Temadag om mod - for tillidsrepræsentanter i Finansforbundet Kreds Øst
Har du modet til at stå fast, sige fra og tage ordet, når det gælder?
Som tillidsrepræsentant spiller du en afgørende rolle på arbejdspladsen – og det kræver mod. Mod til at handle i svære situationer, mod til at stå ved dine holdninger og mod til at navigere i komplekse forandringer.
Vi inviterer dig til en inspirerende TR-dag, hvor vi dykker ned i netop dét: Mod som TR.
Hvad kan du forvente?
Om formiddagen skal vi arbejde med skuespiller Nicolai Dahl Hamilton, der gennem øvelser og træning hjælper os med at styrke vores handlekraft i pressede situationer.
Du vil få tre vigtige pointer med fra arbejdet:
Situation – Hvordan genkender vi situationer, hvor der er brug for mod?
Analyse – Hvordan vurderer vi, hvad der står på spil?
Løsningsforslag – Hvordan kan vi handle modigt og konstruktivt?
Eftermiddagens fokus: Fællesskab og nye medlemmer i Finansforbundet
Om eftermiddagen dykker vi ned i fællesskabet i Finansforbundet. Vi starter med et spændende oplæg og debat om, hvordan vi som tillidsrepræsentanter kan invitere nye medlemmer ind og styrke sammenholdet.
Overenskomstforhandlinger har tidligere vist sig at være en oplagt mulighed for at tiltrække nye medlemmer – det oplevede vi tydeligt ved sidste overenskomst. Derfor har vi haft et klart mål for OK25: at udnytte det vindue, der opstår før, under og efter forhandlingerne, til at styrke vores fællesskab og hverve nye medlemmer.
For at understøtte dette har vi udviklet en kampagne, der på en enkel og involverende måde sætter fokus på fællesskabet. På mødet vil vi præsentere kampagnens baggrund, de forskellige initiativer og hvordan den kan bruges i praksis.
GDPR information
Dit navn, stilling, e-mail og virksomhed vil blive videregivet til Finansforbundet Kreds Øst, alene til brug for Kreds Øst’s afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til kredse-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Kontakt Administrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet