Menu luk

Stjernestatus med Viktor Axelsen

Tidspunkt
30. mar. 2025, 19.00 - 21.00
Afholdelsessted
Hermans
Skovbrynet 5
8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
23. marts 2025
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
3 0

Mød Viktor Axelsen, når han sammen med sportsvært, Morten Ankerdal, gør foreløbig status over en ekstraordinær karriere. 

Det er historien om talentet, der forvandles til verdensstjerne, vinder turneringer og guldmedaljer på stribe og alligevel konstant bliver ved med at udfordre sig selv. 

Glæd dig til en aften, hvor du får historierne bag de største sejre, hører om Viktors vildeste oplevelser og kommer helt tæt på en usædvanligt sympatisk og ærlig verdensstjerne i toppen af en benhård sportsgren.

Guldet fra Paris
På denne aften får du de bedste anekdoter og finurlige detaljer fra vilde oplevelser i verdens badmintonarenaer. Hør bl.a. Viktor fortælle om den svære vej til OL-guldet i Paris, men ikke mindst historien om, hvordan Viktor fra Odense blev én af verdens bedste i en sport, der ellers er domineret af asiatiske spillere.

Viktor fortæller på aftenen også åbent om at bruge utraditionelle metoder, have markante holdninger og tage opsigtvækkende og svære valg både privat og professionelt. Kom med ind i omklædningsrummet til taktikmøderne, og hør om tankerne bag de intense og kompromisløse forberedelser – men også om den svære balance mellem familien, den næste kamp og det ansvar, der følger med som forbillede for tusindvis af fans både herhjemme og i Asien.

Viljen til at turde gøre tingene anderledes
Viktor Axelsen er en af Danmarks mest unikke sportsmænd. Han er to gange badminton-verdensmester, to gange olympisk mester og har vundet adskillige af de største turneringer i verdens næstmest spillede sport – herunder den prestigefyldte All England-titel.

Den kinesisktalende Viktor Axelsen er drevet af en helt særlig mentalitet og vilje. Han gør op med alt, der hedder plejer og søger konstant både sportslig og personlig udvikling.

Program
kl. 18.30 – 19.00 Ankomst og velkomst
kl. 19.00 – 19.45 Oplæg med Viktor Axelsen 
kl. 19.45 – 20.15 Pause – hvor Finansforbundet er vært ved en forfriskning 
kl. 20.15 – 21.00 Fortsat samtale
kl. 21.00 Afrunding og tak for i aften 

Om oplægsholderne
Viktor Axelsen er en dansk badmintonspiller og olympisk guldvinder fra Tokyo 2020. Han blev verdensmester i 2017 og er kendt for sin styrke, teknik og dedikation, hvilket har gjort ham til en af verdens bedste spillere og et ikon i badminton.

Morten Ankerdal er en dansk sportsjournalist og tv-vært, kendt for sit arbejde på TV 2 Sporten. Han er værdsat for sin professionelle og engagerede dækning af sportsbegivenheder og har været en central figur ved flere store sportsarrangementer, hvor han har guidet seerne med sin store sportsindsigt og smittende entusiasme.

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund