Menu luk

Bevar tilknytningen til banken: Bliv en del af Det Blå Guld

Drømmer du om at kunne gå på efterløn eller pension og samtidig bevare tilknytningen til banken? Du har muligheden nu, hvis du er ansat i Advisory Network eller Daily Banking. Læs mere om den nye pilotordning: Det Blå Guld.

6. jun. 2024
3 min

Gør du dig tanker om efterløn eller pension? Men vil du gerne bevare tilknytningen til kollegerne og din arbejdsplads?

Er du samtidig ansat i Advisory Network eller Daily Banking, så spids ører nu.

Pilotprojektet Det Blå Guld, som giver dig mulighed for at arbejde nogle timer ved siden af din efterløns- eller pensionisttilværelse, er netop lanceret.

Det Blå Guld er kommet til verden gennem et samarbejde mellem banken og Finansforbundet i Danske Bank og er i første omgang tiltænkt dig, der er ansat i en kundevendt funktion.

Jeg er vild med, at vi nu kan tilbyde en mere fleksibel og glidende overgang til efterløn eller pensionisttilværelsen
- Kirsten Hjelm Lund, kredsbestyrelsesmedlem, Finansforbundet i Danske Bank
Kirsten Hjelm Lund (tv) fra Finansforbundet i Danske Bank og Christiane Weinholt Paulsen, forretningsdirektør i Daily Banking

 

I dit nye seniorjob skal du bruge dine kompetencer inden for kunderelationer, når du skal besvare kunder på telefonen og besvarelse af Secure Messages. 

Du skal sidde i et af bankens Customer Service Teams eller i dit nuværende rådgivningscenter.

Der er ikke tale om, at du skal fortsætte i din nuværende stilling. Dine ansættelsesvilkår, som du kender dem, afsluttes, og vil overgå til at være timelønsansat med en timeløn på 199 kr. Dertil kommer feriegodtgørelse på 12,5 procent af den optjente løn. Lønnen reguleres pr. 1. juli som lønnen for overenskomstansatte.

Det er kæmpe privilegium at få lov til at søsætte dette projekt sammen med Finansforbundet i Danske Bank
- Christiane Weinholt Paulsen, forretningsdirektør i Daily Banking

Vild med en mere fleksibel tilbagetrækning fra banken

Finansforbundet i Danske Bank ser store fordele for dem, der gerne vil bevare tilknytningen til arbejdspladsen samtidig med at optrappe på pensionistlivets glæder.

”Jeg er stor fan af dette pilotprojekt og glæder mig til at følge med i, hvordan det går med de ansatte, der bliver en del af projektet. Jeg er vild med, at vi nu kan tilbyde en mere fleksibel og glidende overgang til efterløn eller pensionisttilværelsen, og at vi kan tilbyde en periode, hvor man får det bedste fra begge verdener”, siger Kirsten Hjelm Lund, kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank.

Fra bankens side er det Christiane Weinholt Paulsen, der været bannerfører på pilotprojektet. Som forretningsdirektør i Daily Banking ser hun også fordele for både banken og den enkelte medarbejder:

”Det Blå Guld er for mig en mulighed for bibevare relationen med vores gode kollegaer samtidig med at de kan komme i gang med deres otium. Som bank beholder vi en masse kompetence og dygtige kollegaer, som vi ellers ville skulle sige farvel til. Jeg elsker, at vi som bank nu i højere grad kan bidrage til diversitetsdagsordenen og få sat fokus på, at vi nu har muligheden for at følge vores medarbejdere gennem hele deres arbejdsliv: fra studerende, til fastansættelser og med nu med et seniorjob. Det er kæmpe privilegium at få lov til at søsætte dette projekt sammen med Finansforbundet i Danske Bank”, siger Christiane Weinholt Paulsen. 

Vil du vide mere om Det Blå Guld?

Interesseret i at høre mere om Det Blå Guld?

Se præsentation af pilotprojektet (pdf)

Læs Q&A (pdf)

Seneste nyt