En verden i forandring: Få skarpe økonomiske indsigter fra Ulrik Bie - Livestreaming
Kom på forkant med de seneste økonomiske tendenser, der påvirker markedet. Ulrik Bie giver dybdegående analyser af den globale og danske økonomi, der kan hjælpe dig med at navigere i en verden præget af økonomisk usikkerhed.
DETTE ER LIVESTREAM
Ønsker du i stedet at møde op fysisk på DAC - Dansk Arkitektur Center i København, så kan du tilmelde dig arrangementet med fysisk fremmøde.
Tilmelding til fysisk fremmøde foregår her.
Oplægget giver dig
- Viden om de globale og danske økonomiske tendenser
- Indsigt i renteudviklingen og inflationens betydning for økonomien, boligmarkeder og finansielle markeder
- Et perspektiv på den grønne omstillings påvirkning på økonomien
- Indblik i finansielle reguleringer og deres effekt
De seneste år har bragt store forandringer: en pandemi, brudte forsyningskæder og krig i Europa. Samtidig ændrer verdensøkonomien sig grundlæggende. Vestens forhold til Kina påvirker alt fra politik til investeringer, og den grønne omstilling har sine omkostninger. Inflation og stigende renter skaber nye udfordringer for både bolig- og finansmarkeder.
De traditionelle økonomiske modeller kan ikke længere forudsige fremtiden, så vi navigerer i en verden af usikkerhed – næsten som en dogmefilm med håndholdt kamera. Er det så mærkeligt, at mange føler sig overvældede?
Hvad kan du forvente af foredraget?
Ulrik formidler komplekse økonomiske sammenhænge på en forståelig måde og gør dem relevante for din dagligdag i finanssektoren. Under foredraget får du indsigt i:
- Renteudviklingen og inflationens betydning: Få indblik i, hvordan centralbankernes beslutninger påvirker markederne, og hvad det betyder for dig, der arbejder med kreditgivning og investeringer.
- De globale økonomiske udsigter: Få indsigt i, hvordan politiske begivenheder og internationale økonomiske tendenser, herunder vækst i G7-landene, kan få konsekvenser for dit arbejde og de markeder, du opererer i.
- Finansielle reguleringer og deres effekt: Bliv klogere på, hvordan strammere reguleringer påvirker den finansielle sektor, og hvordan du kan tilpasse dig de nye krav og forventninger.
- Bæredygtighed og ESG-faktorer: Få indblik i den stigende betydning af bæredygtighed og ESG-krav for fremtidens finansielle beslutninger og investeringer.
Program
Kl. 8.00-9.30 Oplæg fra Ulrik. Deltagere i salen kan til sidst stille spørgsmål.
Oplægsholder
Siden 2018 har Ulrik Bie været økonomisk redaktør på Berlingske, hvor han dækker internationale og danske økonomiske spørgsmål. Derudover har Ulrik været cheføkonom i Institute of International Finance i Washington med fokus på G7-landenes økonomi og politiske forhold samt cheføkonom i Nykredit.
Han har desuden været finansattaché på den danske ambassade i Washington og økonom i Nationalbanken. Han er uddannet cand. polit fra Københavns Universitet med fokus på monetær økonomi og udviklingsøkonomi.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet