Menu luk

Mangfoldighedsledelse – 2 dags workshop for ledere

Tidspunkt
5. feb. 2025 - 6. feb. 2025
Format
Workshop
Afholdelsessted
Copenhagen Island Hotel
Kalvebod Brygge 53
1560 København V
Tilmeldingsfrist
6. januar 2025
Pris
1.500,00 kr.
Målgruppe
Ledere
Åben
0 5

Deltag og få en grundig introduktion til, hvordan mangfoldighed, inklusion og psykologisk tryghed kan være drivkræfter for innovation, konkurrenceevne og organisatorisk robusthed.

En, der ligner mig. Det er det nemmeste valg at træffe for en chef, der skal ansætte en ny medarbejder til sit team. Men det giver i længden en skæv organisation med mange ansatte, der i store træk ligner hinanden og tænker ens. Al forskning viser, at diversitet er vejen frem.

Efter to dages workshop vil du:

  • Forstå mangfoldighedens relevans for din virksomhed og dens sammenhæng med magt, privilegier, inklusion og psykologisk tryghed.
  • Have identificeret din virksomheds muligheder og udfordringer med mangfoldighed samt evalueret virksomhedens udgangspunkt og ambitioner.
  • Have udarbejdet et første udkast til en handlingsplan for at fremme mangfoldighedsledelse i deres virksomhed.

Skab værdi gennem medarbejdernes forskellighed

Mangfoldighed handler ikke bare om køn, men også om etnicitet, funktionsevne, alder, religion, forskellige personlighedstyper og livsanskuelser. Virksomheder, som formår at inkludere forskellighed i udviklingen af deres kerneforretning, skaber bedre resultater. Medarbejderne er mere tilfredse og tager mere ansvar for udvikling. Heterogene teams skaber mere værdi og er langt mere innovative end homogene teams. Men værdiskabelsen kommer ikke af sig selv. Den kræver, at organisationens ledere er klædt på til at forløse potentialet i den øgede friktion, som mangfoldigheden også bringer med sig

Gennem en kombination af viden, refleksion og konkrete værktøjer får du indsigt i, hvordan de kan lede og fremme en mangfoldighedskultur, der styrker både medarbejdertrivsel og virksomhedens resultater.

Målgruppe

Ledere med medarbejderansvar

Format

I samarbejde med High Performance Institute udbyder Finansforbundet en ”appetitvækker-workshop” for ledere, der er nysgerrige på mangfoldighedsledelse.

Workshoppen varer to dage, og byder på interaktive sessioner med oplæg, gruppearbejde, cases og refleksion. Prisen inkluderer middag og overnatning.

Der er plads til maks. 25 deltagere for at sikre en dybdegående dialog og din aktive deltagelse.

Det har tidligere deltagere sagt

“Der er virkelig noget i dét her! Hvis vi tager det seriøst, kan det virkelig flytte os og vores forretning” Kim Kastrupsen, HR direktør, Spar Nord

Jeg er vildt overrasket over, hvad Loveleens budskaber kan gøre ved sådan en stivnakket, gammel bankmand som mig!” Denny Andersen, Direktør, Spar Nord Vejle

Undervisere

Loveleen Rihel Brenna er stifter af Seema (Center for Mangfoldighedsledelse) og verdens første certificerede uddannelse i Mangfoldighedsledelse. Loveleen har ledet komitéen bag den norske standard for mangfoldighed og har modtaget flere priser for sit arbejde. Hun er forfatter til en række bøger om mangfoldighed, er en anerkendt foredragsholder og rådgiver for norske politikere, embedsfolk og virksomhedsejere. Endelig bistår hun norske og internationale virksomheder med ledelses-og organisationsudvikling.

Loveleen har en kandidatgrad i pædagogisk ledelse.

Kirsten Sasady er Danmarks første certificerede mangfoldighedsleder og arbejder i dag som Director of Learning and Development hos High Performance Institute. Kirsten har en kandidatgrad i forsikrings-videnskab (Aktuar) og 20 års erfaring som leder i den finansielle sektor - blandt andet i virksomheder som Tryg og PwC. Kirsten har dyb indsigt i compliance, risikoanalyse og ledelses-udvikling i såvel nationale som internationale organisationer.

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 30 dage før afholdelse. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt Kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund