærker vi også ved henvendelserne, fordi det giver medlemmerne vanskeligheder ved at passe deres arbejde, som de har gjort hidtil,” siger chefjuristen.
Kommer du i den situation, er det bedste råd fra Mette Hjøllund Schousboe, at du tager fat i din tillidsrepræsentant eller Finansforbundet og bliver vejledt i, hvordan du bedst håndterer situationen.
Men overordnet set er det ifølge chefjuristen vigtigt, at du allerede i starten af et forløb får fortalt din arbejdsgiver, hvad det handler om.
”Når du kender omfanget, er det vigtigt, at du får talt med din leder og har en god dialog om, hvad du skal, og hvordan det kan hænge sammen med arbejdet, ” forklarer Mette Hjøllund Schousboe.
Og så er det vigtigt, at du under hele forløbet har tydeliggjort over for din leder, at det er dit barn, det handler om.
”Hvis man bare lidt uklart får sagt, at man bare har brug for lidt mere hjemmearbejde. For så kan man ikke på samme måde stå på de her rettigheder, der betyder, at arbejdsgiveren skal kunne tåle lidt mere,” understreger hun.