Vi gider ikke mere brok

Storm Stensgaard har fået kørt sidespejlet af sin bil, og har lige inden interviewet afleveret den på værksted. Det kunne han godt sige en hel del om, men han vil ikke brokke sig for han går ude i solen, fuglene kvidrer også er livet vel egentligt ikke så slemt. Om det er fordi han har lært at beherske sin brok skal være usagt, men han udgav sidste år bogen ”Brok: Om at håndtere dårlige ting på en god måde”, og har siden holdt mere end 100 foredrag om brok, så sent som ugen før for 150 tillidsvalgte i Rebild Bakker.

”Brok fylder meget, og er noget alle kan forholde sig til. Det er negativt, men mest af alt et udtryk for at man er frustreret og presset. Det ligger næsten i ordet brok, at det er noget som brækker, gør ondt og forvolder smerte. Men det koster os ofte dyrt, for når vi brokker os, er der ingen som lytter til os. Kunsten er at håndtere brok, måske ligefrem forvandle det til kvalificeret kritik”, siger Storm.

Brok stjæler vores energi

Ud over at være forfatter og efterspurgt foredragsholder med mere end 700 foredrag på sit CV er Storm cand.mag. i klassisk filologi med speciale i heroisk ledelse og tillidskultur. Ifølge ham kan brok spores tilbage i gamle oldgræske skrifter, men han er overbevist om at brok også har været hos os helt tilbage til stenalderen. Nogle mener ligefrem at danskerne er verdensmestre i brok. Vi brokker os over vejret, køen på motorvejen og inkompetente politikere for bare at nævne enkelte af favoritdisciplinerne.

”Nu er omfanget af brok jo ikke noget, der kan måles eller bevises videnskabeligt, men det skal nok passe, at vi er verdensmestre. Det er også her vi har Janteloven. Jeg tror det bunder i den nordiske mentalitet med det kolde klima. Kulden har gjort det nødvendigt at samarbejde, så der må ikke være for langt til dem, der bestemmer og de må ikke bestemme for meget. Vi har en stærk frihedstrang, og tillid er vigtigt. Paradokset er bare, at når frustrationen kommer ud som brok, så svækker det tilliden og det mentale overskud”.

Vi må have luft

Der er ifølge Storm mange negative træk ved brok. For selv om vi godt kan lide at brokke os, gider vi ikke høre på andres brok. Det ødelægger mødet med nye mennesker, dit brok gør at andre kan lide dig mindre, og så smitter det:

”Det ødelægger arbejdsglæden og slider. For når en slår med den store brokhammer virker det som gift på andre og spreder sig som en virus. Nogle ledere fortæller mig, at brok på arbejdspladsen spilder meget tid og tager mange ressourcer. Men tit er folk ikke klar over det. Brokbevidstheden mangler. Man siger måske, at jeg påpeger bare lige noget, men for andre er man et brokhoved i følelsernes vold. Eller vanebrokkeren, der som type finder fem fejl ved al ting”.

Men brok kan også være nødvendigt og sundt. Storm giver som eksempel en bankrådgiver, der har været ude for et ubehageligt kundemøde. Kunderne har måske fået afvist ønsket om et lån, deres drømme er spoleret og de reagerer vrede og frustrerede.

”Her har rådgiveren været udsat for et ubehageligt pres og er måske blevet ramt af den negative stemning: ’har jeg vurderet forkert, er det mig der ikke er god nok, eller er de idioter’. Her kan det anbefales med såkaldt klog afreaktionsbrok, dvs ærlig, forventningsafstemt, hvor du spørger om lov til at læsse af først, så din kollega frit vælger at hjælpe, og ikke tager det personligt. Så kommer du af med noget usundt på en god måde”.

Brok skal frem i lyset

En anden type brok, der kan være ok, hvis den kommer frem i lyset og der bliver handlet, er fællesskabsbrok, hvor man slutter sig sammen mod en fælles fjende. Man snakker på gangene og er enige om en dårlig beslutning ledelsen har taget, men sidder alle så bagefter og kigger ned i bordet på personalemødet, så er man lige vidt.

”Så er tingene bare talt ned i et hul og intet flytter sig. Der opstår en forgiftet stemning, hvor man bagefter bliver træt af sig selv, fordi man ikke fik sagt tingene åbent. Det kan være svært, men man er nødt til at forvandle brok til kritik og finde modet til at få den frem. Hvis man er flere, kan man alternativt prøve at formulere det skriftligt”, siger Storm og fortæller, at også tillidsvalgte kan være særligt udsatte, fordi de befinder sig på øretævernes holdeplads.

”Her er det vigtigt, at de får noget særlig træning. Faktisk holder jeg tit foredrag for faglige og det er ofte dem, der griner mest, fordi der er så meget de kan genkende”.

I bogen definerer Storm i alt 12 forskellige slags broktyper og beskriver helt konkret, hvad man kan gøre. Et af de bedste våben er modspørgsmål: ”Det kan du måske have ret i, men er jeg den rette at sige det til? Er det det rigtige tidspunkt? Sig, hvad der kan gøre dig glad - har du et forslag?”

”Brok kommer ofte som en overraskelse, så det handler om at finde en konstruktiv tilgang til brok, hvor man lærer at håndtere det på en god måde, der gør en mere robust i mødet med den store brokhammer. Det sparer tid, kræfter og giver hurtigt et bedre liv at være brokbevidst. Gå på opdagelse i brokkens skatkammer, det er sjovt og lærerigt”.