Virksomhederne skal udvikle klare strategier så alle ved, hvor vi skal hen og hvordan
AI må ikke forskyde magtbalancen på arbejdsmarkedet, men i stedet understøtte den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter samarbejder om løsninger.
Finansforbundet mener, at virksomheder skal udvikle tydelige og praksisnære strategier og retningslinjer for brugen af AI med henblik på at sætte og kommunikere mål og retning for virksomhedens teknologianvendelse. Det vil skabe tryghed, skabe fælles retning for alle virksomhedens aktører samt sikre fælles forståelse for god og uønsket praksis med AI. I de klare retningslinjer, bør der også opstilles procedurer for, hvordan man løbende opfanger og håndterer utilsigtede hændelser, som må forventes med AI.
Derfor arbejder vi for, at:
- Alle virksomheder bør udarbejde AI-strategier, der tydeligt kommunikerer virksomhedens visioner og retninger for AI anvendelse, så alle forstår og kan tilpasse sig.
- Klare retningslinjer og kommunikation, så alle kender virksomhedens spilleregler.
- Særligt i tilfælde hvor AI anvendes i HR og ledelses – eksempelvis i rekruttering, performancevurdering eller beslutninger om løn og udvikling – skal der sikres klare retningslinjer og kommunikation om, hvad der indsamles og hvordan, hvad der anvendes og hvordan (AI-modellen), hvilket formål og hvem der har adgang.
