Regler om længerevarende sygdom

Processen for et længerevarende sygeforløb ser typisk sådan ud:

• Efter tre dage til 14 dage: Din arbejdsgiver kan bede om en tro-og-love-erklæring, dvs. en erklæring hvor du skriver under på, at du er syg.
• Efter 14 dage: Din arbejdsgiver kan bede om en varighedserklæring, dvs. en erklæring om, hvor lang tid lægen forventer, at du vil være syg.
• Senest fire uger efter første sygedag: Din arbejdsgiver skal invitere dig til en sygefraværssamtale.
• Inden fem uger fra din første sygedag skal din arbejdsgiver give besked til kommunen om dit sygefravær. Kommunen sender et oplysningsskema til dig i din e-boks og du skal udfylde skemaet i den digitale løsning Mit Sygefravær inden for en frist på otte dage. Du skal bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer at sygdommen vil vare.
• Senest otte uger fra din første sygedag skal kommunen afholde en opfølgningssamtale. Til brug for opfølgningen kan kommunen indhente en lægeerklæring, hvor din læge skal vurdere din sygdom og dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet, eventuelle skånebehov, behandling og sygdommens forventede varighed.

Undervejs i processen kan din arbejdsgiver bede dig om at dokumentere din sygdom, ligesom din arbejdsgiver til enhver tid kan indkalde dig til mulighedssamtale.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en personlig sygefraværssamtale (også kaldet omsorgssamtale) om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, og hvordan de bedst kan støtte dig. I skal holde samtalen senest fire uger efter din første fraværsdag. Samtalen er en personlig samtale, hvor din tillidsrepræsentant også bør deltage - hvis du ikke selv er i stand til at møde på arbejdspladsen, kan I holde samtalen på neutral grund eller over telefonen.

Under samtalen kan I bl.a. tale om mulighederne for kortere dage, skånebehov, fysiske hjælpemidler, ændring af arbejdsopgaver, hvilemuligheder og hjemmearbejde. Og husk, at du ikke kan tvinges til at acceptere større ændringer i dine arbejdsopgaver end de sædvanlige regler om ændring af indhold i opgaver.

Er du for syg til samtalen

Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, bør du kontakte din læge og få lægens vurdering. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage, eller at samtalen kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage. I så fald skal du meddele det skriftligt til din arbejdsgiver.

Husk et referat af samtalen

Vi anbefaler, at du beder din arbejdsgiver om at skrive et referat fra samtalen, som du og din tillidsrepræsentant kan godkende. Det er vigtigt at tjekke, at jeres konkrete aftaler er noteret, fx om hvordan du kan få støtte til at vende tilbage til dit job.

Du skal opfylde sygedagpengelovens beskæftigelseskrav for at være berettiget til sygedagpenge.

I et ansættelsesforhold vil din arbejdsgiver kunne søge sygedagpengerefusion, når du har været sygemeldt i 30 dage og har et fravær på mindst fire timer om ugen. Din arbejdsgivers ret til refusion er afledt af din ret til sygedagpenge. Hvis din ansættelse ophører under dit sygdomsforløb, overgår sygedagpengeudbetalingen til dig selv.

Du har i udgangspunktet ret til sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste ni måneder. Før de 22 uger udløber, skal kommunen revurdere din situation og tage stilling til, om det er muligt at forlænge din sygedagpengeperiode. Det er en mulighed, hvis du opfylder en af de syv muligheder for forlængelse, som er beskrevet i sygedagpengeloven.

Læs mere om reglerne for sygedagpenge efter 22 uger

Opfølgningssamtalen skal foregå som en personlig samtale, hvor du og din sagsbehandler taler om din situation, og hvilken hjælp du har brug for til at komme tilbage i arbejde. På mødet fastlægges en plan for den konkrete indsats, der kan hjælpe dig tilbage på arbejde.

Kommunen skal løbende følge op under hele sygeforløbet, og de vil som hovedregel tale med dig hver 4. uge.

Formålet med opfølgningen er at blive opdateret på din helbredssituation og vurdere dit behov for støtte til hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Du har pligt til at medvirke ved opfølgningen, men kommunen skal altid tage hensyn til din situation og helbredstilstand.

Læs mere om 8-ugers samtalen på Star.dk

Vurderer kommunen, at du fortsat er uarbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, men at du ikke opfylder én af sygedagpengelovens forlængelsesregler, vil du i stedet begynde i et jobafklaringsforløb. Du eller din arbejdsgiver modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet. Ydelsen er mindre end sygedagpengebeløbet.

Kommer du i et jobafklaringsforløb, skal du deltage på et møde i jobcentrets rehabiliteringsteam. Inden mødet skal du sammen med din sagsbehandler udfylde et skema til rehabiliteringsteamet. Ved mødet indstiller rehabiliteringsteamet dig til en indsatsplan for det videre forløb. Det kan fx være, at du gradvist skal genoptage arbejdstiden, i virksomhedspraktik, have mentorstøtte eller hjælp til at håndtere fx stress. Under jobafklaringsforløbet får du en koordinerende sagsbehandler, som skal følge dig gennem forløbet.

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end otte uger, kan du bede din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Din læge skal ikke involveres, og I kan udarbejde fastholdelsesplanen på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet - din arbejdsgiver kan dog afslå dit ønske.

Planen kan indeholde elementer som:

• Nedsat tid, som I gradvist skruer op for
• Andre arbejdsfunktioner eller -opgaver, permanent eller midlertidigt
• Hjælpemidler som fx pauser i arbejdet eller andre skånehensyn
• Hensyn på det personlige/kollegiale niveau

I kan eventuelt udarbejde planen i forbindelse med en sygefraværssamtale.

Tag fastholdelsesplanen med til jobcentret

Det er en god ide at tage fastholdelsesplanen med til din næste opfølgningssamtale i kommunens jobcenter, så de kan tage udgangspunkt i og understøtte den plan, du allerede har lagt med din leder. Det kan for eksempel ske ved, at jobcentret betaler for fysiske hjælpemidler eller betaler en del af lønnen for en mentor.

Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation for dit fravær – det er arbejdsgiveren, der skal betale. I praksis foregår det ofte sådan, at du betaler lægen og senere får udgiften refunderet hos din arbejdsgiver. Det kan bl.a. dreje sig om disse former for dokumentation:

1. Tro-og-love-erklæring

Hvis du er syg i mere end tre dage, men under 14 dage, kan din arbejdsgiver bede dig om en erklæring på tro og love som dokumentation for din sygdom, hvor du ganske enkelt skriver under på, at du er fraværende på grund af sygdom.

2. Varighedserklæring

Hvis du er syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve en varighedserklæring, dvs. en erklæring om, hvor lang tid lægen forventer, at du vil være syg.  Den kan skrives af din egen læge eller af en specialist, du selv har valgt, hvis arbejdsgiveren forlanger, at erklæringen kommer fra en speciallæge. Ofte beder arbejdsgiveren om at få erklæringen indenfor en bestemt frist, som du skal overholde.

Hvis lægen har en venteliste, bør du kontakte flere speciallæger, og det er vigtigt at dokumentere, at du har forsøgt at få en tid indenfor fristen. Hvis du stadig ikke er rask, når varighedserklæringen udløber, skal din arbejdsgiver bede om en ny erklæring, da du ikke automatisk betragtes som rask efter erklæringens udløb.

3. Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan til enhver tid forlange en mulighedserklæring, uanset om der er tale om kortvarig, gentaget eller langvarig sygdom.

Formålet med en mulighedserklæring er at fastholde dig i jobbet. Erklæringen bliver brugt i de situationer, hvor arbejdsgiveren efter dialog med dig er i tvivl om, hvilke hensyn virksomheden skal tage, for at du kan vende tilbage til arbejde på hel- eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.

Du og din arbejdsgiver skal sammen udfylde første del af erklæringen. Det kan foregå ved en personlig samtale, hvor din tillidsrepræsentant også bør deltage. Hvis du ikke er i stand til at møde på arbejdspladsen, kan I holde samtalen på neutral grund eller over telefonen. Føler du dig helt ude af stand til at deltage i samtalen med din arbejdsgiver, bør du altid tage din læge med på råd for at få en vurdering af, om du er for syg til at deltage.

Den anden del af erklæringen skal din læge udfylde. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet på de aftalte vilkår. Din læge har mulighed for at foreslå justeringer af dit arbejde og for at vurdere, hvor længe sygdommen varer. Efter lægebesøget skal du indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver. Hvis din læge ikke er enig i de aftaler, du har lavet med din arbejdsgiver, er det lægens vurdering, der er den afgørende.

4. Friattest

Din arbejdsgiver kan dog kræve en skriftlig sygemelding, en såkaldt friattest, som din læge udarbejder. Det kan fx ske, hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver.

En ansat, der sygemeldes før ferien, kan vælge at holde ferie, hvis omstændighederne tillader det.

Ferien må ikke være forhalende for din helbredelse. Er du fx sygemeldt med en knæskade, kan du ikke tage på skiferie, men du må gerne afholde ferie med rekreative formål.

Når en sygemeldt ansat ønsker at holde ferie, bør arbejdsgiveren - som betingelse for at imødekomme anmodningen - kræve, at medarbejderen kontakter kommunen, før ferien påbegyndes og aftaler en "teknisk raskmelding". Den "tekniske raskmelding" sikrer arbejdsgiveren mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvis medarbejderen kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der betyder, at du kan få en del sygefravær på dit arbejde, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær. Arbejdsgiveren kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Du har også mulighed for at få en aftale, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller have nødvendig genoptræning.

Du kan ikke bruge en § 56-aftale til planlagte fridage til aflastning på grund af sygdom eller varig begrænsning i arbejdsevnen.

Ordningen kræver, at din sygdom kan medføre et sygefravær på mindst 10 dage om året. Dage med delvist fravær tæller også med i opgørelsen, hvis der er tale om et fravær på mindst 4 timer ugentligt.

Ordningen kan kun bruges i relation til din lidelse/sygdom. Det vil sige, at "almindeligt" sygefravær, såsom forkølelse eller andet akut opstået sygdom, ikke kan dækkes af denne ordning.

Ordningen er tilknyttet ansættelsesforholdet, og skifter du job, skal der indgås en ny aftale.

Hvem skal lave og godkende en § 56 aftale?

Det er kommunen, der i den sidste ende skal godkende en § 56 aftale. Aftalen indgås mellem dig og din arbejdsgiver. I skal udfylde en blanket, der hedder dp 211.

I kan få blanketten i din kommune eller finde den elektronisk ved at gå ind på borger.dk og vælge din kommune. Når I har udfyldt blanketten, skal den afleveres i kommunen, så de kan behandle sagen og give accept af aftalen, hvis din situation opfylder kravene.