Jobløn og selvstændig arbejdstilrettelæggelse

Hvis du som helhed har selvstændig arbejdstilrettelæggelse i et meningsfuldt omfang – hvilket der ikke findes en matematisk formel for – er svaret: ja, betalingen for maskin- og systemafhængigt merarbejde er indeholdt i lønnen. Det betyder dog også, at det maskin- og systemafhængige merarbejde, du har haft i de seneste 24 måneder, skal indgå i beregningen af dit overgangstillæg. Hvis dit maskin- og systemafhængige merarbejde har et sådant omfang, at du ikke kan siges at have selvstændig arbejdstilrettelæggelse, kan du ikke ansættes på jobløn.

Ja, rådighedsvagter, tilkald og konsultationer honoreres som hidtil. 

Udgangspunktet er, at hvis du er ansat på jobløn, så planlægger du selv placeringen af arbejdstiden. Derfor er selvstændig arbejdstilrettelæggelse i princippet ikke foreneligt med at blive beordret på merarbejde. Men det betyder ikke, at du ikke kan blive pålagt at løse en opgave, der kan medføre, at du i en periode er nødsaget til at lægge ekstra timer fx for at overholde en deadline. Det er afgørende, at du selv har indflydelse på, hvordan og hvornår du løser dine opgaver. Det forventes, at du tilrettelægger dine samlede arbejdsopgaver på en sådan måde, at de kan holdes inden for årsnormen for dit job på enten 1924 eller 1872 timer.

Ja, genetillæg er indeholdt i lønnen, hvis du er ansat på jobløn. Det skyldes, at du har ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og derfor som udgangspunkt selv placerer arbejdstiden, så den ikke er til gene for dig.

Ja, som ansat på jobløn med selvstændig arbejdstilrettelæggelse er du selv med til at planlægge dine opgaver, men opgavernes karakter og eventuelle deadlines kan godt medføre, at du kan blive nødsaget til at arbejde på skæve tidspunkter.

Det er vigtig at understrege, at du ikke har ret til at afspadsere time for time. Derfor er begrebet ”afspadsering” ikke længere relevant. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse betyder, at du selv planlægger og udligner arbejdstiden. Dvs. der kan være perioder, hvor du arbejder mere end din sædvanlige arbejdstid, ligesom der kan være perioder, hvor du arbejder mindre end din sædvanlige arbejdstid. 

Ja, hvis arbejdsopgaverne tillader det, og det i øvrigt er foreneligt med virksomhedens drift. Det er selvsagt noget, du skal tale med din nærmeste leder om.

Ja, hvis deres månedslønnen omregnet til fuldtids-månedsløn er over joblønsgrænsen, og de har ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Det afgørende er, at du har medbestemmelse på arbejdets udførelse og på din arbejdstid under hensyn til arbejdsopgaverne. Medarbejdere, der har selvstændig arbejdstilrettelæggelse kan i sagens natur godt have deadlines og opgaver, der i perioder medfører mindre fleksibilitet. Det afgørende er, at medarbejderen i vid udstrækning selv planlægger og udlinger arbejdstiden.

I ekstraordinære situationer skal man indgålokalaftale om honorering af merarbejdet, hvis arbejdsbelastningen overstiger, hvad der kan forventes.

Overenskomstens udgangspunkt er, at medarbejdere med en månedsløn under 57.400 kr. (pr. 1. juli 2025, 58.850 kr. pr. 1. juli 2026 og 60.300 kr. pr. 1. juli 2027) ikke er ansat på jobløn, men det kan aftales lokalt at sænke grænsen til 48.750 kr. (pr. 1. juli 2025, 49.950 kr. pr. 1. juli 2026 og 51.200 kr. pr. 1. juli 2027.)

Medarbejdere, der ikke har mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse, kan ikke ansættes på jobløn. Det betyder, at medarbejderen ansættes på en af de almindelige øvrige arbejdstidsbestemmelser - §5 Fastsat arbejdstid, §6 Aftalt arbejdstid, §7 Udvidet aftalt arbejdstid, §13 Skiftehold eller §18 Rådighedsvagter og tilkald. 

Årsnormen er stadig 1924 eller /1872 timer.

Det forventes, at du fremover planlægger og udligner din arbejdstid, så den kan holdes inden for denne årsnorm. Det skal du og din leder løbende evaluere. Og kan man se, at det kniber at løse alle arbejdsopgaver indenfor årsnormen, så skal der reduceres i opgaveporteføljen.

Det er klart, at du ikke kan forvente at få et klækkeligt fast tillæg til din løn hver måned uden at måtte acceptere merarbejde på visse tidspunkter, og det kan forventes, at du udfører samme mængde arbejde som du tidligere har udført. Men selvstændig arbejdstilrettelæggelse kan ikke sættes på formel. Det er et fleksibelt system, hvor du løser en rimelig mængde arbejdsopgaver uden, at hverken arbejdsgiver eller medarbejder misbruger fleksibiliteten

Årsnormen er stadig 1924 eller 1872 timer, så det skal håndteres som en del af den løbende evaluering af, om arbejdsmængden skal tilpasses.

Reglerne indeholder ikke krav om, hvor mange møder leder og medarbejder skal have. Det beror på jobindholdet.

Du kan inddrage din tillidsrepræsentant, og i sidste ende må dette behandles fagretligt mellem Finansforbundet og FIDA/A

Det fremgår af overenskomsten, at du og din leder løbende holder øje med, om der er balance mellem din arbejdsmængde og dine arbejdsopgaver. Finansforbundets undersøgelser viser, at selvledelse giver bedre trivsel og forebygger stress. Det skyldes i meget høj grad, at der er bedre balance mellem arbejde og fritid, når den enkelte medarbejder selv tilrettelægger og udligner arbejdstiden.

 Der kan dog være perioder-hvor din arbejdsuge overstiger 37 timer, men så skal der også være mulighed for arbejdsuger, der er kortere end 37 timer, således du har for at udligne arbejdstiden. Hvis din arbejdsmængde over fx to kvartaler ikke tillader dette, så skal der tages nogle opgaver fra, og hvis det er vanskeligt at komme igennem med dette, så støtter din tillidsrepræsentant og dit forbund dig.