Netværk for arbejdsmiljørepræsentanter
Som arbejdsmiljørepræsentant får du sparring, ny viden og et fagligt netværk med andre miljørepræsentanter fra den finansielle sektor i vores fortrolige netværksgruppe.
Er du arbejdsmiljørepræsentant, kan du føle, at du står alene med dine udfordringer og arbejdsopgaver i en travl hverdag.
Derfor tilbyder vi arbejdsmiljørepræsentanter en plads i en faglig fortrolig netværksgruppe, hvor du kan sparre og udveksle erfaringer med andre om rollen som AMR.
Som arbejdsmiljørepræsentanter står I i de samme eller sammenlignelige situationer. Til netværksmøderne vil du få viden om, hvad der foregår på andre arbejdspladser i den finansielle sektor, du kan drøfte i et fortroligt rum, hvordan du udfører rollen bedst muligt, og der kan tages egentlige temaer op som fx hjemmearbejde, personalepolitik eller sektoren i forandring.
Uanset om du er nyvalgt eller erfaren, er der værdi at hente og bidrage med i en netværksgruppe.
Netværksmedlemmerne fastsætter selv dagsorden og derfor beskæftiger gruppen sig med det, som optager dig som medlem.
Netværksmøderne bliver professionelt faciliteret af en konsulent fra Finansforbundet i tæt samarbejde med netværksmedlemmerne. Det vil sige, at konsulenten hjælper med planlægning, afvikling og opfølgning hele vejen igennem.
Dit udbytte og værdi som netværksmedlem
- Du kan hente støtte, dele viden og erfaringer med andre AMR´er, så du ikke føler dig alene med opgaven
- Du får ny inspiration til at engagere og skabe bedre vilkår for dine kollegaer
- Du holder dig ajour med nye retningslinjer
- Du får andre input end den, du selv går med i hverdagen og du kan lære af andre AMR
Netværksgruppen er for dig, som
- Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
- Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede AMR-kolleger
- Ser muligheden for at kunne bringe daglige AMR-opgaver med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
- Kunne have mod på at være med til at facilitere et af netværksmøderne i samarbejde med os
- Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i digitalt kickoff og netværksmøderne

Bliv medlem af netværksgruppen
Netværket er kun for aktive arbejdsmiljørepræsentanter. Det er gratis for dig at deltage som medlem af Finansforbundet. Det vil sige, at vi dækker dine transportudgifter til og fra møderne efter gældende regler.
Ønsker du at blive medlem, send en mail til netvaerk@finansforbundet.dk
Finansforbundets netværk er skabende fællesskaber
Som netværksmedlem af gruppen kan du forvente et fortroligt forum, hvor fokus er at gøre jer klogere på jeres fagområde, men samtidig skabe et rum til at dele faglige udfordringer og erfaringer.
Dette kræver, at du som medlem er aktiv og engageret til netværksmøderne og bidrager til diskussionerne og erfaringsudvekslingerne. Du skal være indstillet på at dele din viden, erfaringer og ressourcer med resten af gruppen – fx gode råd, løse problemer, anbefale ressourcer eller tilbyde støtte.
Derudover skabes et positivt netværksmiljø ved at behandle hinanden med respekt, at være lyttende, imødekommende og tage hensyn til forskellige synspunkter og perspektiver.
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Det er også vores erfaring, at i mindre netværksgrupper er der større mulighed for, at hvert netværksmedlem får taletid og mulighed for at bidrage aktivt til diskussionerne. Det øger engagementet og sikrer, at alle får værdi ud af netværket. Sidst men ikke mindst giver en mindre gruppe mulighed for mere fokuserede og nuancerede diskussioner samt, at det er lettere at holde overblik over gruppens kompetencer og erfaringer. Det giver en mere målrettet og relevant videndeling, hvor medlemmerne bedre kan hjælpe hinanden.
Få mere inspiration til din rolle som AMR
Bliv klædt på til din rolle som tillidsvalgt. Tilmeld dig uddannelser, indberet valg, og bliv klogere på alle områder af arbejdet som tillidsrepræsentant. Find det hele her.
Spørgsmål til netværket?
Kontakt netværksfacilitator og konsulent Kristina Sehested på kse@finansforbundetl.dk