Virksomhedsoverenskomsten i Danske Bank
Den nuværende virksomhedsoverenskomst er gældende i perioden 1. april 2023 - 31. marts 2025.
Introduktion
Ved kravsudvekslingen og i starten af forhandlingerne stod vi kravsmæssigt langt fra hinanden. Men vi mødte en modpart, der ligesom os lagde stor vægt på at være transparente og løsningsorienterede.
Vi har haft en fælles interesse i, at Danske Bank skal være et godt sted at være ansat med gode vilkår og mulighed for kompetenceudvikling og trivsel.
Nyhed om overenskomsten i Danske Bank
Se video og læs hovedpunkterne i din nye overenskomst:
Video: Din overenskomst
Brug to minutter på at forstå din overenskomst.
Læs hovedpunkterne i din overenskomst:
Alle medarbejdere får 7,5 procent i lønstigning i år og næste år.
1. juli 2023 | 1. juli 2024 | I alt | |
4,5 procent | 3 procent | 7,5 procent |
Pr. 1. juli 2024 er der afsat 0,66 procent til individuelle lønstigninger.
Derudover er der afsat 0,04 procent til at forhøje pensionen for den gruppe, der overgik til Jobløn i 2021, og som var på jobniuveau 1-7. De bevarede deres hidtige arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag på 11,9 procent. De bliver nu løftet til 13,9 procent, sådan at alle medarbejdere på jobløn fremover har den høje pensionssats.
Efter seks år, hvor alt er gået til kollektive lønstigninger, har vi nu en overenskomstperiode på to år, hvor 7,5 procent går til kollektive lønstigninger, mens 0,66 procent går til individuel løn.
Vi havde til forhandlingerne et stort ønske om forbedringer for kontraktansatte. Danske Bank afviste vores krav med begrundelsen, at kontraktansattes vilkår ikke dækkes af VOK’en.
Under forhandlingerne fik Finansforbundet i Danske Bank indsigt i hvordan nye kontrakter bliver udformet og indblik i, hvordan koncernen tydeliggør de vilkår, der gælder for kontraktansatte.
Der er enighed om, at Finansforbundet i Danske Bank kan rådgive og repræsentere medlemmerne i individuelle sager, og at vi kan aflevere generelle tendenser og oplevelser til HR Legal.
Saldoen på timebanken ændres til at kunne gå fra -21 til +400 timer. Medmindre der er en individuel aftale om en højere saldo udbetales timer ud over 400 fremover automatisk i marts måned hvert år.
Vi er enige om, at kompetenceudvikling er vigtig både for medarbejderne og koncernen. Derfor gør vi en fælles indsats for, at medarbejderne søger kompetenceudvikling, fx via Finanskompetencepuljen.
Samarbejdet om kompeteneudvikling vil blandt andet ske via Kompetenceudvalget, hvor begge parter er repræsenteret.
Vi har fået præciseret, at årsnormen på 1924 timer også er gældende for medarbejdere på Jobløn.
Joblønsgrænsen reguleres ikke i 2023, men i 2024 ligesom i STOK. For de kolleger som i den forbindelse overgår til jobløn har vi aftalt en overgangsordning svarende til den, der gjaldt for dem, som blev konverteret til Jobløn i 2021.
For dem, der krydser joblønsgrænsen på grund af lønstigning, anvendes der ikke en matematisk overgangsordning.
Der forudsættes det, at leder og medarbejder har en dialog om lønfastsættelsen og heri kan værdien af historisk merarbejde indgå.
Bliver nu udbetalt to gange årligt i maj og september gældende fra 1. maj 2024.
Fratrædelsesgodtgørelser udbetales fremover ikke ved afskedigelser, hvor disciplinære forhold er årsagen til afskedigelsen.
Som noget nyt, vil eventuel fratrædelsesgodtgørelse i henhold til overenskomsten også blive udbetalt, selvom medarbejderen på fratrædelsestidspunktet pensioneres/har opnået folkepensionsalder.
Vi har forenklet arbejdstidsbestemmelserne og gjort det muligt for leder og medarbejder at indgå aftale om placering af arbejdstiden mellem klokken 6 og 20 på hverdage.
Barselsperioden for fædre og medmødre udvides med 10 uger til i alt 26 uger med fuld løn og pension. Koncernes særlige vilkår for regnbuefamilier gælder fortsat.
Der er enighed om at ændre tidsbegrænsningen fra 7 til 8 år for seniordeltid med pensionsbidrag af hidtidig arbejdstidsnorm.
Lokalaftalen om transport (K08) er opsagt pr. 1. maj. Det betyder, at vi overgår til individuel vurdering.
I øvrigt om lokalaftaler er vi nået til enighed om dem, vi gerne ville forlænge.
Der udstår detaljer, som bliver afklaret hurtigst muligt.
Parterne er blevet enige om at ændre den årlige arbejdstidsnorm til 1924 timer for de it-medarbejdere, der i 2012 valgte at fortsætte med en arbejdstidsnorm på 1872 timer.
Medarbejderne bliver kompenseret med et pensionsgivende tillæg til lønnen på 4,17 procent (it-kompensationstillæg).
Der nedsættes arbejdsgrupper med følgende opgaver i overenskomstperioden:
- Gennemgå overenskomsten med henblik på en modernisering og simplificering
- Opdatering af lønsystemet
- Modernisering af reglerne om rådighedsvagter
Gå i dybden med overenskomsten
Har du spørgsmål til overenskomsten?
45 14 01 11Vores juridiske eksperter er klar til at vejlede dig om dine rettigheder i overenskomsten.