Menu luk

Uforklarlig lønforskel mellem mænd og kvinder i finans: ”Det gør mig lige dele rasende og træt”

Der er stor forskel på mænds og kvinders løn i den finansielle sektor. Cirka halvdelen kan forklares med fx forskelle i jobfunktioner, men 7,1 procent kan ikke forklares. “Det er 100 procent uacceptabelt,” siger Finansforbundets næstformand.

3. mar. 2026
6 min

Kvinder tjener mindre end mænd i den finansielle sektor. 

I gennemsnit kommer der 14,4 procent mindre ind på lønkontoen hos kvinder ansat i banker og realkreditinstitutter end hos deres mandlige kolleger.  

Nogle lønforskelle kan forklares med forskelle i job, ansvar og profiler. Men selv når der tages højde for det, er der fortsat en uforklarlig forskel på mænd og kvinders løn i den finansielle sektor på 7,1 procent. 

Det viser en ny analyse, som HBS Economics har lavet for Finansforbundet. 

"Det er 100 procent uacceptabelt, at mænd får 14,4 procent mere i løn end kvinder. Kvinder ser lønulighed hver måned på lønsedlen. De mærker det som uretfærdighed. Og det påvirker deres muligheder her i livet. Jeg er med på at noget kan forklares med eksempelvis forskelle i jobfunktioner. Men det kan ikke forklares, at der ikke er rettet op på den her form for ulighed for længst. Det gør mig lige dele rasende og træt, siger Steen Lund Olsen, der er næstformand i Finansforbundet. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Steen Lund Olsen
"Det er 100 procent uacceptabelt, at mænd får 14,4 procent mere i løn end kvinder," siger Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen. Foto: Mathias Eis

Et strukturelt problem 

Analysen viser, at en del af lønforskellen blandt andet forklares med, at mænd og kvinder har forskellige arbejdsfunktioner, og at mænd i højere grad end kvinder har personaleansvar. Omvendt har kvinderne gennemsnitligt set mere erhvervserfaring end mænd, hvilket trækker i den anden retning.  

Men selvom 7,3 procent af lønforskellen kan forklares, er forskellen stadig problematisk, fastslår cheføkonom Klaus Mosekjær Madsen. 

”Det viser jo tydeligt, at vi har et strukturelt problem i sektoren, når det er mændene, der bestrider de højstlønnede job,” siger han. 

Analysen tager højde for en bred vifte af forhold som blandt andet uddannelsesretning, uddannelseslængde, erhvervserfaring, fravær, region, arbejdstid, personaleansvar, barsel, sygefravær og jobskifte. Men tilbage står fortsat den uforklarlige lønforskel på 7,1 procent, og netop derfor er resultatet vigtigt, mener Klaus Mosekjær Madsen. 

”Når der fortsat står en betydelig lønforskel tilbage efter så detaljeret en sammenligning, peger det på et reelt ligelønsproblem,” siger han. 

"Arbejdede sektoren lige så systematisk med ligeløn, som den gør med compliance og bundlinje, var løngabet lukket for længst.”
- Steen Lund Olsen, næstformand Finansforbundet

Langt fra godt nok 

HBS Economics lavede en lignende analyse i 2024. Siden dengang er den samlede lønforskel faldet med 1,4 procentpoint, mens den uforklarlige lønforskel også dengang var på 7,1 procent. 

Steen Lund Olsen glæder sig over den lille fremgang, men det er langt fra godt nok, når den uforklarlige lønforskel fortsat er så stor og ikke har ændret sig siden Finansforbundet målte i 2024, mener han. 

"Sektoren har opbygget en hel compliance-hær for at leve op til regler om hvidvask, GDPR og bæredygtighed. Men når det gælder ligelønslovgivningen, virker det som om tropperne er sendt på orlov. Arbejdede sektoren lige så systematisk med ligeløn, som den gør med compliance og bundlinje, var løngabet lukket for længst,” siger han. 

Lønforskellen stiger i takt med ledelsesansvaret 

Dykker man længere ned i analysen, viser tallene også, at kvinderne lønmæssigt kommer ind i sektoren på et lavere niveau end mændene. 

Blandt de nyuddannede er der en uforklaret lønforskel på 1,8 procent. 

Samtidig viser analysen, at forskellene typisk bliver større jo højere op i hierarkiet, man kommer. 

Lønforskellen er generelt større i mere specialiserede og højtlønnede funktioner. Eksempelvis er lønforskellen 17 procent i stabs- og specialistfunktioner, hvoraf 7 procent er uforklaret. 

Samtidig stiger lønforskellen også op gennem ledelseslagene. I den øverste ledelse er lønforskellen 20 procent. 11 procent er uforklaret. 

”Nogen tænker måske “ah ok, 1,8 procent lønforskel hos de nyuddannede, vissevasse”. Men ulighed har en tendens til at vokse. Og vi kan konstatere, at det ikke er en ulighed, kvinderne får løbet op med årene. Tvært imod er lønuligheden som en bitter rejsemakker, der fylder mere og mere. Og den er størst, når kvinderne når op til ledelsesniveau,” siger Steen Lund Olsen. 

Nye regler på vej 

Til juni træder et nyt EU-direktiv om løngennemsigtighed i kraft. Det betyder blandt andet, at der indføres konkrete krav om lønoplysninger i jobopslag, forbud mod spørgsmål om tidligere løn til jobsamtalen og rapportering af lønforskelle mellem køn for virksomheder med over 100 medarbejdere. 

“Der skal handling til. I år fylder lov om ligeløn 50 år. Men vi har stadig ulige løn. Det er for vildt. Vi ved fra forskning, at gennemsigtighed om løn mindsker lønulighed. Derfor en kæmpe opfordring til de politikere, der nu er i valgkamp, om at få indført de nye EU-regler om løngennemsigtighed i dansk lov, så snart de er tilbage i Folketingssalen,” siger han og sender samtidig en opfordring til virksomhederne. 

“Og en lige så stor opfordring til virksomhederne om at gribe de nye regler – tage dem dybt alvorligt. De nye regler om gennemsigtighed er ikke en ironman i bureaukrati. Det er et værktøj til at bekæmpe ulighed." 

Arbejdsgiverne: En lønforskel afspejler ikke i sig selv et ligelønsproblem  

I Finans Danmark/Arbejdsgiver understreger direktør Morten Schønning Madsen, at indsatsen for ligeløn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er meget vigtigt for bankerne.  

“En lønforskel afspejler imidlertid ikke i sig selv et ligelønsproblem. Lønforskellen afspejler i høj grad, at mænd og kvinder i sektoren i gennemsnit bestrider forskellige funktioner, har forskelligt ledelsesansvar og forskellige karriereprofiler – ligesom der kan være virksomhedsspecifikke forhold, som analysen ikke tager højde for,” skriver han i et skriftligt svar. 

I forhold til den uforklarlige lønforskel fremhæver Morten Schønning Madsen, at rapporten selv peger på, at den uforklarede del blandt andet kan skyldes personlig indsats, effektivitet, ikke-registreret overarbejde og karriereprioriteringer. 

“Inden for samme arbejdsfunktion kan der endvidere være medarbejdere med meget forskellige arbejdsopgaver, ansvar og kompetencer, og opgørelsen på arbejdsfunktion gør i sig selv, at der er forklaringsfaktorer, som man ikke kan måle på, som for eksempel kvalifikationer og performance mv. De 7,1 procent er altså heller ikke ifølge rapporten selv en dokumentation for kønsbaseret uligeløn,” mener Morten Schønning Madsen. 

Det afviser cheføkonom Klaus Mosekjær Madsen.  

“Det er et bekvemt greb at sige, at lønforskelle kan skyldes alt muligt. Det kan de. Men det er netop derfor, vi har lavet en registerbaseret, videnskabeligt funderet ligelønsanalyse, der skiller lønforskellen ad og tester forklaringerne én for én: jobfunktion, ansvar, uddannelse, erfaring og andre målbare forhold,” siger han og fortsætter: 

“Når de forhold er taget ud af regnestykket, står der stadig en lønforskel på 7,1 procent tilbage. Hvis Finans Danmark/Arbejdsgiver så mener, at forklaringen kan findes i kvalifikationer, effektivitet eller individuelle præstationer, så må de jo samtidig mene, at kvinder i sammenlignelige job generelt præsterer omkring syv procent dårligere end mænd. Det mener vi ikke - den antagelse virker mildest talt svær at tage alvorligt,” siger han. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Arbejdsgivernes ansvar? 

Nyhedsbrevet Finans har også spurgt Morten Schønning Madsen, om arbejdsgiverne har et ansvar for at udligne lønforskellen. Til det svarer han: 

”Arbejdsgiverne har i hvert fald et ansvar for, at lønnen alene fastsættes efter saglige kriterier, hvor medarbejderens køn ikke spiller nogen rolle. Når bruttolønforskelle imidlertid skyldes strukturelle forhold som kønsopdelt uddannelses- og karrierevalg og andre kulturbetingede forhold, er det ikke noget, der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver og de individuelle lønaftaler.” 

Seneste nyt