Menu luk

Karriere recycled

Som seniormedarbejder trækker du på en masse erfaring, som de yngre medarbejdere endnu ikke har samlet op. Dog møder flere seniorer fordomme og myter omkring alder og manglende udvikling. I netværksgruppen mødes du med ligesindede erfarne finansfolk, hvor I alle har en interesse i at udvikle jer selv og gøre hinanden bedre.

Finansforbundets netværksgruppe for +50-årige er for dig, som ønsker at blive en del af en faglig gruppe for erfarne finansprofiler.

I netværket mødes I omkring de udfordringer, du som erfaren medarbejder kan stå overfor. Det kan være fx være fordomme og myter om alder og hvilke konsekvenser, det typisk har. Det kan være, hvordan man stadig udvikler sig i jobbet med mange års erfaringer eller komme med input til CV´er og ansøgninger.

Til netværksmøderne kan relevante indlægsholdere inviteres på besøg ligesom virksomhedsbesøg også kan arrangeres.

Målgruppe for netværket

Netværket er for dig, som søger et fagligt fællesskab. Det er underordnet, om du er ledig eller beskæftiget. Du skal have lyst til at dele ud af dine erfaringer og spille dine fagfæller stærkere.

Skal du være med?

Vi er ved at samle en passende mængde interesserede netværksmedlemmer. Når vi har det rette antal, inviterer vi til et uforpligtende kickoffmøde, hvor vi bl.a. vil drøfte møderammer og emner.

Er du interesseret i at deltage i kickoffmødet, skriv en mail til netvaerk@finansforbundet.dk, så holder vi dig ajour.

Skriv gerne "Karriere recycled" i emnefeltet og sæt et par ord på, hvad du ønsker at få ud af dit medlemskab af netværket. 

Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.  

Få en introduktion til netværket

Hør Mikael Jonassen fortælle om sin motivation for at danne et netværk, der genbruger i en ny forstand - nemlig hinandens karrierer og kvalifikationer.

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.